Foto: Berit Hvassum

Kommunen rejser forsikringskrav i millionklassen efter ‘den perfekte storm’

Præcis hvor mange penge det vil koste at reparere skaderne på de kommunale havne på Nordbornholm efter den voldsomme storm fra nordøst onsdag den 14. oktober, har havnekoordinator Jordan Kaczmarek, Bornholms Regionskommune, endnu ikke et tal på.

Men stormen bliver en dyr omgang. Havnekoordinatoren forventer, at forsikringsselskab Gjensidige, hvor øens kommunale havne er forsikret, bliver præsenteret for et forsikringskrav fra Bornholms Regionskommune i millionklassen.

VEJR

Præcis hvor mange penge det vil koste at reparere skaderne på de kommunale havne på Nordbornholm efter den voldsomme storm fra nordøst onsdag den 14. oktober, har havnekoordinator Jordan Kaczmarek, Bornholms Regionskommune, endnu ikke et tal på.

Men stormen bliver en dyr omgang. Havnekoordinatoren forventer, at forsikringsselskabet Gjensidige, hvor øens kommunale havne er forsikret, bliver præsenteret for et forsikringskrav fra Bornholms Regionskommune i millionklassen.

– Havnene er forsikrede på konstruktionerne, så skaderne bliver anmeldt til forsikringen nu, og så går processen i gang. Kommunen kommer ikke til at stå med hele regningen, siger Jordan Kaczmarek.

Der er tale om skader i millionklassen?

– Ja, hvis jeg skulle lave et hurtigt overslag i hovedet, så er vi deroppe. I mange af forkastningerne (bølgebryderne red.) er der tale om tonstunge sten, der er blevet flyttet, og de skal flyttes tilbage til deres oprindelige position. Her på øen har vi ikke materiel til at løfte dem op. Det vil sige, at vi er nødt til at få en stor mobilkran fra København. Noget andet er, om en kran er i stand til at komme ud på molehovedet, eller om vi er nødt til at få en pram ud, som en kran kan stå på, for at flytte stenene rundt. Der er tale om en specialopgave. Arbejdet skal naturligvis gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så derfor er det også noget, der har betydning for de samlede udgifter, forklarer havnekoordinatoren.

Hver af havnene er forsikret forskelligt, det gælder også de forskellige konstruktioner på havnene. Derfor har Jordan Kaczmarek ikke umiddelbart tal på en samlede sum, som de kommunale havne er forsikret for.

Tonstunge sten

Nordlandet har ifølge havnekoordinatoren ikke været udsat for en storm af den kaliber tidligere.

– Det, der har gjort denne storm så speciel, er vindretningen og varigheden af stormen. Vi er ikke vant til at få en storm fra den vindretning. Man kan sige, at det har været den perfekte storm set i forhold til, hvor slemt det kunne blive. Så retning er en ting, en anden ting er varighed. Stormen har skubbet store vandmasser ind mod land og har skabt en forhøjet vandstand. Vi har oplevet helt op til 70 centimeter vandstigning. Ved Sandvig var der på et tidspunkt mere saunabygning (på havnen red.) under vand end over vand, fortæller Jordan Kaczmarek.

Når du siger den perfekte storm, er det, fordi den er en slags generalprøve på, hvad vi kommer til at se fremover?

– Når man bygger et havneanlæg, kigger man altid på, hvad der er gængs, hvad er risikoen, og så har man selvfølgelig prognoser over 100 års-hændelser. Statistisk set går der lang tid, før en lignende storm kommer igen, men man kan aldrig sige aldrig. Du får mig aldrig til at sige, at det er en engangshændelse. Generelt i forhold til klimaudviklingen, så bliver stormene kraftigere og kraftigere.

Jordan Kaczmarek har talt med flere lokale, der nærmest er født og opvokset på havnene, blandt andet på Allinge Havn.

– Der er ingen, der kan mindes, at der i forbindelse med en storm har været sten, der er blevet kastet så langt op af parkeringspladsen ved havnen i Allinge. Der er ingen, der kan genkende situationen i hvert fald 50-60 år tilbage, siger Jordan Kaczmarek.

Havnekoordinator Jordan Kaczmarek, Bornholms Regionskommune, forventer inden længe at sende forsikringskravene for skaderne på havnene på Nordlandet til kommunes forsikringsselskab. Foto: Jens-Erik Larsen

Kraftigere dimensioner

Et er, hvad der skal repareres på havnene her og nu. Men hvad med havnene på sigt? Er der noget, der skal ændres og forbedres?

– Det skal vi se på. De molehoveder, der er gået i stykker og skal repareres, dem dimensionerer vi selvfølgelig kraftigere. Man kan sagtens undgå skader på havnene, men det kræver for det første, at vi får bevilget penge og tilladelse til at bygge en bølgeskærm i beton i fem meters højde langs hele vores kyst. Det er der nok ingen, der er interesseret i, siger havnekoordinatoren.

– Så det, vi koncentrere os om lige nu, er at få repareret de skader, der er sket, så havnene er funktionelle. De moler, der er gået til, opbygger vi og gør stærkere. Men der skal selvfølgelig mere til for, at de kan sikres yderligere. Har du en forkastning, der er x antal meter høj, og vi har en simulering, der viser, af de gennemsnitlige storme vil resultere i en højere vandstand, så er vi selvfølgelig nødt til at bygge forkastningerne højere. Og hvis man forventer en større kraftpåvirkning, så skal man bruge større sten, forklarer Jordan Kaczmarek.

At havnene er udfordret af det mere voldsomme vejr, er en generel problematik. Flere af forstærkningerne og molerne på havnene på Bornholm er gamle. En gennemgribende forstærkning/forbedring af alle havne vil være så dyrt, at det ikke er en opgave, Bornholms Regionskommune kan løfte. Der er årligt afsat omkring to millioner kroner på budgettet til de kommunale havne.

– Vi fagfolk kan godt se, hvor vi er på vej hen. Vi får jo stigende vandstand og vandstigninger i forhold til storme. Stormene er blevet mere kraftfulde. Så på sigt er vi nødt til at gøre et eller andet. Men det er noget, som politikerne skal forholde sig til, understreger Jordan Kaczmarek.