Plademesse går ned i omdrejninger

Plademesse går ned i omdrejninger
Det er slut med plademesser i Galleri Rasch, fortæller arrangørgruppen bag messerne. Arkivfoto: Berit Hvassum
| 26. OKT 2020 • 16:18
Af:
henrik-nielsen

26. OKT 2020 • 16:18
FRITID

Det er alt andet end nemt at være arrangør i disse tider, og det gælder, uanset hvad man arrangerer. Det har folkene bag Bornholms Plademesse måtte sande. I november var der planlagt en messe i Galleri Rasch i Rønne, men den er aflyst på grund af corona. Og det er alle fremtidige plademesser også.

Det fortæller Thomas Bugge fra gruppen bag messerne i en e-mail.

Udover Thomas Bugge består gruppen af Kim Andersen og Frank Hansen, og den opløser simpelthen sig selv, går i tænkeboks og vender muligvis tilbage med arrangementer i fremtiden, hvis coronasituationen bedres, og hvis der findes en lokalitet, der er lige så central som Galleri Rasch. Galleriet leder aktuelt efter nye lokaler, da den nuværende lejeaftale er opsagt pr. 31. august.

Arrangørgruppen takker Galleri Rasch for samarbejdet og de mange lokale vinylentusiaster for opbakningen til de arrangementer, der er blevet gennemført.