…og så i omklædningsrummet… Foto: Berit Hvassum

Leder: Er mindre motion godt mod corona?

LEDER: Gør vi det rigtige? Vi gør helt sikkert det, vi tror er rigtigt. Men det kan jo være, at vi reagerer i forlængelse af erfaringer, der ikke støtter den situation, vi er i i dag.

Det handler om corona. Lige nu står vi foran nye nedlukninger og flere opfordringer til at passe på. For smittetallet stiger i Europa herunder Danmark. Fra på torsdag skal du huske maske, når du handler ind. Allerede fra i dag er der skruet ned for størrelsen på forsamlinger. Voksne må for eksempel ikke dyrke sport og idræt, der samler mere end 10 mennesker.

Det er ikke fornuftigt.

LEDER

Gør vi det rigtige? Vi gør helt sikkert det, vi tror er rigtigt. Men det kan jo være, at vi reagerer i forlængelse af erfaringer, der ikke støtter den situation, vi er i i dag.

Det handler om corona. Lige nu står vi foran nye nedlukninger og flere opfordringer til at passe på. For smittetallet stiger i Europa herunder Danmark. Fra på torsdag skal du huske maske, når du handler ind. Allerede fra i dag er der skruet ned for størrelsen på forsamlinger. Voksne må for eksempel ikke dyrke sport og idræt, der samler mere end 10 mennesker.

Det er ikke fornuftigt.

Hvad forlænger livet mest og sikrer størst livskvalitet? At man deltager i old boys-fodbold, yoga i fitness eller jogger med løbeholdet rundt på stierne – over for, at man bliver hjemme og ikke træner?

Ved vi, om de mennesker, der holder af at mødes for at vandre med eller uden stav; dem, der triller med en bold på en plæne eller indendørs på brædderne eller laver gymnastik udendørs. Ved vi om de har bidraget til accelerationen i smittespredningen? Nej. Der findes ganske enkelt ikke et eneste fremlagt eksempel på, at idrætsaktiviteter har gjort folk syge. Det er tankevækkende hvorfor det så skal begrænses.

For vi ved omvendt, at motion bidrager kollektivt til folkesundheden og er med til at holde sygdom og dermed dødelighed nede. Vi har ganske enkelt betydeligt større udfordringer med fedme og dårlige liv end med smitte gennem motion, tyder alt på.

De mange forholdsregler, der rammer os alle – også regioner, hvor der ikke er problemer med smittespredning – beskytter de svageste. Godt. Men kunne det ikke ske, uden den fysiske og mentale folkesundhed blev nedprioriteret? Jo, men det kræver en anden tænkning.

For det første virker det forkert at reducere befolkningens mulighed for at holde sig i form. Fordi god form styrker dit beredskab mod sygdom. Dernæst kan det hurtigt blive demotiverende, at alle rammes lige hårdt, uanset hvordan smittespredningen udvikler sig regionalt. Så stive regler lægger op til civil ulydighed. Det nytter ikke, at områder, hvor folk holder smitten nede, straffes.

Måske skal vi vende bøtten på hovedet. Opfordre alle til at fastholde et sundt fysisk og mentalt liv, så vi står epidemien bedst muligt igennem. Og så fokusere på at stoppe smitten der, hvor den løber løbsk, med hurtige stramninger.

Vi trænger til den samtale, for der er stadig lang udsigt, til vaccinen kommer. Med håndhygiejne, afstand og omtanke kan vi holde virus meget langt nede. Med arrangementer, sport og idræt kan vi holde den mentale og fysiske form ved lige. Og tillige undgå ensomhed og fedme.

Vi kan ikke isolere os ud af coronakrisen. Det er bedst for os alle at holde livet ved lige ved at dyrke det. Med stor respekt for alle udsatte. Ja, det er en meget ubehagelig sygdom. Ja, vi skal respektere den. Men vi skal ikke mindst passe på, at vi ikke skaber større langvarende psykiske og fysiske skavanker på befolkningen, mens vi kæmper mod den.