Retten i Rønne. Foto: Berit Hvassum

44-årig kvinde varetægtsfængslet for bedrageri, hærværk og vold mod politibetjente

Retten i Rønne dannede mandag eftermiddag ramme om et – efter bornholmske forhold – temmelig udsædvanligt grundlovsforhør.

Her begærede anklagerklagerfuldmægtig ved Bornholms Politi, Anne Moe, den sigtede, en 44-årig kvinde af burmesisk herkomst, varetægtsfængslet i fire uger.

Grundlovsforhør

Retten i Rønne dannede mandag eftermiddag ramme om et – efter bornholmske forhold – temmelig udsædvanligt grundlovsforhør.

Her begærede anklagerklagerfuldmægtig ved Bornholms Politi, Anne Moe, den sigtede, en 44-årig kvinde af burmesisk herkomst, varetægtsfængslet i fire uger.

Foregik med tolk

Det udsædvanlige ved grundlovsforhøret var, at det foregik med tolk, idet kvinden ifølge sin beskikkede forsvarer, advokat Morten Hartelius, ikke forstod tilstrækkeligt dansk til, at grundlovsforhøret kunne gennemføres uden tolk, samtidig med at kvindens retssikkerhed kunne garanteres.

Den situation var politiet forberedt på, og man havde derfor sikret sig, at den sigtede kunne få tolkning på sit modersmål via telefon.

Tolken havde imidlertid ikke nogen stor rutine i at tolke retssager og måtte flere gange undervejs have gentaget, hvad det var hun skulle oversætte til burmesisk, ligesom hun flere gange under grundlovsforhøret skulle have forklaret både juridiske fagtermer og forskellige danske ord, blandt andet ordet “brandslukker”.

Grundlovsforhøret blev yderligere kompliceret af, at den indforskrevne tolk kun havde afsat en time til retsmødet.

Dommer Tine Rud måtte derfor afbryde retsmødet, mens hun, forsvareren og anklageren tog stilling til, hvordan grundlovsforhøret kunne fortsættes uden tolk.

Fire lovovertrædelser

Ud over en tiltale for databedrageri, hvor kvinden tidligere er udeblevet fra retsmøder, hun var indkaldt til, er den 44-årige denne gang også sigtet for et tilfælde af hærværk mod en af politiets patruljevogne og for to tilfælde tilfælde af vold mod politibetjente, og for at have forvoldt fare for de to politibetjente.

Sagen om databedrageri strækker sig helt tilbage til maj måned i 2018, hvor hun ved hjælp af sin eks-mands nem-id oprettede et lån på 12.000 kroner og overførte pengene til sin egen konto. I denne sag har der i løbet af sommeren 2020 været planlagt mindst et retsmøde, men fordi politiet ikke har kunnet finde kvinden, har det ikke været muligt at forkynde retsmødet for hende, så hun kunne være til stede.

Sigtelsen for hærværk har kvinden fået, fordi hun i forbindelse med en anholdese i Hammerhavn fredag aften klokken 21.20 gjorde fysisk modstand mod anholdelsen og i den forbindelse rev vinduesviskeren af politiets patruljevogn.

Ville slå hende ihjel

Kvindens møde med ordensmagten startede ifølge både kvinden og politiet forholdsvis fredeligt. En politipatrulje med en mandlig og en kvindelig betjent var blevet tilkaldt til Hammerhavn, hvor de skulle sørge for at kvinden forlod området, fordi hun var uønsket på havnen. Ifølge betjentene var kvinden på det tidspunkt rolig, men lugtede af spiritus og snøvlede. De ville i første omgang følge hende op til nærmeste busstoppested, så hun selv kunne finde hjem.

Undervejs mente kvinden imidlertid, at hun kunne genkende de to bornholmske politibetjente som et par betjente fra Roskilde, som hun tilsyneladende tidligere har haft kontroverser med, og som hun mente var ude op at slå hende ihjel. Hun tog derfor et resolut greb i den kvindelige betjents hestehale og trak til, hvorefter hun blev anholdt for vold mod tjenestegørende politibetjent.

Lagt i håndjern

Da betjentene derefter ville føre hende tilbage til patruljevognen for at køre hende til politigården i Rønne, gjorde hun imidlertid modstand, og undervejs bed hun den mandlige betjent i armen og sparkede den kvindelige betjent i ansigtet. Da betjentene ville anbringe hende i politibilen, gjorde kvinden så meget modstand, at de ikke så anden mulighed end at lægge hende i håndjern, og det var mens betjentene forsøgte dette, at kvinden rev vinduesviskeren af politibilen.

Efter en del tumult lykkes det betjentene at få håndjernene på den cirka 150 centimeter høje, men voldsomt uregerlige, kvinde og få anbragt hende på patruljevognens bagsæde. Her valgte de så at køre med udrykning mod Rønne, fordi kvinden stadig var ophidset og gjorde modstand.

Straframme til otte år

Her sparkede hun blandt andet den kvindelige betjent afskillige gange på låret, og da betjenten vendte sig om for at pacificere den 44-årige, pressede hun hendes arm op mod bilens forsæde, så hun ikke kunne røre sig. Under samme håndgemæng sparkede hun ifølge anklageskriftet den mandlige betjent, som førte bilen, hårdt på højre albue, så han “kortvarigt mistede herredømmet over patruljebilen og kørte over i modsatte vejbane”.

Både trækket i den kvindelige betjents hestehale, sparket i ansigtet og sparkene på låret er overtrædelser af Straffelovens paragraf 119 stykke 1, som har en straframme, der rækker fra bøde til otte års ubetinget fængsel. Sparket på den mandlige betjents albue, der fik ham til at miste herredømmet over patruljevognen, er en overtrædelse af Straffelovens paragraf 252, der ligeledes har en straframme på op til otte års ubetinget fængsel.

Ud over de forhold, som var en del af dagens grundlovsforhør, har kvinden tilsyneladende også et udestående med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som har rejst tiltale mod kvinden for seriehærværk.

Nægter sig skyldig

Den 44-årige kvinde nægtede sig skyldig i alle de fire forhold og sagde, at hun intet kendte til vold mod politibetjentene. Hun hævdede tværtimod, at det var betjentene, som uden grund var begyndt at slå på hende. Hun kunne imidlertid ikke forklare, hvor de slog hende og hvad de slog hende med. Hun forklarede også, at hun ikke kunne have revet vinduesviskeren af eller sparket på betjentene inde i patruljevognen, fordi hun havde hænderne lænket i håndjern på ryggen.

Senere i sin forklaring erkendet kvinden dog, at hun måske havde sparket en enkelt gang, fordi betjentene provokerede hende, men hun kunne ikke huske det.

– De sagde alt muligt, som jeg blev sur over, og det har de også gjort i dag, forklarede kvinden via tolken.

Afslået asyl

Sagen blev ikke mindre kompliceret af, at kvinden, der er burmesisk statsborger og som kom til Danmark i 2012 på familiesammenføring, hvor hun blev gift med en herboende mand af burmesisk herkomst, ikke mere har lovligt ophold i Danmark. Ægteskabet blev opløst, og i 2017 fik kvinden afslag på at få fornyet sin opholdstilladelse i Danmark. Hun søgte derefter opholdstilladelse som fuldtidsstuderende, men fik også afslag på dette, hvorefter hun søgte asyl. Den ansøgning fik hun også afslag på og i oktober 2019 gav Flygtningenævnet hende det endelige afslag, hvorefter hun skal forlade Danmark inden syv dage. Det gjorde kvinden imidlertid ikke. Hun søgte derimod fornyet familiesammenføring, fordi hun hævdede, at hun var blevet gift med sin eksmand igen. Parret boede dog ikke sammen, og derfor fik hun afslag på familiesammenføring. Herefter søgte hun om, at hendes asylsag blev genoptaget, men fordi myndighederne ikke vidste, hvor hun opholdt sig, var det ikke muligt at påbegynde sagsbehandlingen af denne anmodning.

Kærede fængsling

Det betyder, at kvinden formelt set opholder sig ulovligt i Danmark, og da hun blev anholdt fredag aften, kunne politiet derfor frihedsberøve hende i tre gange 24 timer efter Udlændingelovens paragraf 36, der skal sikre, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan udvises.

Trods forsvarer Morten Hartelius ihærdige forsøg på at bagatellisere den 44-årige kvindes forseelser og forklare dem med sprogforbistring og beruselse, valgte dommer Tine Rud at give anklagemyndigheden medhold og varetægtsfængsle kvinden i fire uger.

Tine Rud begrundede sin afgørelse med en bestyrket mistanke om, at kvinden er skyldig i sigtelserne, samt at hun ikke har fast bopæl, og at der derfor er en risiko for, at hun udebliver fra både retsmøder og en eventuel senere straf.

Da den burmesiske tolk på det tidspunkt ikke mere deltog i grundlovsforhøret, meddelte Morten Hartelius, at det ikke var muligt for ham, at forklare situationen, så hans klient forstod den, og hun valgte derfor at kære varetægtsfængslingen til Østre Landsret.

 

Straffeloven §119, stk. 1

Den, som øver vold, truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået mod den pågældende i dennes fritid.

Straffeloven §252, stk. 1

Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.