Her slipper jazzen ud af coronaens spændetrøje

Her slipper jazzen ud af coronaens spændetrøje
Formanden for Jazzklub Bornholm, Michael Berg Petersen, går på scenen for at byde velkommen. Foto:Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 25. OKT 2020 • 16:33
Af:
torben-oestergaard-moeller
| ABONNENT
25. OKT 2020 • 16:33
KULTUR

– Så giv mig da et medlemskab, siger en kvinde inde bag sit mundbind i døren til Raschs Pakhuz i Rønne søndag eftermiddag.

Hun er ved at betale sin entré til koncerten med Memories of You, som denne dag består af Jesper Albinus (piano), Olav Harsløf (klarinet), Lasse Larsen (bas), Jan Fahrenkrug (trommer) og Jens West (guitar).

 
Vi har planlagt en
stribe gode koncerter

 

Det er sådan set smart af hende at betale de 100 kroner et års medlemskab til Jazzklub Bornholm koster, for det giver rabat til samtlige koncerter. Dermed vender "hunden" hurtigt hjem igen.


Formanden for klubben, Michael Berg Petersen, sidder på en stol, klar til snart at gå på scenen og byde velkommen. Da han rejser sig for at hilse på Bornholms Tidende fremgår det, at nok kæmper han jazzens sag med åben pande, men dog for nedlukket visir. Sådan er det bare. Valget er jo, når man ude på et spillested, at man skal bære mundbind eller visir, altså ansigtsskærm, når man ikke sidder ned.

Der har ikke været afholdt koncerter i jazzklubbens regi siden foråret, det satte corona en stopper for. Men denne dag vil sprøde jazztoner altså igen blæse lidt livslyst og -glæde ind i det fremmødte publikum.

Og det skulle gerne ske jævnligt i de kommende måneder.

– Vi har planlagt en stribe gode koncerter, siger Michael Berg Petersen.

– Helt frem til april har vi arrangementer.

Håber, I kan høre

Der må være 50 til stede ved en koncert som denne, og det antal er nok publikummer til, at arrangementet kan afvikles.


Yderligere restriktioner kan dog vende op og ned på det billede, og i disse måneder forekommer fremtiden jo at være lige så uforudsigelig, som når avantgarde-jazzmusikere spiller "free jazz", hvor de gerne fortolker egne skiftende indre psykiske stemninger helt, som de ønsker, og det falder dem ind ...

Klokken er 15, formanden går på scenen.

– Jeg håber, I kan høre, hvad jeg siger, siger han inde bag sit visir til publikum.

Jo, det går lige.

Og heldigvis er der ikke visir foran instrumenterne, da musikerne sender os ud på en musikalsk sjælevandring.