Lokal beboer frygter, at projekt i Ekkodalen giver bagslag: 'Moserne tørrer ud'

MILJØ

Det er tanken, at Ekkodalens moser skal blive vildere og vådere, efter at man nu har ført Læsåen tilbage til sit oprindelige forløb. En vådere mose skal beskytte levestederne for en række truede dyrearter og forbedre vilkårene for sjældne blomster som sumpviolen.

Det er i hvert fald de udmeldinger, man fik fra Naturstyrelsen Bornholm og miljøminister Lea Wermelin, da det store naturgenopretningsprojekt, Ekkodalens Moser, blev indviet i forrige uge.

Lytter man til Ancher Müller, der har boet klods op af Ekkodalen hele sit liv, tegner der sig imidlertid et andet billede. Han frygter faktisk, at moserne bliver meget lidt vilde og slet ikke våde.

Müller er tidligere ejer af Vallensgård, der har været i familiens eje siden 1680. Ancher Müller er nu gået på aftægt, men han og hans søn Troels solgte for to år siden 100 hektar landbrugsjord til Naturstyrelsen, herunder Vallensgårdsmosen og det tilstødende Vallenskær, som udgør langt den største del af Ekkodalens Moser.

Han har to bekymringspunkter i forhold til naturgenopretningsprojektet.

– For det første påstår man, at man fører Læsåen tilbage til sit oprindelige forløb, øst om Egeholm. Men Læsåen har aldrig løbet øst om Egeholm. Den har spredt sig diffust ud i mosen og har derefter samlet sig igen Vallensgårdsmosen og Kærgårdsmosen, hvor den er løbet sammen med tilløb fra Udkæret, siger Ancher Müller, der i dag bor i et nyopført hus direkte ud til Vallensgård Skov.


En lodret fejl

Påstanden om, at Læsåen har haft et oprindeligt forløb, der førte vandet øst om Egeholm, blev lanceret af konsulentfirmaet COWI, som for to år siden udarbejdede en såkaldt miljøkonsekvensrapport til Naturstyrelsen Bornholm. Rapporten, der er 140 sider lang, havde til hensigt at afdække konsekvenserne af projektet. I rapporten forklarer man indledningsvist, at formålet med projektet er at "udvide arealet med våd natur, samt opretholde eller forbedre de hydrologiske forhold for nuværende habitat-natur".

I rapporten indgår flere geodætiske kort, hvoraf nogle stammer helt tilbage fra 1800-tallet. I de gamle kort er der ingen optegnelser af Læsåens forløb øst om Egeholm, men af et nyere kort, som sidst er opateret i 1961, fremgår det, at Læsåen gik både vest og øst om Egeholm.

– Det er en lodret fejl, siger Ancher Müller. Hans farfar gravede tørv øst for Egeholm tilbage i 1920’erne, og på det tidspunkt var der ikke noget vandløb øst for Egeholm, siger han.

En trussel mod sumpviolen

Det andet problem ved udformningen af Ekkodalens Moser er afledt af det første, siger Ancher Müller.

– Nu leder man vandet øst om Egeholm og væk fra Vallensgårdsmosen og Kærgårsmosen. Det betyder jo, at moserne udtørres, og det kommer blandt andet til at gå ud over sumpviolen, som vokser her som det eneste sted i Danmark, siger han.

Hans argument understøttes i COWI-rapporten, hvor spørgsmålet om sumpviolen omtales på side 91: "Forårsoversvømmelser lader til at være vigtige (for sumpviolen), red.). Grøftning og kanalisering, hvor dynamikken i vandstandssvingningerne sættes ud af spil, vurderes at være den primære trussel mod arten."

Det fremgår også af rapporten, at lukningen af Læsåens forløb vil påvirke vådheden i moserne markant.

"Omlægningen af Læså betyder, at Vallensgård Mose ikke længere vil modtage vand fra Læså. Vallensgård og Kærgård Moser med småsøer, hængesæk og moser vil således alene fødes af grundvand, regnvand og tilstrømning af overfladevand fra nord (Almindingen)," hedder det blandt andet i Miljøkonsekvensrapporten.

Det er lavet forkert

Af samme grund frygter Ancher Müller at den såkaldt historiske genopretning af Læsåen i perioder vil udtørre moserne fuldstændigt, hvilket vil være stik modsat hensigten.

– Hvorfor siger du først det her nu? Havde det ikke været bedre at sige det inden projektet blev realiseret?

– Jeg har talt med både COWI og Naturstyrelsen på Bornholm, men de har ikke lyttet. For COWI er projektet bare et bestillingsarbejde, som de tjener penge på. De har ikke været interesseret i at tale med folk med lokalt kendskab til området. Derfor går jeg nu til pressen, siger Ancher Müller.

Han understreger, at han ikke har noget imod naturgenopretningsprojektet som sådan.

– Det er et flot projekt. Men det er lavet forkert.

COWI: Læsåen har mindre betydning

Søren Friese, skovrider og leder i Naturstyrelsen Bornholm, er bekendt med Ancher Müllers bekymringer. Han henviser til et svar, som Naturstyrelsen og regionskommunen sendte til Ancher Müller og hans søn Troels Müller i maj 2020.

På spørgsmålet om vandstanden i mosen svarer Naturstyrelsens rådgiver COWI blandt andet:

"Når Læså ikke påvirker mosen som man umiddelbart kunne tro, er forklaringen, at vandstanden i

mosen helt overvejende styres af balancen mellem nedbør og fordampning. Som mange andre moser er den derfor våd om vinteren, men ret tør om sommeren. Læså har stor vandføring om vinteren, når mosen er meget våd, men åen har kun meget ringe vandføring, når mosen er tør om sommeren. Mosen påvirkes desuden af vandstanden i Tilløb til Læså, som dræner mosen mod syd".

Vi monitorerer området

Søren Friese er også bekendt med påstanden om, at Læsåen aldrig har løbet øst om Egeholm.

– Det er jeg og COWI helt sikker på, at den har, siger han til Bornholms Tidende.

Samtidig har han forståelse for Ancher Müllers bekymring for sumpviolerne og de små vandlevende organismer, som muligvis vil blive påvirket af, at Læsåen nu ikke længere løber ud i moserne.

– Naturen opfører sig jo ikke altid, som man forventer, siger Søren Friese.

Han oplyser, at Naturstyrelsen derfor monitorerer grundvandstanden i moserne syd for Ekkodalen løbende, blandt andet for at følge den hydrologiske udvikling i området efter omlægningen af Læsåen.

– Vi har to loggere stående derude, som indsamler data om vandstand, og dem aflæser vi hver måned, siger han.

– Dermed kan vi efter korrektion for nedbør med videre sammenholde med data fra de seneste to år, siger han.

Med hensyn til sumpviolerne og levesteder for dyr, opfordrer Søren Friese til tålmodighed.

Skulle det vise sig, at Ancher Müller får ret i sine antagelser vedrørende de negative effekter af naturgenopretningsprojektet Ekkodalens Moser, er der også råd for det, siger Søren Friese.

– Så vil det tage en gravemaskine en formiddag at genåbne vandtilførslen til moserne, siger han.

 

 

Fakta

Uddrag af COWIs miljøkonsekvensrapport fra september 2019:

"Sumpviol er rødlistevurderet som moderat truet (EN) og har sit eneste danske voksested i netop Kærgård og Vallensgård moser." (s. 19)

"Projektet genskaber Læsås historiske forløb med faunapassage i hele åen, mens åens vandtilførsel, og dermed også åens tilførsel af næringsstoffer, til Vallensgård Mose ophører." (s. 58)

"Kærgård og Vallensgård moser var i 1700-tallet en del af Bornholms største indsø, men i slutningen af 1800-tallet blev området drænet og grøftet, så der kunne udvindes mergel og tørv."

 

 

 

Budget

Det samlede budget for Ekkodalens Moser var 20 mio. kroner, som blev betalt af staten.

COWI vandt ifølge Naturstyrelsen Bornholm to konsulentopgaver i udbud:

Skitseprojekt for naturgenopretning af Ekkodalens Moser. Rådgivning og bistand – 150.605 kroner eksklusiv moms.

Forundersøgelse og Miljøkonsekvensrapport . Rådgivning og bistand 605.500 kroner eksklusiv moms.