De bærende konstruktioner vakler

De bærende konstruktioner vakler
Tegning: Jørn Villumsen
| ABONNENT | 24. OKT 2020 • 11:16
Af:
oejvind-hesselager
| ABONNENT
24. OKT 2020 • 11:16
VILLUMSENS VERDEN

Lea Wermelin (S), der i dag er miljø- og fødevareminister, kan måske snart besmykke sig med titlen ”overborgmesterfrue” i København. Det sker, hvis hendes ægtemand, der i dag er Socialdemokratiets politiske ordfører, overtager sædet efter Frank Jensen, der måtte trække sig, da hans troværdighed vaklede og styrtede i afgrunden efter flere sager om krænkelser. Wermelins mand hedder Jonas Bjørn og er 33 år.

I skrivende stund ser det til gengæld ud til, at fundamentet holder under Jeppe Kofod, og han overlever som udenrigsminister, fordi han fik sagt ordentligt undskyld for 12 år siden og nu har gentaget undskyldningen tydeligt. Han ligner en mand, der mener det, når han siger undskyld. Og det er vigtigt for modtageren.

Bornholm kom som region flot igennem første runde af coronakrisen, hvad angår turistsæsonen – hvorimod det stadig halter i de klassiske produktionserhverv. Avisen har derfor opfordret til, at turistbranchen og handelslivet klapper sig selv på skuldrene. Og kun sig selv, for corona er her stadig og udfordrer samfundets bæreevne, nu hvor anden bølger er over os.

Og så til sidst en historie, der ikke handler om hverken krænkelser eller corona (Ja der sker faktisk andet!). Stevelen Bro er ved at blive renoveret. Arbejdet skal efter planen være færdig 1. april 2021. Det er de bærende konstruktioner, den er gal med. Fundamentet er ved at blive undermineret. Vi er mange, der er glade for, det bliver fikset i tide. Ellers kan det gå helt galt.