Bornholms Politi efterforsker i øjeblikket, hvor en række våben, som er forsvundet fra Bornholms Forsvarsmuseums samling, er blevet af. Arkivfoto: Berit Hvassum

Brugbare automatvåben og ammunition er forsvundet fra Bornholms Forsvarsmuseum

Bornholms Politi efterforsker i øjeblikket, hvor en række våben, som er forsvundet fra Bornholms Forsvarsmuseums samling, er blevet af.
Det drejer sig om mindst to brugbare våben, som har været forsvundet i 15 måneder, inden museet opdagede, at de manglede.

VÅBEN

Bornholms Politi efterforsker i øjeblikket, hvor en række våben, som er forsvundet fra Bornholms Forsvarsmuseums samling, er blevet af.

Det drejer sig om mindst to brugbare våben, som har været forsvundet i 15 måneder, inden museet opdagede, at de manglede.

Og meget tyder på, at der mangler endnu flere våben fra museets samling – våben som bestyrelsen ikke ved, hvor befinder sig.

Det drejer sig blandt andet om tre eller fire maskinpistoler, to tunge maskingeværer og en række mindre håndvåben.

Forsvarsmuseets ledelse blev først opmærksom på miseren i juni i år, fordi en borger indleverede et af de manglende våben til museet.

Afleverede våben på museet

Denne borger – en 64-årig mand med tilknytning til museet – er nu tiltalt for overtrædelse af våbenloven, fordi han uden politiets tilladelse har transporteret våbnet fra findestedet til sin bopæl og dagen efter transporterede det fra bopælen til forsvarsmuseet, hvor han afleverede våbnet.

En tiltale, som har en straframme fra to til otte års ubetinget fængsel.

Dette våben er ifølge politiets anklageskrift mod manden, en fungerende tysk MP40 maskinpistol fra 2. Verdenskrig. Desuden afleverede manden et magasin til maskinpistolen, som ifølge politiet indeholdt et ukendt antal skarpladte 9×19 mm-patroner.

En semiautomatisk kaliber 7,65 pistol af mærket Bömische Waffenfabrik.

I anklageskriftet, som ud over den 64-årige også rummer tiltale mod en anden mand, omtales desuden en semiautomatisk kaliber 7,65 pistol af mærket Bömische Waffenfabrik. Det er en lille pistol, der typisk blev båret som sidevåben af tyske officerer under 2. Verdenskrig. Hvorvidt dette våben er brugbart, og om det indeholdt ammunition, fremgår ikke af anklageskriftet, men politiet mener, at dette våben også tilhører Bornholms Forsvarsmuseum.

Tunge automatvåben

Ifølge den 64-årige, der er bestyrelsesmedlem i foreningen Kastellets Venner – en privat forening, der ejer forsvarsmuseets samling, og som står for den daglige drift af museet – er der maskingeværer blandt de våben, som museets ledelse ikke kan redegøre for.

Det drejer sig om henholdsvis et såkaldt M50 maskingevær på trefod samt yderligere et maskingevær af tysk oprindelse, ligeledes fra 2. Verdenskrig, produceret af våbenfabrikanten Rheinmetall AG.

Det er begge våben, som det i dag er muligt at skaffe ammunition til, men det vides ikke, om våbnene stadig er funktionsdygtige, eller om de kan gøres funktionsdygtige.

Desuden mangler der ifølge bestyrelsesmedlemmet tre-fire maskinpistoler og en række mindre manuelle og halvautomatiske håndvåben. Alle disse våben anvender angiveligt ammunition, som det er muligt at skaffe i dag, men det vides heller ikke her, om våbene er helt eller delvist funktionsdygtige.

Museumsleder holdt udenfor

Forsvarsmuseets eneste lønnede medarbejder, museumsleder Klaus Linnert, kan ikke fortælle, hvor mange og hvilke våben det er, forsvarsmuseet mangler.

Dels fordi han af museets bestyrelse er blevet instrueret om, at al kontakt til pressen skal gå gennem bestyrelsesformand i Kastellets Venner, Jens P. Christoffersen, dels fordi han ikke ved hvor mange og hvilke våben, der ikke kan redegøres for.

– De seneste optællinger af museets våbensamling er blevet foretaget af forretningsudvalgets medlemmer, og jeg fik kun lov til at være med til en lille del. Derfor ved jeg slet ikke, hvad det endelige resultat af optællingen er, siger han til Bornholms Tidende.

Bestyrelsesformand, Jens P. Christofferson, har i en sms til Bornholms Tidende meddelt, at han ikke har nogen kommentarer, og han har ikke svaret på, hvorfor han ikke ønsker at kommentere.

Heller ikke næstformand i Kastellets Venner, Jens C. Skaarup, der også er medlem af foreningens forretningsudvalg, ønsker at kommentere sagen overfor Bornholms Tidende. Han henviser til Jens P. Christofferson.

Nemt at stjæle

Et tidligere bestyrelsesmedlem i Kastellets Venner, Jens Ole Fassel, bekræfter overfor Bornholms Tidende, at der er våben, som museet ikke kan redegøre for, men ligesom Klaus Linnert ved han ikke hvor mange og hvilke våben, der er tale om.

– Jeg ved blot, at der har være et syndigt rod i registreringen, som på et tidspunkt fik den nuværende formand til at oplyse politiet om, at museets våbenlister ikke stemte, og at der muligvis var forsvundet våben, siger han til Bornholms Tidende.

Jens Ole Fassel kan også fortælle, at en af låsene til museets magasiner, hvor mange våben blev opbevaret, i løbet af 2018 har været brudt op, uden at man kunne forklare, hvordan det var sket. Ved samme lejlighed konstaterede man heller ikke, om der var stjålet våben fra magasinet.

Han fortæller videre, at fordi Klaus Linnert som museets eneste medarbejder var tvunget til at passe billetsalget i museets åbningstid, har det været relativt nemt at fjerne våben fra museet gennem vinduer og bagdøre, uden at dette nødvendigvis ville blive opdaget.

Beslaglagt af politiet

I 2016 besluttede museumsleder Klaus Linnert i forbindelse med en stramning af våbenloven, og dermed sikkerhedskravene til museets magasiner og udstillingsmontrer, at flytte en stor del af de udstillede våben på magasin. En del blev desuden flyttet til Almegårds Kaserne, hvor Bornholms Forsvarsmuseum fik rådighed over et af kasernens våbenkamre.

Det skete, fordi Klaus Linnert sammen med kolleger fra det daværende Tøjhusmuseum, nu Krigsmuseet under Nationalmuseet, vurderede, at museets udstillingsfaciliteter ikke kunne leve op til de skærpede krav.

Og i museumslederens beretning fra den seneste ordinære generalforsamling i Kastellets Venner kan man læse, at der i marts 2019 blev flyttet yderligere en række våben til våbenkammeret på Almegårds Kaserne.

De våben er siden blevet beslaglagt af politiet som led i den igangværende efterforskning.

Politiet bekræfter efterforskning

Hos Bornholms Politi bekræfter vicepolitiinspektør og efterforskningsleder Henrik Schou, at politiet efterforsker en sag om våben, som er forsvundet fra Bornholms Forsvarsmuseum, men han ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig yderligere om sagen, endsige bekræfte, at politiet har beslaglagt en del af museets samling.

– Vi efterforsker stadig, og på nuværende tidspunkt ved jeg ikke, om der bliver rejst flere sigtelser i sagen, siger han til Bornholms Tidende.

 

 

Tungt maskingevær M/50 Foto: Nationalmuseet

Tungt maskingevær TMG M/50

Geværet blev oprindeligt udviklet til montering på fly i 1921, men er fra 1933 blevet masseproduceret hos Browning i USA som infanterivåben og anvendt som sådan siden 2. Verdenskrig.

Geværet er over halvanden meter langt og vejer 58 kilo inklusiv affutage, det monteringsstativ geværet skal placeres i. Derfor anvendes geværet også primært monteret på køretøjer; både pansrede mandskabsvogne og opklaringskøretøjer.

Geværet anvender kaliber 12.7 mm og er med de nye elektroniske og termiske sigtemidler præcist på en kilometers afstand både dag og nat.

Kilde: Nationalmuseet

 

 

 

MP40 maskinpistol med tilhørende magasin. Foto: Wikimedia Commons

MP40 maskinpistol

MP40 er én af de mest kendte tyske maskinpistoler fra 2. Verdenskrig. Den blev af de allierede ofte kaldt Schmeisser efter våbendesigneren Hugo Schmeisser, selvom han faktisk ikke direkte designede MP40, men blot hjalp med designet til afarten MP41. Derfor er det stadig lidt et mysterium, hvorfor han fik denne ære, men det antages at have med det tyske slangord Schmeisser at gøre, som betyder at kaste noget upræcist, men med stor kraft.

Roden til misforståelsen kan også være, at Hugo Schmeisser fremstillede magasinerne til MP40’eren, hvorfor hans navn var indgraveret i dem. Den rigtige designer af MP40 og dens forløber MP38 hed Heinrich Vollmer.

Over en million eksemplarer blev produceret i årene fra 1940 til 1945.

Kilde: Wikipedia