Winni Grosbøll vil hellere sætte elnettet til salg end skyde regionskommunens penge i Beof, men det er endnu ikke afgjort, om det bliver Socialdemokratiets foretrukne svar på Beofs økonomiske vanskeligheder. Arkivfoto: Allan Rieck

Borgmester om frasalg af elnettet: ‘Hvis ikke vi gør det her, skal vi løse gældssituationen på en anden måde’

ENERGI

Skal det bornholmske elnet sættes til salg eller ej? Det er et spørgsmål, som rumsterer i hovederne på kommunalpolitikerne disse dage og uger. Bestyrelsen for Bornholms Energi og Forsyning (Beof) har afleveret en rapport om salgsmulighederne, hvor selskabet vurderer, at et frasalg af El-Net Øst kan forventes at indbringe 400-450 millioner kroner. Det fortalte bestyrelsesformand Lars Goldschmidt til Bornholms Tidende i sidste uge. Flertallet i Beofs bestyrelse er politisk udpeget. Det gælder også Lars Goldschmidt, der er folketingskandidat for Socialdemokratiet. Så man kunne tro, at partiets repræsentanter i kommunalbestyrelsen entydigt støttede et salgsforslag, men sådan forholder det sig ikke, bedyrer borgmester Winni Grosbøll (S).

– Det er ikke en beslutning, som vi kan sige entydigt ja eller nej til. For os er udgangspunktet, hvordan vi kan styrke selskabet bedst muligt. Der er nogle helt konkrete udfordringer, og dem kan vi løse på forskellige måder, siger Winni Grosbøll indledningsvist og nævner nogle af de spørgsmål, som politikerne stiller sig selv:

– Hvordan vil elnettet udvikle sig de kommende år? Hvordan forudser vi, at reguleringen fra centralt hold udvikler sig? Hvad er konkurrencesituationen for fjernvarme i forhold til varmepumper, og hvordan forestiller man sig, at det ændrer sig? Hele det billede kommer til at danne grundlag for, hvad vi beslutter. Så nej, vi har ikke lagt os fast endnu, siger hun.

Winni Grosbøll påpeger, at det ikke er forsyningskoncernens økonomiske tilstand netop nu, men risikoen for, at den gældstyngede koncern i de kommende år rammes af problemer, der gør det nødvendigt at styrke Beofs likviditet. Som eksempler på risici nævner Winni Grosbøll konkurrencen fra individuelle varmepumper og de igangværende klage- og voldgiftssagerne mod Rønne Vand og Varme.

– Udfordringen er i virkeligheden den liste af risici, der kan hobe sig op i de kommende år. Der skal ikke være mange ting, der ikke går Beofs vej, før vi er udfordret, siger borgmesteren.

Som interviewet skrider frem, begynder det imidlertid at vise sig, at Socialdemokratiet hælder mod et salg af det bornholmske elnet.

– Hvis ikke vi gør det her, skal vi løse gældssituationen på en anden måde. Det handler om at finde den mindst dårlige løsning, siger borgmesteren.

Nyt kapitalindskud

Et andet scenarie, som jeg ved, I og Beof har overvejet, er, at der kan laves et nyt kapitalindskud fra ejerne, altså kommunen. Hvad taler for og imod at bruge det værktøj?

– Der er to ting, der taler imod det. Vi ligger ikke som kommune inde med 100 millioner kroner, vi kan skyde ind i selskabet, hvis det er det, man overvejer. Selvfølgelig er der penge i kommunekassen, men de er også disponeret til andre ting og udgør samtidig den buffer, der gør, at Bornholms Regionskommunes økonomi er robust. For det andet er det heller ikke sikkert, at det er lovligt. Nogle jurister siger, at man måske kan gøre det som et lån, men man er nødt til at afprøve lovligheden i det.

Hvor stort et beløb er det, vi snakker om, at kommunen skulle skyde ind i Beof? Du brugte 100 millioner kroner som eksempel før. Er det i den størrelsesorden eller endnu større?

– Jeg væver lidt, for lige nu er det en lukket sag, så jeg ved ikke, hvor meget jeg kan sige. Men ja, det er et trecifret millionbeløb, vi skulle ind med. Så meget må jeg godt sige.

Winni Grosbøll bringer selv på banen, at en af årsagerne til Beofs milliardgæld er, at kommunalbestyrelsen i 2008 trak 200 millioner kroner ud af energiselskabet Østkraft, der i 2016 fusionerede med Bornholms Forsyning.

– Dengang lånte Bornholms Regionskommune penge, fordi man manglede, og systematikken kunne tilskrive, at når vi nu har penge, som man kan lægge tilbage i pengeskabet, så skulle vi gøre det. Det ville være fornuftigt nok, men udfordringen er bare, at vi ikke har pengene, siger Winni Grosbøll.

Lars Goldschmidt fortalte forleden, at indtægterne fra et salg af elnettet skal bruges på at reducere gælden på godt 150 millioner kroner i Beofs holdingselskab, der ikke har nogen indtægter, ligesom selskabet har et ønske om at kanalisere penge til fjernvarmeselskabet Bornholms Varme.

– Vi kigger også på, hvordan man kan gøre fjernvarmen mere attraktiv. Der er sket et dramatisk prisfald på varmepumperne, som man ikke regnede med for fem år siden. Så der er noget fornuft i at kigge på, om man kan gøre fjernvarmen billigere. Det kan man måske, hvis man kan få lov til at reducere noget af gælden i fjernvarmen, siger Winni Grosbøll om dette forslag, der i praksis vil betyde, at el-kundernes værdier – alle bornholmere – overflyttes til Beofs fjernvarmekunder (det vil sige alle fjernvarmebrugere uden for Rønne).

Temamøde

I tirsdags samledes kommunalbestyrelsen til et temamøde, hvor politikerne kunne stille spørgsmål til Beofs ledelse og en repræsentant fra Dansk Energi. Forud for mødet ytrede Venstres gruppeformand sig skeptisk om et frasalg, og han fremhævede blandt andet sin bekymring for stigende elektricitetspriser. Dette er ikke en bekymring, som deles af Winni Grosbøll, der henviser til de statslige myndigheders regulering af området.

– Som jeg kan forstå det, kan el-tarifprisen ikke blive højere, end den er nu. Den kan snarere blive mindre, og det synes jeg, vil være værd at gå efter – også for erhvervslivet, siger hun.

På temamødet hørte politikerne om, hvad det vil kræve at drive elnettet i de kommende årtier. Hvor ingeniører historisk har været nøglemedarbejdere, betyder digitaliseringen af elnettet, at der i højere grad er brug for programmører og software-specialister, og at det reelt set kommer til at minde mere om et it-selskab, fortæller borgmesteren.

– Når man digitaliserer hele elnettet, er det i virkeligheden it-kompetencer, der er brug for. Det kan vi godt se nogle udfordringer i, fordi vi er så små. Kan vi tiltrække de rigtige mennesker til at løse den opgave? Det er vi lidt bekymret for, siger hun og fremhæver Bornholms geografiske begrænsning som en central forklaring på Beofs økonomiske vanskeligheder.

– Det er som udgangspunkt hundesvært at drive et forsyningsselskab til 40.000 mennesker. Det gør vi, fordi vi ligger på en ø, og fordi det er bornholmernes selskab. Derfor bliver vi nødt til at træffe nogle valg om, hvordan vi inden for den ramme kan ruste selskabet bedst muligt. Det er udfordrende at være så lille. Der er nogle incitamenter fra statens side, der lægger op til, at man skal slå sig sammen og blive større og større, og der bliver vi ramt på hver gang, siger Winni Grosbøll.

– Vi synes, at konsekvenserne ved at sælge elnettet er mindre end at gå ind med et kommunalt indskud. Temamødet bestyrkede os i det, for det var med til at skitsere nogle ting i elnettets udvikling. Men det er som sagt ikke noget, vi har lagt os fast på, men noget vi hælder til.

Efter flere lukkede møder om elnettet og Beofs økonomi vil politikerne i de næste par uger skulle træffe beslutninger på møder, hvor dagsordnen bliver offentlig – først på et ekstraordinært møde i økonomi-, erhvervs- og planudvalget om en uge efterfulgt af et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde.