Billede fra bjælkehytten, hvor Hans Thorsen levede de første år i Bear River City i Utah.

At rejse er at møde slægtninge …

 

SLÆGTSFORSKNING

De skulle være kommet fra Idaho, Utah og Washington denne sommer, men covid-19 spændte ben for vores Thorsen-træf på Bornholm. Vi skulle have spist røget sild og talt om vores fælles forfader fra Arnager, men det skal nok lykkes, når alt bliver godt igen.

Jeg havde ellers sådan glædet mig …

 

Det allerbedste ved slægtsforskning er,
når man står med en lillebitte
mystisk brik i sin hånd.
Man vender og drejer den,
mens man spekulerer på,
hvor den hører til.

 

Ligesom alle andre, der har glædet sig til store arrangementer i denne utålelige corona-tid og har fået dem aflyst. Alt var planlagt. Mine amerikanske slægtninge havde bestilt flybilletter, og vi skulle på rundtur på Bornholm. De skulle se, hvor vores fælles forfader Hans Thorsen var døbt i Nylars Rundkirke, vi skulle på Arnager Røgeri og spise masser af røget fisk, og de skulle se de smukkeste steder på Bornholm og sole sig i, at lige netop deres forfader kom fra denne fantastiske ø.

Nu taler vi om næste sommer. Måske. I mellemtiden vil jeg drømme om de slægtsforsknings-rejser, jeg selv vil på engang i fremtiden. Der er et par stykker, kan jeg afsløre, og jeg vil anbefale alle, som har mod på det, at gøre det. Spring ud i det og vær ikke bange for at række ud: Fjerne slægtninge er venner, som du endnu ikke har mødt, som man siger.

Lige nu drømmer jeg om at besøge Terry i Arizona, Susan i Michigan, Lena i Oklahoma, Joan i Idaho, Lynn i Washington – og jeg kunne da også tage et smut til Utah igen og besøge familien McNeill. Jeg har en stor ting til fælles med alle disse mennesker, og det er, at vi deler forfædre – enten på min Kofoed-side eller Thorsen-side. Og mange bornholmere har det ligesom mig, netop fordi der var så mange bornholmere, der udvandrede – specielt i tiden mellem 1850 og 1920.

Det må have været et overvældende syn, da tip-tipoldefar Thorsen kom til staten Utah, USA, og meget anderledes i forhold til Arnager.

Det allerbedste ved slægtsforskning er, når man står med en lille bitte mystisk brik i sin hånd. Man vender og drejer den, mens man spekulerer på, hvor den hører til. Man ved også, at hvis man gør sig umage og knokler på, så vil denne lille brik kunne forvandle sig til et stort og forunderligt puslespil, hvor man pludselig kan se og forstå nuancerne i billedet. Der er intet bedre end at være detektiv i sin egen familie. Trin for trin afslører man sine forfædres eventyrlyst, hverdagslykke, ufattelige sorg og store strabadser. Man gør med andre ord sin slægt levende. Og jeg skulle en tur til Utah for at gøre min tip-tip-oldefar levende.

Katalysatoren

Min lille skæve puslespilsbrik handlede nemlig om Hans Thorsen, født i Arnager i 1823. Jeg vidste, at han var rejst til Amerika for mange år siden, og at der sandsynligvis var slægtninge et sted på prærien. Mere vidste jeg ikke. Der var ingen billeder og ingen overleverede historier fra gamle tanter. Hvad gør man så?

Her er det eneste billede, der findes af Hans Thorsen. Det er sandsynligvis taget efter, han kom til Amerika i 1880’erne.

Heldigvis har jeg min grandkusine Susanne Laursen, som også er bidt af slægtsforskning. Godt nok er slægtsforskning noget, som ofte foregår bag computeren eller i arkivet, men jeg vil anbefale alle at dyrke de fællesskaber, som der er mulighed for. Man får rigtig meget foræret i form af informationer, og så er det en stor glæde at have nogen at dele sin hobby med.

Jeg kan godt forstå, at min mand måske ikke synes, at det altid er superspændende, når jeg for hundrede og syttende gang og meget begejstret bare må involvere ham i en lille detalje.

Tilbage til min grandkusine, Susanne, som helt klart var katalysatoren i at få opklaret mysteriet om vores fælles tip-tip-oldefar. Susannes mormor, Laura Thorsen Hansen, fik i 1950’erne kontakt med Evelyn McNeil, som var bosat i Utah, USA, og oldebarn af vores tip-tip-oldefar Hans Thorsen.

Hans Peter Thorsen, barnebarn af Hans Thorsen, var kun 12 år gammel, da han udvandrede til Utah. Han giftede sig med vestjyden Jensine Kristine Christensen.

Amerikanske Evelyn var ihærdig og havde sat sig for, at hun ville finde efterkommere af Thorsen-familien i Danmark, som der nærmest ikke havde været kontakt med, siden Hans Thorsen rejste over Atlanten i 1881. Hun sendte breve til bogstaveligt talt Gud og hver mand på Bornholm med efternavnet Thorsen. På den måde fik hun kontakt til Laura, og så begyndte de at skrive breve til hinanden. Susanne fortæller:

– Min storesøster, Lilian, hjalp min mormor med at oversætte brevene fra engelsk til dansk i 50’erne, senere hjalp jeg med at oversætte, og jeg tror også, hun fik hjælp af præsten i Nylars på Bornholm, fordi hun ikke selv kunne engelsk, fortæller hun.

Susannes mormor fik arrangeret det sådan, at Susanne og hendes kusine Maj-Britt fik to jævnaldrende amerikanske pennevenner at skrive med. Det var Evelyns to ældste sønner. Susanne skrev med den ældste søn, Franklin Thorsen McNeil og Maj-Britt skrev med Thomas:

– Jeg fik masser af breve i 60’erne med postkort og fotos fra Californien, hvor de boede dengang, før de flyttede tilbage til Utah. Det var jo spændende dengang, før internettet, Facebook og så videre. Franklin var desværre blevet smittet med polio og døde allerede i 1991.

Historiens vingesus

Susannes gamle kontakt med vores slægtninge kunne bruges, da hun med sin familie i 2012 rejste på en større tur til USA. Her kørte Thomas McNeill hele turen fra Utah til Las Vegas og spiste middag med Susannes familie. Det var en lille køretur på otte timer hver vej, men man er vel amerikaner.

Det var en fantastisk oplevelse for Susanne og familien, og det smittede i høj grad af på mig, men der skulle gå nogle år, før vi selv tog turen i oktober 2017.

Her fandt jeg en måde at rejse på, som var helt perfekt for mig. En rejse som gav så megen mening. Jeg fik lov til at opleve en helt ny stat med den fantastiske natur, jeg mødte mine slægtninge og fik lov til at dykke ned i en familiehistorie, som udfoldede sig som en anden spændende film foran mine øjne.

Min søn, Hannibal, og vores slægtning Thomas McNeil ved tip-tipoldefars gravsten.

Jeg har tidligere skrevet om denne tur i Bornholms Tidende, men et par af de største highligts fra turen var helt sikkert besøget i den gamle bjælkehytte, som Hans Thorsen havde boet i, da han ankom til Bear River City for snart 150 år siden – og den der helt specielle fornemmelse af historiens vingesus, da jeg stod foran hans grav med indskriften “Hans Thorsen. Bornholm” med de smukke Wasatch bjerge i baggrunden.

Jeg elskede hvert minut af den rejse – også selv om jeg faktisk ikke kan fordrage at flyve og alt for megen aircondition gjorde mig snotforkølet. Men det var det hele værd.

Det lover jeg.

 

Utahs bjerge præsenterer sig i forskelligartede formationer.

Hvor kan du finde dine amerikanske slægtninge?

Der er næsten uanede muligheder for at finde sine slægtninge i USA i dag. Det var ikke ligesom i 1950’erne, hvor min slægtning Evelyn McNeil måtte sende breve ud til forskellige, som hed Thorsen, for at finde en nål i en høstak. Internettet har ændret alt, når det gælder slægtsforskning. Nogle vil måske sige, at det er blevet for nemt, mens andre drukner i mulighederne.

Jeg har selv brugt mange forskellige indgange. Da jeg eksempelvis søgte på min mormors bror Ejnar Kofoed, som endte sine dage i Michigan, skrev jeg til hovedbiblioteket i Michigan (Library of Michigan) og fik hurtigt tilsendt avisnotitser, et skolebillede og oversigt over professionelle slægtsforskere, som man kunne hyre.

Det sidste har jeg ikke benyttet mig af, da jeg synes, det er for dyrt. Men det er også en mulighed.

Jeg har i allerhøjeste grad også benyttet mig af Messenger og Facebook, og det er blandt andet her, jeg fik kontakt til Nina Kofoed i Oklahoma, som er svigerdatter til Ejnar Kofoeds barnebarn.

Dernæst har jeg brugt MyHeritage, hvor jeg har fået kontakt til flere slægtninge, blandt andre Terry Thorsen fra Arizona, som jeg skriver jævnligt med. Det er ikke kun interessant at have kontakter i udlandet på grund af slægtsforskning. For tiden vender jeg også det amerikanske valg og coronasituationen i USA med Terry, så det er en god indgang til at få udvidet den personlige indgang til verden uden om de gængse medier.

Ellis islands webside, som indeholder millioner af immigranter, er også god at søge på. Her fandt jeg hurtigt frem til, at min mors onkel Einar Kofoed indvandrerede af to omgange, første gang i 1914 og næste gang i 1926.

Udpluk af websider:

• bornholmskeudvandrere.dk – her kan du for eksempel finde navne på dine slægtninge og udvandrerskibenes navne og på den måde komme videre.
• bornholmskebilleder.dk har en række billeder af udvandrere fra Bornholm.
• udvandrerarkivet.dk.
• https://heritage.statueofliberty.org/passenger – direkte til søgning på Ellis Island database.
• familysearch.com.
• myheritage.com.

 

Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning

Dorte Kofoed har slægtsforsket i sin bornholmske familie i cirka 10 år, men det har først taget fart de seneste par år.

Det er den bedste hobby, hun nogensinde har haft, og når man nu ikke kan finde ud af at strikke, så er det et glimrende alternativ til at glemme tid og sted, når man tager en tur med tidsmaskinen. Det har givet hende fantastiske oplevelser, hvor hun har besøgt sine slægtninge i Utah i USA, set den gamle træhytte, som hendes tip-tipoldefar levede i, da han emigrerede fra Arnager i 1882, har fået venskaber og slægtninge flere steder i verden og har oplevet en stor glæde ved de mange gamle gåder, som ligger og ulmer i slægterne, hvor skæbnerne fletter sig sammen på godt og ondt.

Hun deler her i serien “Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning” dele ud af sine egne personlige historier og give tips og tricks til at slægtsforske.

Kontakt hende gerne med spørgsmål og gode råd på: [email protected]