Formanden for bestyrelsen i Beof, Lars Goldschmidt, har sammen med de øvrige medlemmer bestyret den gavebod, der er kommet direktøren og andre personer i direktionen til gode, påpeger Holger Øster Mortensen i sit debatindlæg. Arkivfoto: Allan Rieck

‘Fastholdelsesvederlag til direktør på én million kroner er helt ude i skoven’

SYNSPUNKT

Bornholms Tidende bragte i starten af sommerferien en mindre artikel om lønforbruget til direktionen hos Bornholms Energi og Forsyning (Beof) – herunder ikke mindst en anselig løn til direktør for Beof, Rasmus Sielemann Christensen (RSC). Artiklen vakte ikke det store postyr blandt læserne, måske da det kom frem nærmest midt i sommerferien.

 

Glem ikke, at der kun er én part
til at betale gildet, nemlig
den enkelte kunde hos Beof

 

Først sidst i september, da der var blevet søgt om aktindsigt hos Beof vedrørende disse høje lønninger hos forsyningsselskabet, begyndte der at gå hul på bylden. Dog først efter en del trakasserier med juristen fra Beof. Det er i sig selv særdeles uholdbart, at man nærmest skal trække hvert eneste komma ud af en jurist for at få fat i de oplysninger, enhver borger – og i dette tilfælde en kunde hos Beof – er fuldt berettiget til at få udleveret. Juristen må ifølge Miljøoplysningsloven end ikke spørge om formålet med en aktindsigt, hvor følsomt dette end måtte være.

Det er prisværdigt, at Tidende har gravet videre i sagen. Og det viser sig nu, at RSC er blevet mere end forgyldt i de tre-fire år, han har været ansat hos Beof “for at rydde op”. Det tyder på, at direktøren har modtaget mellem otte og 10 millioner kroner for ydelsen. Det kalder jeg en pæn hyre.

Og glem ikke, at der kun er én part til at betale gildet, nemlig den enkelte kunde hos Beof. Alene ydelsen “fastholdelsesvederlag” på én million kroner er helt ude i skoven. Tidende har opgjort hans løn i hele 2020 til næsten tre millioner kroner.

Men er det korrekt at klandre RSC for den overmåde gode betaling? Er det ikke mere redeligt at klandre de personer, der har ydet direktøren alle disse gode penge?

Morads

Formanden for bestyrelsen i Beof hedder Lars Goldschmidt (LG). Sammen med bestyrelsen har han bestyret den gavebod, der er kommet RSC og andre personer i direktionen til gode. Eksempelvis får økonomidirektøren for Beof 1,6 millioner kroner i årsløn. LG på sin side udtaler til Tidende, at kontrakten med RSC er godkendt af borgmester Winni Grosbøll. Men har hun også godkendt senere løntillæg, herunder det famøse fastholdelsesvederlag?

Det kan vi jo spørge hende om. Det er i øvrigt yderst arrogant af LG at udtale til Tidende: “Det er for mig uvedkommende, at andre tjener mindre end det, der skal til for at løse opgaven” (med at rydde op hos Beof). LG glemmer helt, at det ikke er hans penge, men vores.

LG udtaler også til Tidende om Beof: “Min første oplevelse, nærmest den dag jeg satte mig på kontoret, var, at der væltede lig ud af skabet”.

Men er ligene holdt op med at vælte ud af skabene hos Beof?

For at få yderligere ryddet op i dette økonomiske morads hos Beof er der også søgt om aktindsigt hos juristen ASP hos Beof om andre ting. For eksempel skal vi have opklaret, om direktionen og bestyrelsen for Beof har været på “studierejser” til fjerne rejsemål. Hvad har formålet været, hvilke hoteller er der overnattet på, hvor meget er der spist og drukket for, andre aktiviteter og events – og har koner m/k eller andre familiemedlemmer været med på nogle af disse udflugter betalt af Beof?

Lavere løn

Til nytår slutter RSC’s epoke på Bornholm, og han starter på et nyt job hos Forsyningen på Frederiksberg. Angiveligt til en samlet gage på 1,6 millioner kroner i årsløn. Det holder vi øje med. Og LG på sin side udtaler til Tidende, at den nye direktør hos Beof vil få en markant lavere løn. Ja, det må vi da håbe. Også dette vil der blive holdt øje med.

Når nu alle disse mange millioner er brugt til lønninger for at få “ryddet op” hos Beof, skulle man også gå ud fra, at Beof er godt rustet til fremtidens energiforsyning af bornholmerne. Men det er langt fra sikkert. Beof bruger i dag enorme mængder flis som brændstof, og flis er langt fra så CO2-neutralt, som man kunne ønske sig. Dermed er Beof ikke fremtidssikret. Hvor er visionerne? Hvad blev der af Bright Green Island? Problemerne hos Beof er langt fra løst.

Den holdning synes Tidenes redaktør, Øjvind Hesselager, også at have i en leder den 19. oktober: Lad os nu få alle detaljer om løn lagt ud på brk.dk. Hertil kan også henvendelse til hele tre ministerier være med til at kaste lys over sagen.

Alle andre steder i vores dagligdag skal der spares: En førtidspensionist må leve på en sulteløn, biblioteker får beskåret åbningstiderne og skolevæsenet er skåret helt ned til sokkeholderne.

Glem heller ikke: Politikere, embedsfolk og bestyrelsesmedlemmer er ikke vores herskere – men vores tjenere.