'Jeg er gammel – men ønsker at blive ældre på trods af covid-19'

LÆSERBREV

Jeg er 77 år, altså gammel. Jeg har med sikkerhed én uhelbredelig kræftsygdom, og har vistnok pådraget mig endnu én. Jeg har et meget elendigt immunforsvar. For nogle år siden ofrede sygehusvæsnet/samfundet en betydelig økonomisk indsats på at holde mig i live. At forlænge mit liv.

 

Engang troede jeg,
at jeg skulle blive 116

 

Jeg er netop begyndt på en ny hundedyr kur, der skal holde min kræft i ave og yderligere forlænge mit liv.

Godt nok gør den mig træt og medfører diverse ubehag. Det man kalder senfølger.

Men ellers føler jeg mig nogenlunde kvik. Og i hvert fald så glad for livet, at jeg vil blive meget-meget ked af det, dersom det skal afkortes, hvis jeg bliver ramt af covid-19.

Det siges, at vi alle skal dø. Det tror jeg er rigtigt.

Engang troede jeg, at jeg skulle blive 116. Spørg mig ikke, hvorfra jeg har det tal. Men jeg erkender, at efter jeg for snart fire år siden fik min kræftdiagnose, har jeg indset, at det nok ikke er et mål, jeg skal stile efter. Men jeg vil meget gerne blive her 10-15 år endnu.

Derfor vil det virkelig være en streg i mit livs regnestykke, hvis jeg skulle blive ramt af covid-19 og på grund af mit svage immunforsvar ville kunne se en ret hurtig ende på livet.

Af samme grund bliver jeg lidt bekymret, når jeg læser Øjvind Hesselagers lederartikel i avisen forleden, hvor han nærmest slår til lyd for, at man skal overlade kampen mod coronaen til folks egen dømmekraft. For at yngre, knap så udsatte skal kunne rejse frit rundt i verden, gå på barer og andre såkaldte kulturelle oplevelser.

Jeg stemmer for, at man maner til forsigtighed, og at de begrænsninger, som regering og Folketing har besluttet, følges og fortsættes så længe, som det er nødvendigt, mens vi venter på den nødvendige vaccine.