Alle kommunens arbejdspladser skal drøfte krænkelser og sexchikane

KRÆNKELSER

Hver eneste af regionskommunens arbejdspladser kommer i den nærmeste fremtid til at tale om sexchikane og andre former for krænkelser.

Det sker i lyset af den seneste tids store debat. Og afhængigt af hvordan de mange vidt forskellige arbejdspladser for kommunens i alt 3.500 ansatte melder tilbage, kan det være, at regionskommunens fem år gamle personalepolitik skal have revideret sine afsnit om krænkelser.

Det fortæller kommunaldirektør Johannes Nilsson, der efter tilbagemeldingerne vil tage sagen op i kommunens centrale samarbejdsudvalg.

– Det vi skal nu er at drøfte den her del af personalepolitikken i organisationen, på alle kommunens arbejdspladser. Derfor har jeg bedt vores arbejdspladser om at drøfte det her emne: Hvordan er oplevelsen på den enkelte arbejdsplads? Det er vigtigt for at sikre, at der ikke er noget, der går under radaren nogen steder, siger han.

– Der er ikke nogen, der har sagt, at den nuværende politik er utilstrækkelig, men når vi har sådan en samfundsdebat som nu, og hvis nogen oplever problemer på arbejdspladsen, så har vi politikken af en årsag. Og det kan også godt være, at drøftelserne på den enkelte arbejdsplads giver os anledning til at ændre og omformulere noget i politikken.

– Vi har politikken for dels at vise, hvilke holdninger vi har, og dels for at have nogle værktøjer, hvis der er problemer at håndtere, siger Johannes Nilsson.

Chikane skal modvirkes aktivt

Kommunens fem år gamle personalepolitik rummer flere sider om krænkelser, der er et emne, der bliver ganske detaljeret beskrevet.

Den gældende personalepolitik fortæller blandt andet, at "Den enkelte arbejdsplads skal udvikle en organisationskultur med normer og værdier, som aktivt modvirker krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane". Har du indtryk af, at det er blevet aktivt modvirket, siden politikken blev formuleret?

– Det har jeg en forventning om, at den er blevet. Det er også helt oplagt, at vi har en særlig opmærksomhed på seksuelle krænkelser. Hele tiden og også netop nu, fordi der er så stort et fokus på dem netop nu, siger Johannes Nilsson.

Men er sexchikane blevet ”aktivt modvirket” på de fem år, der er gået, siden personalepolitikken blev formuleret?

– Det er min oplevelse, men jeg har ikke været rundt på den enkelte arbejdsplads for at undersøge det.

Personalepolitikken fortæller også, at "regionskommunen og arbejdspladsen har pligt til at reagere, hvis en ansat bliver udsat for krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane". Er det i praksis sket?

– Jeg kan ikke gå ind i konkrete sager, men selvfølgelig sker det ind imellem også hos os, at nogen føler sig krænkende behandlet, siger Johannes Nilsson.

Har du hørt om konkrete sager?

– Jeg har spurgt, om vi har kendskabet til sager, og om vi har en udfordring. Mit indtryk er, at det sker ind imellem, men ikke, at det generelle billede er, at vi har et problem. Dermed ikke sagt, at vi ikke godt kan have problemet, og har vi det, skal de selvfølgelig frem i lyset.

Krænkede skal selv råbe op

Andre dele af kommunens politik omkring krænkelser og sexchikane gør det først og fremmest op til den krænkede selv at fortælle, at han eller hun er har oplevet at blive krænket. Johannes Nilsson ønsker ikke at bedømme nogen dele af personalepolitikken gennem medierne, men afviser heller ikke at ændre politikken, hvis meldingerne fra kommunens arbejdspladser viser, at der er et behov for at lave noget om.

"Den, der føler sig krænket, anbefales så vidt muligt selv at gøre opmærksom på, at han/hun oplever at blive udsat for krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane", står der også i kommunens personalepolitik. Holder den formulering i lyset af de beretninger, som vi har haft fremme i først og fremmest den seneste måned?

– Det er også en drøftelse, der skal tages på den enkelte arbejdsplads. Hvis noget ikke fungerer på en sund måde, skal vi have skabt nogle rammer, hvor man kan tale om det, siger Johannes Nilsson.

Mener du, at formuleringen holder nu, hvor den seneste tid også har vist, at det kan være meget svært for nogle krænkede at fortælle om, hvad de har oplevet?

– Jeg vil vente med at drage konklusioner om formuleringer i personalepolitikken, før vi har fået tilbagemeldinger fra arbejdspladserne. Hvis tilbagemeldingerne viser, at noget ikke er præcist eller stærkt nok formuleret, vil jeg meget gerne være med til at ændre det.

Ikke-straffende udgangspunkt

I dag fortæller kommunens personalepolitik også, at kommunens udgangspunkt ikke er straffende, og at man bør undgå at fremføre hårde beskyldninger mod personer, som man har oplevet at blive krænket af.

"Få parterne – herunder eventuelle vidner – til at beskrive det faktiske hændelsesforløb i stedet for at fremføre beskyldninger og hårde vurderinger af den anden parts personlige egenskaber og opførsel" er en anden formulering, der går i en anden retning end de vidnesbyrd, som vi har set i den seneste tid. Der har netop været "beskydninger og hårde vurderinger" af den anden part imellem?

– Den sætning inviterer til, at man forholder sig til situationerne, men hvis nogen oplever, at noget har været over grænsen, er det selvfølgelig vigtigt at få det anmeldt, siger Johannes Nilsson.

Er sætningen forældet i dag, hvor der er gået fem år?

– Jeg vil ikke begynde at vurdere personalepolitikken i medierne. Jeg vil hellere høre fra dem, der skal bruge den til daglig, hvad de mener om den. Der er ikke umiddelbart nogen ting i kommunen, hvor den seneste måned fortæller mig, at noget i personalepolitikken skal laves om, eller at vi har et massivt problem. Men andre arbejdspladser er blevet overrasket før.

Et andet eksempel kunne være formuleringen "Søg løsninger – det afgørende er ikke at få hævn eller udnævne syndebukke. Krænkelsessager bør derfor i udgangspunktet mødes med en ikke-straffende holdning, så der ikke skabes nye ofre". Holder det i dag, at udgangspunktet er "en ikke-straffende holdning"?

– Der kan være forskellige oplevelser af en situation og af hvad der bliver sagt. Det handler også om, at der er en dialog og om at få en arbejdsplads med en god tone og en god kultur, hvor man behandlet hinanden ordentligt, siger Johannes Nilsson.

”Søg enkle og praktiske løsninger. Gode løsninger er bedre end absolutte sandheder om konflikten og dens årsag”, fortæller personalepolitikken også. Holder den formulering stadig?

– Jeg kan sagtens forstå, hvis nogle sætninger springer i øjnene, hvis man læser dem i lyset af den seneste måneds debat og dermed i en anden sammenhæng end den, som personalepolitikken i sin tid blev skrevet i. Men hvis vi i HovedMED (kommunens centrale samarbejdsudvalg, red.) beslutter at revidere personalepolitikken på baggrund af, at tiden har ændret sig, er det en opgave, som vi vil gå til med omhu.