Povl Ankers hjemkomst bliver forsinket

Povl Ankers hjemkomst bliver forsinket
Povl Anker på værft i Frederikshavn. Foto: Berit Hvassum
| 18. OKT 2020 • 16:07
Af:
holger-larsen

18. OKT 2020 • 16:07
Den gamle bornholmerfærge Povl Anker kommer ikke af sted fra værftet i Frederikshavn i næste uge som planlagt.

Det oplyser pr- og kommunikationschef i Molslinjen, Jesper Maack, i en pressemeddelelse.

– Under forberedelsen af skrueakslen på værkstedet, har værftet desværre ødelagt en såkaldt lejeflade på skrueakslen. Skaden betyder, at akslen ikke kan monteres i skibet nu, forklarer Jesper Maack.

– Skrueakslen er derfor sendt til Hirtshals – MarineShaft – for at blive pudset og opmålt. Dette kan godt tage en lille uges tid. Vi har på lager på Bornholm en gammel skrueaksel liggende. Den er nu også sendt til MarineShaft for det tilfælde, at skrueakslen fra skibet ikke kan bruges. Denne aksel vil under alle omstændigheder også behøve en afpudsning, opmåling og så videre, fortsætter Jesper Maack.

42 år gamle Povl Anker har på værftet i Frederikshavn fået en gennemgribende renovering og opgradering.