Bornholmslinjen om mundbind: Vi skal ikke være coronapoliti på færgerne

MUNDBIND

Bornholms Tidende har foreholdt kritikken af Bornholmslinjen med færgeselskabet, som imidlertid har en anden version af hændelsesforløbet end de to utilfredse passagerer.

Kommunikationschef Jesper Maack har talt med besætningen, og han fortæller, at personalet har levet op til reglerne.

– Vi er forpligtet til i lovgivningen at bede folk om at bære mundbind. Men der er ikke nogen i vores personale, der insisterer på, at de skal have mundbind på, siger Jesper Maack.

På den ene side påkræver bekendtgørelsen, at transportvirksomhederne informerer passagererne om, at de skal bære mundbind. På den anden side kan selskaberne ikke stille noget op, hvis passagererne påberåber sig en gyldig undtagelse fra reglerne. Bornholmslinjens personale skal derfor ikke kræve, at passagererne viser dokumentation på, at de ikke kan tåle at bruge mundbind.

– Det er ikke meningen, at vi skal være corona-politi på færgerne, siger Jesper Maack.

Når hændelsen på Max den 15. september alligevel eskalerede, som den gjorde, skyldes det ifølge færgeselskabet passagerernes opførsel. Det var først og fremmest Birgitte Hjort, der skulle have været højrystet og talt til personalet med et tonefald, der gjorde en af cateringmedarbejderne ked af det, og ifølge Jesper Maack holdt hun ikke afstand til hverken personale eller andre passagerer. Af den grund blev kaptajnen involveret som arbejdsgiveren på skibet.

– Kaptajen har vurderet, at det var over stregen i forhold til de andre passagerer og vores personale, siger Jesper Maack om årsagen til, at politiet blev rekvireret.

Denne udlægning kan imidlertid ikke forklare, hvorfor Bornholms Politi sigtede Bjarne Villy Larsen for at have overtrådt bekendtgørelsen for brug af mundbind, mens den påståede dårlige adfærd om bord ikke har ført til noget efterspil og heller ikke nævnes i politiets døgnrapport.

Bornholms Tidende har forsøgt at få en kommentar fra Bornholms Politi, der ikke er vendt tilbage med svar fra politibetjente, der var direkte involveret i behandlingen af sagen.

Bjarne Villy Larsen kan ikke genkende, at kaptajnens opmærksomhed var rettet mod at dæmpe gemytterne, som Molslinjens kommunikationschef fortæller.

– Hans ærinde var ene og alene at slå fast, at hvis jeg ikke ville tage mundbind på, så ville han ringe til politiet.

Ifølge de to rejsende udviste politimændene heller ingen interesse for deres adfærd om bord på færgen, da de koncentrerede sig kun om deres manglende mundbind.

Bortvisning ikke muligt

Molslinjens kommunikationschef understreger i øvrigt, at der på Molslinjens færgeruter kun har været en anden mundbindsrelateret episode, der har udviklet sig til en større konfrontation. Det skete på færgen til Fanø. I det hele taget betyder lovgivningen, at det er svært at forestille sig, at færgepassagerer kan ende med at få en bøde, da det kun kan blive aktuelt, hvis passageren bortvises og nægter at forlade transportmidlet.

– Vi har jo nogle særlige forhold om bord på færgerne. Når vi først har fået passagererne om bord, har vi dem med, indtil vi er i havn, bemærker Jesper Maack.