Biblioteker ønsker sig julehistorier

Biblioteker ønsker sig julehistorier
| 18. OKT 2020 • 18:32
Af:
henrik-nielsen

18. OKT 2020 • 18:32
KULTUR

Lige om lidt er der kun to måneder til jul, og i visse butikker er den første pynt allerede dukket op. Også på Bornholms Folkebiblioteker er man ved at forberede sig på den kommende højtid, blandt andet ved at efterlyse julehistorier skrevet af bornholmere.

De lokale folkebiblioteker har en plan, der går ud på at læse en julehistorie højt hver dag fra den 1. til den 24. december. Det foregår på bibliotekernes Facebook-side, og til det projekt er der brug for julehistorier skrevet af bornholmere i alle aldre.

Historierne må højst være på 350 ord, og Bornholms Folkebiblioteker skal have modtaget dem senest den 1. november. Der er ingen garanti for, at alle indsendte historier bliver læst højt i løbet af december.