Regelsæt har en kattelem: Sådan kan rødhætterne reddes

KULTURARV

Mens Bornholms Regionskommunes nuværende fortolkning af Vejdirektoratets regelsæt for autoværn på den ene side er en dødsdom over de rød-hvide granitsteler, så åbner et enkelt afsnit i slutningen af det 78 sider lange dokument en kattelem, som kan give mulighed for at bevare nogle af de rødhætter, som står allermest ikonisk i landskabet.

Eksempelvis Knækbakken på Simblegårdsvej i Klemensker og Tyskebrøddan på Røbrovej mellem Rø og Gudhjem.

Det kræver blot, at rødhætterne kan fredes.

Hvis det sker, bortfalder de krav, som Vejdirektoratet har til, hvad et moderne autoværn skal kunne holde til, og hvordan det skal opføre sig.

"Såfremt emner på grund af fredningshensyn ikke kan opgraderes styrkemæs- sigt eller afsluttes/nedføres efter anvisningerne i nærværende håndbog, kan påvirkninger og risici søges reduceret ved andre trafikregulerende foranstaltninger såsom begrænsning af køretøjernes vægt eller hastighed.", står der i regelsættet.


Juridisk grundlag

Og rødhætter kan formelt set godt fredes.

Det mener Karen Margrethe Olsen. Hun er formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, som netop beskæftiger sig med med fredning af bygninger og såkaldt landskabsarkitektoniske værker af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. Og det er den sidstnævnte kategori, som de bornholmske granitvejsten passer ind i.

Karen Margrethe Olsen vil på nuværende tidspunkt ikke tilkendegive, om hun mener, at rødhætterne bør fredes.

– Men det lyder interessant, og det er bestemt noget, som vi bør se på, siger hun til Bornholms Tidende, og oplyser, at hun har sendt sagen videre til foreningens Have- og Landskabs Udvalg, der har ansvar for såkaldt selvstændige landskabsarkitektoniske værker.

Også Jakob Seerup, som er museumsinspektør for moderne tid på Bornholms Museum, mener, at der er juridisk grundlag for at frede nogle af rødhætterne.

– Det kan man gøre på grundlag af Bygningsfredningslovens paragraf tre, siger han til Bornholms Tidende.

Han vil dog heller ikke tage stilling til, om rødhætterne bør fredes, men henviser i stedet til direktøren for Bornholms Museum, Jacob Bjerring-Hansen.

Kulturarv i anden række

Han er på den ene side ikke afvisende overfor, at forsøge at få rødhætterne fredet.

– De kunne være et eksempel på noget, som er ikonisk og helt specielt for Bornholm, men det er også en principiel sag, siger han og vil derfor på den anden side ikke love, at Bornholms Museum vil tage initiativ til at starte en fredningssag.

– Hvis andre myndigheder mener, at der er et trafiksikkerhedsmæssigt problem med vejstenene, så vil vi nok tøve meget med at begære dem fredet, siger han til Bornholms Tidende og indikerer dermed, at den museumsfaglige vurdering af rødhætternes kulturhistoriske og arkitektoniske værdi kommer i anden række i forhold til trafiksikkerhed.

Alle kan foreslå fredning

Vælger Jacob Bjerring-Hansen og Bornholms Museum ikke at begære en fredning af rødhætterne, så har almindelige borgere mulighed for at gøre det.

Enhver kan nemlig foreslå Slots- og Kulturstyrelsen, at en bygning eller et landskabsarkitektonisk værk skal fredes. Det kræver blot, at der bliver indsendt fotografier, tegninger, en detaljeret beskrivelse for bygningen eller værkets historie, og en begrundelse for, hvorfor det bør fredes.

Slots- og Kulturstyrelsen tager herefter stilling til, om man vil behandle anmodningen og efterfølgende,om der skal startes en egentlig fredningssag.

Bornholmsk indflydelse

Også Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, som på Bornholm er repræsenteret ved Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, kan begære fredning.

Og her nyder foreningen ifølge Bygningsfredningsloven en særstatus, idet alle de forslag om fredning, som foreningen fremsætter, skal behandles af Slots- og Kulturstyrelsen.

Det betyder i praksis, at medlemmerne af de bornholmske borgerforeninger, via deres indflydelse i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, vil kunne begære fredning af rødhætterne.