På Frederiksberg har man fredet vejtræer og bænke

KULTURARV

I Frederiksberg Kommune har man ikke rød-hvide granitvejsten, de såkaldte rødhætter, men man har noget, som man vurderer har så stor kulturarvsværdi og er så karakteristisk for Frederiksberg, at det skulle fredes.

Det er lindetræerne, brolægningen, bænke, vejskilte og alt andet gadeinventar på Frederiksberg Allé, som man har fået fredet for at bevare det unikke frederiksbergske bymiljø, som Frederiksberg Allé, Sankt Thomas Plads og Frederiksberg Runddel udgør, for eftertiden.

Det drejer sig blandt andet om 15 tidligere gasgadelygter, to drikkevandsbrønde og to fontæner.

Det skete på initiativ af det konservative kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh, der fortæller, at det var samtlige medlemmer i Frederiksberg Kommunalbestyrelse, som stemte for at begære fredningen.

Det skete på trods af tidligere aftaler i kommunalbestyrelsen om, at der skal etableres cykelstier på Frederiksberg Allé, hvilket nu bliver meget mere besværligt, hvis ikke helt umuligt, fordi der med fredningen ikke mere må ændres på vejføringen og vejbelægningen.

Platform for dialog

Med fredningen af Frederiksberg Allé, som trådte i kraft i 2018, er det i fremtiden Slots- og Kulturstyrelsen, der i sidste ende bestemmer, hvilke forandringer Frederiksberg Kommune må foretage på den nu fredede allé.

Parterne har dog, for at sikre en god dialog om kommunens vedligeholdelse og nye anlægsarbejder i det fredede område, udarbejdet en manual, som tager stilling til bevaringsværdien af de enkelte elementer i fredningen og dermed også skaber en fælles platform for drøftelser om fremtidige renoverings- og anlægssarbejder i det fredede område. Men det er Slots- og Kulturstyrelsen, der bestemmer.

Ingen overvejelser om trafiksikkerhed

Modsat Bornholm, hvor overvejelserne om trafiksikkerhed vejer tungt i debatten om de rød-hvide granitsten, så har man på Frederiksberg slet ikke diskuteret trafiksikkerhed i forbindelse med fredningen.

Dette på trods af at netop trafikulykker, der involverer vejtræer, vejer tungt i de nationale ulykkesstatistikker.

– Det var slet ikke noget, der blev diskuteret. Måske fordi der mig bekendt i nyere tid slet ikke er sket nogen trafikuheld, som involverer træerne på alleen, siger Nikolaj Bøgh til Bornholms Tidende.