Beof-bestyrelsesformand om direktørens høje gage: 'Hans opgave var ualmindeligt vanskelig'

Beof-bestyrelsesformand om direktørens høje gage: 'Hans opgave var ualmindeligt vanskelig'
Beofs bestyrelsesformand, Lars Goldschmidt (til venstre): – Der skulle ryddes op, og det vil sige, at jeg havde brug for en, der havde kompetencerne til at gøre det. Foto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 16. OKT 2020 • 13:38
Af:
jakob-noermark
| ABONNENT
16. OKT 2020 • 13:38
ENERGI

Rasmus Sielemann Christensen var 41 år, da han i juli 2016 tiltrådte som administrerende direktør for Bornholms Energi og Forsyning (Beof).

Den kommunalt ejede koncern var halvanden måned tidligere opstået efter en fusion af energiselskabet Østkraft og Bornholms Forsyning, som leverer vand og varme til mange bornholmere uden for Rønne.

Ansvaret for at finde en kompetent direktør lå hos koncernens bestyrelsesformand, Lars Goldschmidt, som kommunalbestyrelsen har udvalgt til posten som formand – et hverv, der i øvrigt indbringer ham et formandsvederlag på 150.000 kroner om året.

Bornholms Tidende besøgte torsdag eftermiddag Lars Goldschmidt på hans privatadresse i Sandkås, og interviewet om Beofs tilstand på tærsklen til et skifte i direktørstolen tager udgangspunkt i, hvorfor Beof de seneste to år har fundet det nødvendigt at betale Rasmus Sielemann Christensen cirka 5,5 millioner kroner:

Hvad er baggrunden for, at lønniveauet for jeres direktør er blevet forhandlet så højt op?

– På det tidspunkt, hvor jeg skulle tiltrække en ledelse af det fusionerede selskab, stod vi over for den opgave, at vi havde to selskaber, som var i vanskeligheder, siger Lars Goldschmidt.

– Der skulle ryddes op, og det vil sige, at jeg havde brug for en, der havde kompetencerne til at gøre det. Der skulle på det tidspunkt en attraktiv lønpakke til for at kunne tiltrække sådan en – og også en lønpakke, som gjorde det sandsynligt, at vi havde ham i mere end to år. Problemet med at tiltrække dygtige folk her til øen er, at der er en risiko for, at de forsvinder temmelig hurtigt igen, så derfor bestod den af en grundløn, som dengang var 1,5 millioner, og nu er den lidt over 1,7 millioner – en almindelig stigning over de fire et halvt år. Så er der to måneders løn, som er resultatløn, og så har der været et fastholdelsestillæg for henholdsvis tre og fire år.

– Formålet med det er at få en, der var i stand til at løse opgaven og blive der længe nok. Hvis du sammenligner med andre lønninger, er det ikke et spørgsmål, om selskabet er stort eller lille, men om selskabet er komplekst. Og ved at være et multiforsyningsselskab har du et selskab med fem forsyningsarter, og du har et selskab, der fusioneres – det vil sige et kulturmøde mellem to forskellige selskaber – og du har et selskab med en meget stor gæld. Så opgaven var ualmindeligt vanskelig.

Konen ville til København

Så I ledte efter en profil, der havde erfaring med alle de tre områder, du fremhæver. I hvilken grad havde Rasmus Sielemann Christensen det?

– For det første havde han topcheferfaring, og han havde erfaring med at drive en forsyningsvirksomhed – ikke med alle forsyningsarter, det var først og fremmest inden for el og vind. Han havde erfaring med køb og salg af virksomheder, og vi skulle jo finde ud af, hvad der skulle stilles op med Biokraft (solgt i december 2018, red.), så det var også én af kompetencerne. Og han havde også erfaring med at drive sin egen virksomhed, så det var et bredt erfaringsfelt, og han havde en blanding af en teknisk og sociologisk baggrund, som jeg mente, var en forudsætning for, at han kunne sætte sig ind i den kulturforandring, der skulle være. Dengang troede jeg også, at jeg skulle rekruttere en, som skulle være med til at drive grøn omstilling, men vanskelighederne i virksomhederne var bare større, end vi på det tidspunkt kunne overskue. Det har været en meget kompliceret opgave, siger Lars Goldschmidt og tilføjer efter en kort pause:

– Men det er klart, at presset for at holde på ham blev sværere, da konen ville til København. Så han har stået i en god forhandlingsposition. Jeg synes, det ville have været en katastrofe, hvis han var gået midt i forløbet.

Var de to fastholdelsesbonusser med i kontrakten, da den blev indgået i 2016?

– Jeg har lavet mindre modifikation undervejs. De er større, end de blev indgået oprindeligt.

Du var selv inde på før, at Rasmus Sielemann Christensen var i en god forhandlingsposition. Hvor stor en del af den udbetalte løn er et resultat af den lønpakke, han blev tilbudt, og hvor meget beror på forhandlingerne?

– Han var fra starten af så åbenlyst den bedst kvalificerede. Dermed var det også nødvendigt at gå højere op, end jeg havde regnet med. Og det var specielt på fastholdelse. Det var ikke hans kones idé, at de skulle flytte til Bornholm.

Samtaler med ny direktør

I skal ansætte en ny direktør fra nytår. Hvor langt er I med den proces?

– Vi er så langt, at vi har to til anden samtale i næste uge?

Kan de forvente den samme lønpakke som Rasmus Sielemann Christensen?

– Nej, det kan de ikke. Uden fastholdelsestillægget ligner hans løn direktører hos andre tilsvarende komplekse virksomheder i branchen.

I Finans.dk’s artikel sammenlignes lønnen for kommunalt ejede forsyningsvirksomheder på baggrund af antallet af medarbejdere og virksomhedens omsætning. Den oversigt viser, at Bornholms Energi og Forsyning klart er lønførende.

– Det er bare ikke relevant, hvis man ikke også sammenligner med opgavens kompleksitet.

Hvad er det, der gør Beof så meget mere kompleks?

– Vi har fem forsyningsarter i stedet for én. Der er forskel på at drive Bornholms Energi og Forsyning og så Horsens Fjernvarme, som jeg også er bestyrelsesformand for. Horsens Fjernvarme har fjernvarmen. Punktum. Det er bare forskellige verdener.

Det er da ikke usædvanligt, at samme selskab forsyner et område med både vand, varme og spildevand for eksempel.

– Hvis du går listen igennem, er kompleksiteten meget forskellig.

Jeg har snakket med Holger Øster Mortensen, som har søgt aktindsigt om lønningerne i Beof og advaret flere ministerier. Han hæfter sig ved, at Bornholm er en landsdel, hvor lønniveauet og velstanden for borgerne, altså forbrugerne, er lavere end gennemsnittet. Jeg tror også, at andre, der læser historierne, vil blive provokeret af at læse, at Beof betaler direktøren 2,9 millioner kroner om året. Hvad siger du til det?

– Jeg fik en opgave at løse, og den har jeg løst. Fordi folk har dårligere levevilkår, skal de jo ikke have en dårligere forsyning.

Så du mener ikke, der er sammenhæng mellem de to ting?

– Opgaven har været at sikre Bornholm en stabil forsyning og et selskab i bedre økonomisk form, end det var. Det er for mig uvedkommende, at andre mennesker tjener mindre end det, der skal til for at løse den her opgave. Det kan jeg ikke gøre noget ved.

Direktørens løn og hans udgifter er selvfølgelig en mindre del af selskabets samlede omkostninger. Men du vurderer altså, at han har tjent sin løn ind?

– Godt og vel.