For seks millioner kroner oplevelser: Linjer i Landskabet kom ud med et lille overskud
Nyt skilt og ny låge ind til Ugleengebruddet, der i gamle dage forsynede de lokale bygmestre med Balka sandsten. Området er fredet for at beskytte den sjældne salép-gøgeurt. Foto: Anette Vestergaard
FORMIDLING
Styregruppen bag projektet Linjer i Landskabet afleverede for en uge siden slutrapporten for Linjer i Landskabet, det 10 kilometer lange stisystem syd for Aakirkeby, som blev officielt indviet i maj 2019.
Det er mere end 10 år siden, idéen om et stisystem med fokus på geologi og historie i området syd for oplevelsescentret Naturbornholm så dagens lys, men visionen kom et stort skridt nærmere virkeliggørelse, da kommunalbestyrelsen i september 2016 godkendte en anlægsbevilling på seks millioner kroner til projektet.
Linjer i Landskabet er resultatet af et lokalt udviklingssamarbejde med Sydbornholms Turist- og Erhvervssammenslutning (Syte) og Naturbornholm som primære drivkrafter. Senere blev landskabsforvalter Morten Bach Jørgensen fra kommunens afdeling for Natur og Miljø koblet på som projektleder efter ønske fra de store fonde.
Det var åbenbart en god idé, for ifølge slutrapporten er "projektet er et godt eksempel på samarbejde mellem det lokale og det kommunale".
I den 48 sider lange slutrapport, som blev godkendt på kommunalbestyrelsesmødet den 8. oktober, får man et samlet overblik over, hvad de seks millioner kroner er brugt til.
Linjer i Landskabet er delt op i tre etaper; en to kilometer lang tur gennem i det bynære område i Aakirkeby, tre kilometer over Klintebakken med forkastningszonen og det tidligere sandstensbrud ved Strøby, samt en ni kilometer lang rute i landskabet langs Læs¥en og Ugleenge.
Klaplåger og elefantriste
Undervejs er opsat 24 informationstavler og 12 bordebænkesæt. Heraf står de tre på Klintebakken, mens yderligere tre er opsat på Bavnet, tæt ved Naturbornholms parkeringsplads.
Derudover er pengene brugt på at gøre stien tilgængelig hele året ved hjælp af blandt andet elefantriste, vandrette granitpæle, brostensbånd, vadesten, terræntrapper, samt fem stål- og træbroer.
Dertil kommer fire udsigtsposter, to lågesluser ved Vasegårdsengen og en håndfuld klaplåger, hvoraf flere ved Strøby er indrettet så kørestole fra det nærliggende botilbud kan passere igennem.
Stisystemets hovedattraktion – platformen ved det blotlagte grundfjeld, slæbet af skråtstillede sandstenslag og den forstenede havbund i det tidligere Strøby Sandstensbrud – er opgraderet til første klasse.
Vandhullerne i den sydlige del af stenbruddet er ryddet for pilekrat og anden bevoksning, jordlag er fjernet og det centrale område med bølgeribber er blevet renset i flere omgange. Det skulle gøres med forsigtighed for ikke at ødelægge klippen, "så det var "på knæ med tandbørste". Lugejern, kost og trillebør", hedder det i slutrapporten.
Ny på listen: Ugleenge
Ugleenge Stenbrud er et nyt og forholdsvis ukendt stop på ruten.
Her har man fjernet krat af træer og buske, og stenbruddet er renset op, så man kan se stenbruddets oprindelige kontur. Der er sat en informationstavle op og et bordebænkesæt af træ med plastsæder.
Stenbruddet i Ugleenge er interessant af flere grunde. Området har været fredet siden 1997 for at beskytte den sjældne salép-gøgeurt, stenene man træder på er den rødlige Balka sandsten, som blev anvendt under opførslen af Aa Kirke.
Og så var Ugleenge ifølge overleveringen centrum for et drabeligt slag mellem en bornholmsk bondehær og de tyske lybækkere i 1535.
Limensgade Stenbrud er et andet af stiens absolutte højdepunkter. Stenbruddet, der ofte besøges af geologistuderende, er specielt ved, at der er to forskellige lag blottet. Øverst komstadkalk og nederst alunskifer.
Ligesom de øvrige stenbrud har man her skrabet mulden af lagene på de vandrette flader. Alunskiferen eroderes hurtigt til småsten, og i småstenslaget er opvækst af træer, buske og urter rykket op med rode. Endelig har man etableret en terræntrappe for at gøre færdslen mellem den nedre og den øvre del af stenbruddet nemmere.
De otte bænke
Der er opstillet otte specialdesignede bænke langs Læsåen fra Store Kalbygård til Limensgadebruddet.
Her er to bænke placeret i henholdsvis det nedre alunskiferbrud og i det øvre komstadkalkbrud og formidler geologi i stenbruddet sammen med en infotavle. Fem af bænkene har samme design, to af bænkene skulle efter lodsejerønske udformes som bænke med ryglæn, og en bænk er bygget ind i en lille skråning ved stenbruddet på Vasegårdsengen.
Langs Læsåen supplerer de tinglyste strækninger den eksisterende fredning således, at der er adgang langs Læsåen hele vejen fra Vejrmøllegård i nord til Limensgade i syd.
Der er ligeledes tinglyst adgang fra Limensgade ind til Ugleenge, fremgår det af slutrapporten. Strækningerne er tinglyst på de respektive matrikler, og der er betalt kompensation svarende til en værdi af 200.000 kroner pr. hektar.
Fra Søndre Byskov til Ugleenge, hvor stien møder markvejen ud til Limensgade, er der indgået en tiårig aftale med lodsejeren om stien. Der er betalt afgrødeerstatning svarende til en værdi af 125.000 kroner pr. hektar som kompensation.
Der er i alt udbetalt kompensationer for 120.000 kroner i forbindelse med anlægget af stisystemet.
Stien, som giver adgang fra Ugleenge til til Bøsthøj, er etableret efter aftale med to lodsejere. Aftalen kan opsiges med kort varsel, og i dette tilfælde er der ikke betalt kompensation.
Det afsluttende regnskab for stiprojektet i Aakirkeby munder ud i et lille overskud på 50.000 kroner, som tilbageføres til fondene.
Styregruppen bag projektet Linjer i Landskabet afleverede for en uge siden slutrapporten for Linjer i Landskabet, det 10 kilometer lange stisystem syd for Aakirkeby, som blev officielt indviet i maj 2019.
Det er mere end 10 år siden, idéen om et stisystem med fokus på geologi og historie i området syd for oplevelsescentret Naturbornholm så dagens lys, men visionen kom et stort skridt nærmere virkeliggørelse, da kommunalbestyrelsen i september 2016 godkendte en anlægsbevilling på seks millioner kroner til projektet.
Ifølge slutrapporten er
"projektet er et godt eksempel
på samarbejde mellem
det lokale og det kommunale".
Linjer i Landskabet er resultatet af et lokalt udviklingssamarbejde med Sydbornholms Turist- og Erhvervssammenslutning (Syte) og Naturbornholm som primære drivkrafter. Senere blev landskabsforvalter Morten Bach Jørgensen fra kommunens afdeling for Natur og Miljø koblet på som projektleder efter ønske fra de store fonde.
Det var åbenbart en god idé, for ifølge slutrapporten er "projektet er et godt eksempel på samarbejde mellem det lokale og det kommunale".
I den 48 sider lange slutrapport, som blev godkendt på kommunalbestyrelsesmødet den 8. oktober, får man et samlet overblik over, hvad de seks millioner kroner er brugt til.
Linjer i Landskabet er delt op i tre etaper; en to kilometer lang tur gennem i det bynære område i Aakirkeby, tre kilometer over Klintebakken med forkastningszonen og det tidligere sandstensbrud ved Strøby, samt en ni kilometer lang rute i landskabet langs Læs¥en og Ugleenge.
Klaplåger og elefantriste
Undervejs er opsat 24 informationstavler og 12 bordebænkesæt. Heraf står de tre på Klintebakken, mens yderligere tre er opsat på Bavnet, tæt ved Naturbornholms parkeringsplads.
5.968.295 kroner
Den samlede udskrivning for Linjer i Landskabet
Derudover er pengene brugt på at gøre stien tilgængelig hele året ved hjælp af blandt andet elefantriste, vandrette granitpæle, brostensbånd, vadesten, terræntrapper, samt fem stål- og træbroer.
Dertil kommer fire udsigtsposter, to lågesluser ved Vasegårdsengen og en håndfuld klaplåger, hvoraf flere ved Strøby er indrettet så kørestole fra det nærliggende botilbud kan passere igennem.
Stisystemets hovedattraktion – platformen ved det blotlagte grundfjeld, slæbet af skråtstillede sandstenslag og den forstenede havbund i det tidligere Strøby Sandstensbrud – er opgraderet til første klasse.
Vandhullerne i den sydlige del af stenbruddet er ryddet for pilekrat og anden bevoksning, jordlag er fjernet og det centrale område med bølgeribber er blevet renset i flere omgange. Det skulle gøres med forsigtighed for ikke at ødelægge klippen, "så det var "på knæ med tandbørste". Lugejern, kost og trillebør", hedder det i slutrapporten.
Ny på listen: Ugleenge
Ugleenge Stenbrud er et nyt og forholdsvis ukendt stop på ruten.
Her har man fjernet krat af træer og buske, og stenbruddet er renset op, så man kan se stenbruddets oprindelige kontur. Der er sat en informationstavle op og et bordebænkesæt af træ med plastsæder.
Stenbruddet i Ugleenge er interessant af flere grunde. Området har været fredet siden 1997 for at beskytte den sjældne salép-gøgeurt, stenene man træder på er den rødlige Balka sandsten, som blev anvendt under opførslen af Aa Kirke.
Og så var Ugleenge ifølge overleveringen centrum for et drabeligt slag mellem en bornholmsk bondehær og de tyske lybækkere i 1535.
Limensgade Stenbrud er et andet af stiens absolutte højdepunkter. Stenbruddet, der ofte besøges af geologistuderende, er specielt ved, at der er to forskellige lag blottet. Øverst komstadkalk og nederst alunskifer.
Ligesom de øvrige stenbrud har man her skrabet mulden af lagene på de vandrette flader. Alunskiferen eroderes hurtigt til småsten, og i småstenslaget er opvækst af træer, buske og urter rykket op med rode. Endelig har man etableret en terræntrappe for at gøre færdslen mellem den nedre og den øvre del af stenbruddet nemmere.
De otte bænke
Der er opstillet otte specialdesignede bænke langs Læsåen fra Store Kalbygård til Limensgadebruddet.
Her er to bænke placeret i henholdsvis det nedre alunskiferbrud og i det øvre komstadkalkbrud og formidler geologi i stenbruddet sammen med en infotavle. Fem af bænkene har samme design, to af bænkene skulle efter lodsejerønske udformes som bænke med ryglæn, og en bænk er bygget ind i en lille skråning ved stenbruddet på Vasegårdsengen.
Langs Læsåen supplerer de tinglyste strækninger den eksisterende fredning således, at der er adgang langs Læsåen hele vejen fra Vejrmøllegård i nord til Limensgade i syd.
Der er ligeledes tinglyst adgang fra Limensgade ind til Ugleenge, fremgår det af slutrapporten. Strækningerne er tinglyst på de respektive matrikler, og der er betalt kompensation svarende til en værdi af 200.000 kroner pr. hektar.
Fra Søndre Byskov til Ugleenge, hvor stien møder markvejen ud til Limensgade, er der indgået en tiårig aftale med lodsejeren om stien. Der er betalt afgrødeerstatning svarende til en værdi af 125.000 kroner pr. hektar som kompensation.
Der er i alt udbetalt kompensationer for 120.000 kroner i forbindelse med anlægget af stisystemet.
Stien, som giver adgang fra Ugleenge til til Bøsthøj, er etableret efter aftale med to lodsejere. Aftalen kan opsiges med kort varsel, og i dette tilfælde er der ikke betalt kompensation.
Det afsluttende regnskab for stiprojektet i Aakirkeby munder ud i et lille overskud på 50.000 kroner, som tilbageføres til fondene.
Digital kortfilm og printet materiale
10 minutters introduktionsfilm, som vises i bredformat og kører i sløjfe i Naturbornholms ene biografrum (Sansorama). Med optagelser fra de respektive nedlagspunkter kombineret med animationer beskrives spor i landskabet, som fortæller historier om plante-, dyreliv gennem årmillioner og spor efter mennesker gennem årtusinder.
Afslutningsbilledet introducerer app, hæfte og folder, som er de tre hjælpemidler til at få information og oplevelser på turen.
Støtten
Linjer i Landskabet fik støtte fra otte fonde:
• Nordeafonden: 2.557.500 kroner.
• Den A. P. Møllerske Støttefond: 2.557.500 kroner.
• Udlodningsmidler fra tipsmidlerne – Friluftsrådet: 256.000 kroner.
• Sparekassen Bornholms Fond: 206.250 kroner.
• Bornholms Brand: 206.250 kroner.
• Brdr. E., S. og A. Larsens Legat: 103.125 kroner.
• Fritid og Kultur, Lokalrådet, Bornholms Regionskommune: 50.000 kroner.
• Vandførefonden: 82.500 kroner.
Totalt: 6.019.125 kroner.
Den samlede udskrivning for Linjer i Landskabet
Sådan er udgifterne fordelt på de enkelte poster (budget) og endelige tal:
• Stiforløb: (1.980.000 kroner) – 1.566.220 kroner.
• Opholdszoner, pejlemærker og markering: (1.250.000 kroner) – 2.121.365 kroner.
• Formidling: (1.435.000 kroner) – 1.491.146 kroner.
• Kompensation til lodsejere: (350.000 kroner) – 116.338 kroner.
• Projektansættelser: (175.000 kroner) – 175.000 kroner.
• Detailprojektering: (500.000 kroner) – 498.227 kroner.
• Uforudsete omkostninger: (329.125 kroner) – 0 kroner.
Totalt: 6.019.125 kroner (budget) – 5.968.295 kroner (endeligt regnskab).
TOPNYHED | OPDATERET
MINDEORD | ABONNENT
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration
