Rie Hansen blev afsat ved kampvalg: 'Jeg er nok i en sorgproces lige nu'

FAGPOLITIK

I stuen i Sandvig sidder Rie Hansen og lægger sidste hånd på sin opgave til diplomuddannelsen i ledelse. En uddannelse, hun ville bruge i ledelsen af BUPL Bornholm, som hun har været formand for de sidste fire år. Men sådan kom det ikke til at gå.

Ved BUPLs generalforsamling i slutningen af september tabte hun nemlig posten som formand for de bornholmske pædagoger til sin modkandidat Henrik Kofoed Hansen. Det var ikke et valgresultat, Rie Hansen havde set komme.

– Jeg var aldrig sikker i min sag, men jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle ske på den måde. At dem, der kom for at stemme på Henrik, ikke så på resultaterne og hvad der er opnået de sidste fire år, men udelukkende stemte på personen. Det var jeg sgu overrasket over, siger hun.

Stolt og ærgerlig

Resultaterne, som Rie Hansen taler om, er medlemsfremgang og et underskud, der blev vendt til et overskud.

Da hun i 2016 overtog formandsposten, var der et underskud på en kvart million kroner. Samtidig stod BUPL Bornholm til at blive nedlagt som selvstændig fagforening. Som nyvalgt formand tog Rie Hansen dengang til BUPL’s kongres og talte for, at de bornholmske pædagoger kunne beholde en lokalforankret BUPL-afdeling med juridisk og økonomisk selvstændighed. Det lykkedes, og det er det, sammen med økonomien og medlemsfremgangen, hun fremhæver, når hun skal svare på, hvad hun er stolt af at have opnået som formand.

Det ærgrer derfor Rie Hansen, at hun ikke skal fortsætte som formand i den kommende tid, hvor BUPL Bornholm for en gangs skyld står stærkt.

– Det er mega ærgerligt for mig, at jeg har knoklet røven i laser de sidste fire år, og ikke skal fortsætte som formand, nu hvor vi står i en situation, hvor vi kan gøre noget mere for medlemmerne. Nu har vi økonomien til at lave flere faglige arrangementer, hvor vi kan betale mere end en flaske vin for et relevant oplæg. Jeg var i gang med at forhandle en aftale om arbejdstider og vilkår for skolepædagogerne på plads, og jeg skulle til at arbejde for, at vi på kommunalt plan får en bedre lønpolitik for pædagogerne. Det ville jeg gerne have fulgt til dørs, siger hun.

Det er personligt

Men selvom resultaterne var gode, og deltagerne ved generalforsamlingen stemte for bestyrelsens beretning, bestyrelsens forslag og præsentation af budgettet for de kommende år, var der ikke opbakning til, at Rie Hansen skulle fortsætte som formand.

Hun er derfor selv overbevist om, at fravalget af hende skyldes hendes personlighed mere end hendes resultater. Og så er hun overrasket over, at flere i bestyrelsen ville fortsætte under den nye formand, selvom de havde givet udtryk for noget andet til hende.

– Jeg ved ikke, om det er smart at sige højt, men det er den følelse, jeg sidder tilbage med. At det ikke er alle, der har været ærlige overfor mig. Og jeg har ikke opdaget det. Jeg har ikke fornemmet, at vi har haft kontroverser eller uenigheder, eller at de ville noget andet. Det har jeg virkelig ikke. Man kan jo også se, at det hele blev stemt igennem på generalforsamlingen, så det var jeg helt overrasket over. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det er personligt. Så må det være fordi, de ønsker en anden facon, siger hun.

Alle kasketter på

Rie Hansens facon er, hvis hun selv skal sige det, at hun er tydelig. Hun mener selv, at det er en fordel, men kan også fornemme, at det i andres øjne kan være det modsatte.

– Man kan forstå, hvad jeg siger, og det er ikke alt mulig væven uden om eller politikertricks, hvor man pakker et eller andet ind og ikke rigtig svarer på noget. Det har jeg også taget med ind i sagsbehandlingen for vores medlemmer overfor kommunen, hvor de fleste medlemmer jo er ansat. Der tjekker jeg kommunen efter i sømmene og holder dem op på det, de skriver. Det er ikke noget, der er blevet gjort så meget tidligere i BUPL. Der har man måske holdt et lille kaffemøde. Men jeg har gjort det sådan, at jeg har fået en fuldmagt af medlemmet og gået ind i sagen og kæmpet på deres vegne, fortæller Rie Hansen.

Hun mener ikke selv, det kan være anderledes, når man er en lille fagforening, hvor formanden selv skal kæmpe medlemmernes sag. Men hun fornemmer, at andre synes, hendes tydelighed kan være et problem.

– I de fleste større fagforeninger har man en sagsbehandler, der kører benhårdt på, men her har det jo været mig, som har haft en kasket på den ene dag og en anden den næste dag. Det skal de (kommunen, red.) jo kunne finde ud af. Jeg kan godt finde ud af det. Men jeg kan også fornemme, at der nogen gange er nogle andre omkring bordet, der kan have det svært med det, siger hun.

Svært at forstå

Nu er kasketterne med formandsarbejde og sagsbehandling givet videre til Henrik Kofoed Hansen. Den 31. oktober er Rie Hansen officielt færdig i BUPLs ledelse. Det er endnu svært for Rie Hansen helt at forstå.

– Jeg føler ikke, jeg er færdig med det fagpolitiske arbejde. Overhovedet ikke. Det er det, jeg går og arbejder med nu. Hvor skal jeg så bruge mit krudt, og hvad skal jeg så brænde for? Hvem kan så bruge mig? Det er en stor pærevælling af følelser. Men som en milliard mennesker har sagt og skrevet til mig: Når der er en dør, der lukker, så er der 420 andre, der åbner sig. Jeg synes bare, det er svært lige nu. Jeg vil egentlig bare ønske, jeg kunne fortsætte, siger hun.

Rie Hansen har haft orlov fra sit job som pædagog på Heldagsskolen i Østermarie, mens hun har været formand. Hun overvejer, om hun skal tilbage dertil, eller om der skal ske noget andet.

– Jeg har lidt tid til at overveje, om det skal være det igen. Jeg vil ikke bare sige ja til det, hvis det ikke er det, jeg vil. Så jeg tænker mig godt om lige nu. Men hvis jeg skal ud og være pædagog igen, så er det på Heldagsskolen, for det er den målgruppe, jeg brænder for, og der får jeg nogle rigtig gode, dygtige kolleger. Men jeg kan være bekymret for, om jeg vil kede mig lidt i det. Om jeg ville mangle det fagpolitiske, siger hun.

En sorgproces

Rie Hansen har sin formandsløn fire måneder endnu og derfor god tid til at tænke over fremtiden. Lige nu er det svært for hende at se, hvad det skal være, når hun indtil for få uger siden havde sit drømmejob.

– Jeg er nok i en sorgproces lige nu, for jeg kan mærke, at jeg hænger i bremsen nogle dage. Det bryder jeg mig virkelig ikke om. Jeg er ikke god til at ligge i fosterstilling og tude. Men der er kloge mennesker, der siger, at det skal jeg også igennem, siger hun.

Som andre gange, hvor der har været modstand i Rie Hansens liv, bruger hun træning til at afreagere.

– Jeg dyrker crossfit. Det har jeg gjort de seneste seks år, og det har også reddet mig mange gange i de fire år som formand, hvis det har været lidt sindssygt. Det har været lige så meget mental træning, og så er det selvfølgelig rigtig dejligt at holde sig i god form og god kondi og alt det der, når man har en stresset og meget omskiftelig arbejdsdag, siger hun.

Ellers holder Rie Hansen sig lidt for sig selv, mens hun prøver at acceptere, at hun ikke længere er formand for BUPL Bornholm.

– Jeg er ikke sådan en, der hænger meget i bremsen, men når jeg gør det, så bliver jeg lidt for mig selv. Jeg er ellers et meget socialt menneske, men jeg kan bedst lide at være for mig selv, når jeg har det sådan, som jeg har det nu. Så bliver jeg lidt i min hule og går lidt rundt og får trænet, og så kommer jeg stille og roligt tilbage. Men det er faktisk rigtig svært at gå ud og møde folk i øjeblikket, for de stiller alle sammen det samme spørgsmål: hvad skal du så nu? Og det kan jeg ikke rigtig svare på, siger hun.

Farvel BUPL Bornholm

Der er kommunalvalg næste år, og det kunne være nærliggende for Rie Hansen at træde ind i lokalpolitik, når hun har kendskab til det politiske system på Bornholm og et stort netværk. Men den mulighed afviser hun. For nu.

– Jeg har faktisk slet ikke brudt mig om at blande det partipolitiske ind i fagpolitikken. Jeg var heller ikke medlem af et parti, inden jeg blev formand. Der er da nogen, der har bejlet til mig, men jeg synes, det er svært at se, hvor jeg skulle slå mig ned. Der er ikke nogen tvivl om, at det er Socialdemokratiet, der styrer butikken, og store dele af fagbevægelsen. De har en utrolig magt, og hvis det var det, man ville, var det nok den vej, man skulle gå. Der er flere, der har foreslået det, men det tror jeg nu ikke, jeg skal, siger hun.

Selvom Rie Hansen synes, det er svært at slippe formandsposten i BUPL Bornholm, tænker hun ikke at stille op igen, når der er valg om to år.

– Jeg ville aldrig nogensinde stille op, hvis jeg ikke følte, der var opbakning til det. Det vil jeg ikke udsætte BUPL Bornholm for. Der skal ikke skiftes formand bare for at skifte formand, eller fordi jeg var hammerbitter. Det skulle kun være, hvis det hele sejler igen. Det er jo ikke det, der er tilfældet nu. Jeg har leveret et færdigt stykke arbejde videre, så nu kan Henrik bare fortsætte, siger hun.

 

 

BUPL Bornholm

BUPL er pædagogernes fagforening, som har selvstændige fagforeninger lokalt. Blandt andet på Bornholm.

BUPL Bornholm har cirka 300 medlemmer og er den mindste selvstændige fagforening i BUPL.

Rie Hansen var formand for BUPL Bornholm fra 2016 til 2020. I 2016 overtog hun posten ved kampvalg mod Henrik Kofoed Hansen, der var konstitueret formand.

Den 29. september i år tog han så posten tilbage ved et kampvalg til BUPL Bornholms generalforsamling. Det var et tæt valg, hvor Henrik Kofoed Hansen vandt med fire stemmer.

Rie Hansen har under sin tid som formand haft orlov fra sit job som pædagog på Heldagsskolen. Henrik Kofoed Hansen kommer fra et job som pædagog i dagsinstitutionen Søstjernen.