En pige, der klatrer op i et træ, får at vide, at hun skal passe på, at hun ikke falder ned. En dreng, der gør det samme, får at vide, han er sej. Sat på spidsen. Arkivfoto

Leder: #metoo frigør også den unge mand

LEDER

Der raser en tsunami af krænkelsessager hen over det ganske land. Vi er forbløffede vidner til et opgør med omgangsformer, værdisæt og normer, som hidtil har kunnet fastholde mænd og især kvinder i bestemte roller.

Det kan foregå helt åbenlyst. Det kan være direkte krænkelser. Men det meste af adfærden er styret af ganske banale ritualer, der allerede sætter ind i opdragelsen. En pige, der klatrer op i et træ, får at vide, at hun skal passe på, at hun ikke falder ned. En dreng, der gør det samme, får at vide, han er sej – og skal rejse sig, hvis han slår sig. For eksempel. En dreng, der vrider sig i en tackling, opmuntres til at genoptage kampen og ikke være en tøs. En pige, der græder, bliver trøstet. Sat på spidsen.

Der er grund til at værdsætte, støtte og bifalde den ligestilling, der ruller ned over kønnenes relationer. For et faktum er også, at vi alle godt vidste, at omgangsformen skulle ændres. Denne reformering af sproget og kvinders og mænd positioner kommer meget sent i forhold til, hvor længe vi har talt ligestilling – og derfor kommer den med en enorm styrke, der vælter alt og alle.

Men samtidigt skal vi huske, at mange vil føle sig forfulgt og uretfærdigt mistænkeliggjort. De føler, vi har spillet en halvleg efter et sæt regler, og da vi kommer tilbage efter pausen, er reglerne helt anderledes. Og straffen falder prompte.

 

De unge kan være forbilledet
i den aktuelle debat. De er ofte
kommet meget længere i ovenstående
udvikling – uden samme aggression

 

Når stormen har lagt sig, og der endelig bliver lidt stille, kan vi roligt gentænke, hvordan vi som mennesker kan have en værdig og respektfuld dialog og et samvær, hvor den ene part ikke risikerer at blive undertrykt via sproget, lummerhumor og fysiske overgreb. Og den anden potentielt er et overmenneske, der altid skal sætte sig selv potent i scene.

Det er sat på spidsen her ovenfor, præcis som diskussionen er i medierne. Langt de fleste mennesker kan godt finde ud af behandle hinanden godt. Mange steder er omgangstonen og -formen allerede reguleret. Men så snart der sniger sig magt ind i forholdet, hvor den ene er afhængig af den andens anerkendelse, er der risiko for, at magten får en tone af undertrykkelse. For det handler ikke kun om køn. Det handler måske mere om magt. En magt mænd ofte har, før kvinder har den.

Hvis vi løfter blikket og ser på sagen fra den anden side – fra den magtfulde mands position – så er den krænkelseslavine, der ruller igennem samfundet, også en mulig frisættelse af manden, der slipper ud af en rolle, han måske ikke er sat frivilligt i. De unge kan være forbilledet i den aktuelle debat. De er ofte kommet meget længere i ovenstående udvikling – uden samme aggression, virker det som om.

På den måde lever vi en meget spændende tid, hvor mange i den kommende tid vil revurdere deres omgangsform og -tone. Hvor kønsspecifik omtale falder bort, hvor kompetencer og særtræk er knyttet til mennesker, ikke til magt og ikke til køn.

Det er en positiv udvikling, der kan gøre det meget mere spændende at være menneske. Både som partner og kollega.