Netto kæmper for at holde vandet ude

Netto kæmper for at holde vandet ude
Parkeringspladsen ved Netto i Allinge står under vand. Foto: Christina Skovmose
| 14. OKT 2020 • 16:38
Af:
henrik-nielsen

14. OKT 2020 • 16:38
Østersøen viser tænder, og i Allinge sender den store mængder vand ind over land, blandt andet Kæmpestranden, hvor Netto ligger.

– Det vælter ind med vand. Det vælter ikke ind i butikken endnu, men vi er meget tæt på. Der er vand overalt, og der er sten, og det vælter ind, fortæller Marianne Kjøller, der er distriktschef for Netto på Bornholm.


Beredskabsstyrelsen er tilkaldt, og hun håber, at den kan stille noget op imod de enorme vandmængder, for butikken selv står uden midler til at kunne gøre noget.

– Det er så voldsomt, at vi har haft en entreprenør hernede, som skulle pumpe det væk, men det kunne de simpelthen ikke. Der er så meget vand overalt. Der er vand på hele parkeringspladsen, og det bliver ved med at vælte op, siger Marianne Kjøller ved 16-30-tiden.

Vagtchefen hos Bornholms Politi fortæller, at politiet har spærret området ved Netto af.