Distancestævnet blev afviklet i Almindingen i weekenden. Foto: Jens-Erik Larsen

Leder: Det helt særlige kun Bornholm kan!

LEDER

Vi har skrevet det før – vi skriver det igen: Der sker noget med sporten i Bornholms Tidende i denne tid. Og da det nok er en sætning, der kan få nogle læsere til hoppe i sædet og måske haste hurtigt videre i teksten, så lad os lige så hastigt fastslå:

Det er sådan set ikke lovprisningen af sporten i avisen, der er ærindet. Tværtimod skal vi teksten igennem definere og hylde det særlige bornholmske initiativ, som resten af landet må misunde os. Og det har flere læsere.

I går i sporten kunne du blive overrasket over, at vi på Bornholm har holdt disciplinen ”distancestævne”, hvor 26 ekvipager – rytter og hest – havde tilbagelagt enten ni eller 26 kilometer. Hvis du ikke har læst artiklen, måske fordi du aldrig læser sporten, så find den frem. Og læs den som en opskrift på, hvor meget, der kan lade sig gøre, hvis man virkelig vil det. En evne, der i særlig grad synes rodfæstet her i Østersøen.

 

… en opskrift på, hvor meget,
der kan lade sig gøre, hvis man
virkelig vil det. En evne, der i
særlig grad synes rodfæstet her
i Østersøen

 

Hest og rytter skulle på begge distancer helt unikt starte og slutte på travbanen i Almindingen – Bornholms Brand Park. Undervejs kom ekvipagerne forbi klippefremspring, skovsøer, Rokkestenen, Lilleborg og Rømers Minde. Og vi ved jo godt, at den natur gør indtryk.

– Alle var fuldstændig vilde med det, lød det fra initiativtager og arrangør Anne Mette Safft. Og ”alle” er ikke mindst ryttere og heste fra Sjælland.

Prøv at forestille dig, at du stod foran at gennemføre og arrangere det projekt. At du midt i en coronatid skulle finde to ruter, mærke dem af, lige huske at få myndighedernes godkendelse, skaffe dyrlæger til at tjekke hestene efter løbet, få travbanen med på projektet, skaffe dommere og hjælpere, få rytterne ”ovre” gjort interesseret i det, gennemføre og afslutte projektet, der også omfatter at få ekvipagerne hen over trafikeret vej flere steder, blandt andet ved Lilleborg. Og få ryddet op efter det hele bagefter.

Det virker helt, helt uoverstigeligt.

Og nu, da det er vel overstået, og alle er glade, og hestene har det godt, strammer Anne Mette Safft selvfølgelig lige garnet. Nu skal Bornholm gennemføre både danske og nordiske mesterskaber i langdistanceridning de kommende år.

Forfatteren af disse linjer erkender blankt, at han intet ved om ridning. Men ivrigheden og viljen bag arrangementet er let at genkende. Hør bare Anne Mette Saffts forklaring: Hvorfor skal bornholmerne altid rejse for at få sådan et stævne, når vi kan lave det selv?

Og det er jo her, det særlige bornholmske kommer ind, som man også – måske især? – genkender som tilflytter og ny på øen. Der hersker på Bornholm en forestilling om, at vi kan alt. Det er bare om at gå i gang. Der kommer kort sagt rigtig meget godt ud af at bo langt væk fra nationens officielle centrum. Vi skaber bare vores eget centrum. Det er den fantastiske evne og vilje, som klæder Bornholm. Og som måske er det mest bornholmske, der findes.