Nylars kirkeskole: 7-årige Lykke sidder med sin klasse i 1941 med bold i hånden og sløjfe i håret. Hun gik gik i Nylars Skole under Anden Verdenskrig, og det bedste var, hvis man kunne få et lift til skolen med mælkeslæden med hest foran, når de havde afleveret mælk til mejeriet i Lobbæk. Foto: bornholmerneshistorie.dk

Da Dyrendal og Frk. Eriksen regerede i Nylars kirkeskole

Min mor, Lykke Kofoed Jørgensen, gik i Nylars Kirkeskole, og det meste af hendes skoletid fra 1. til 7. klasse foregik under Anden Verdenskrig. Der er en del, som hun ikke husker, men der er også meget stærke erindringsglimt fra en svunden skoletid, som ikke findes mere.

SLÆGTSFORSKNING

Min mor, Lykke Kofoed Jørgensen, gik i Nylars Kirkeskole, og det meste af hendes skoletid fra 1. til 7. klasse foregik under Anden Verdenskrig. Der er en del, som hun ikke husker, men der er også meget stærke erindringsglimt fra en svunden skoletid, som ikke findes mere.

 

Vi havde en gris i skuret
på et tidspunkt, for jeg
kan huske, at vi skulle
plukke mælkebøtter til den.

 

Lykke var glad for at gå i skole, selv om hun blev drillet med øgenavne som “lykkehjul” og “lykkepose”, og noget af det bedste var, når der var lift fra Lobbæk til skolen i Nylars:

– Vi boede tæt på mejeriet i Lobbæk, og når der var meget sne og høje snedriver, som der jo var nogle vintre i 1940’erne, så kunne vi køre med en slæde, efter landmændene havde bragt mælk til mejeriet. Det var dejligt, så slap vi for at gå, fortæller hun.

Nylars kirkeskole fra år 1900. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Der var to lærere, som regerede i Nylars. Det var førstelærer Ole M. Dyrendal – altid kaldet Hr. Dyrendal og lærerinde Frøken Valborg Eriksen:

– Vi kunne godt lide Dyrendal, men af en eller anden grund, så blev han kaldt for “pyssing”, fortæller Lykke og fortsætter:

– Drengene kunne godt lide at drille ham med det, og en dag havde de tegnet en mand i den ene side af tavlen, som tissede i en potte, som var tegnet i den anden side af tavlen, og her havde de skrevet hans øgenavn på tavlen. Da kan jeg huske, at drengene fik en på siden af hovedet, men ellers kan jeg ikke huske, at der blev slået.

Lykke husker på mange måder Dyrendal som en god lærer:

– Han var dygtig, og han kom også og så til os, hvis vi lå syge derhjemme.

Hr. Dyrendal mistede sin kone alt for tidligt, og det mærkede skolens elever også.

– Vi var med til begravelsen i Nylars Kirke, og vi strøede rosenhoveder ud på kirkegården. Dyrendal var frygtelig ked af det, og alting var så sørgeligt. Alle skolebørnene var med på kirkegården, og jeg tror nok, at jeg også syntes, det var en lille smule spændende, for vi oplevede jo ikke så meget, og så kom jeg til at grine lidt, men så skubbede min to år ældre storesøster, Else, til mig.

Ræv om halsen

Frøken Eriksen stod for håndgerningen, og det foregik ude i den store have på græsset, når det var godt vejr:

– Jeg kan huske, at der var et lysthus, og så sad vi der på græsset med vores håndarbejde, men jeg fik at vide, at jeg ikke syede rigtigt. Mine sting var helt forkerte, siger Lykke, og det gik hun så hjem til sin far og fortalte.

Han var skrædder med egen butik i Lobbæk:

– Han sagde så til mig, at jeg skulle hilse Frk. Eriksen og sige, at mine sting var rigtige skrædder-sting, men det turde jeg ikke sige til hende.

At Lykkes far var skrædder havde også andre konsekvenser:

– Vi havde sådan nogle forfærdelige bukser, som vi ikke kunne lide at gå med. Min far syede noget uniformstøj om til bukser, og de kradsede rigtig meget. Min mor gav mig også en ræv om halsen, fordi jeg ofte blev forkølet og fik halsbetændelse, men den gemte jeg i hækken ved skolen, før jeg gik ind, for jeg syntes, det var så pinligt med den ræv. Der var også mange, som havde kaninhuer.

Klasselokale fra Nylars kirkeskole i 1960. Foto: bornholmerneshistorie.dk/Irene Hansen

Lykke gik i skole hver anden dag – også om lørdagen:

– Jeg kan ikke huske, hvordan vi var delt op i klasserne, men vi må jo have skiftes til at gå i skole, for der var jo kun to faste lærere, men der var vist også en Hr. Roland i en periode.

Ellers gik skoledagene med at lære at regne, læse, lære katekismus udenad, lave håndgerning og at synge:

– Vi var også ved stranden i Arnager, hvor vi fandt planter, og når det var efterår, så hjalp vi med at plukke æbler og andre ting i haven, mens vores gymnastik foregik på Nylars forsamlingshus, fortæller hun

Gris under krigen

Skolefrokosten bestod af klapsammenmadder hjemmefra. Det var typisk rester fra dagen før:

– En kartoffelmad, måske leverpostej fra slagteren i Lobbæk. Vi havde aldrig det store udvalg hjemme. Vi havde en gris i skuret på et tidspunkt, for jeg kan huske, at vi skulle plukke mælkebøtter til den. Jeg husker det, som om der var mange, der havde gris under krigen, så de kunne få flæskesteg, siger Lykke.

Dagen, da Lykke skulle ud af skolen, oprandt. De andre skolekammerater skulle konfirmeres, men det skulle hun ikke, fordi forældrene var baptister:

– Jeg var lidt ked af det, men jeg slog det fra mig. Det var dog lidt underligt, for jeg husker det, som om jeg nærmest var den eneste, der ikke skulle konfirmeres.

Nylars Skole 1947. Leif Sylvest Jensen

Lykke ville gerne være fortsat i skolen:

– Mine forældre fik besøg af Dyrendal, som opfordrede dem til at lade mig fortsætte, men det var der ikke penge til. Jeg skulle ud og tjene penge selv.

Hun var ikke fyldt 15 år, før hun fik sit første tjenestested. Det var hos bageren i Lobbæk, derefter var det hos byggeforretningen Louis Kofoed og sidste sted i Lobbæk var hos Købmand Hansen:

– Min mor ordnede, hvor vi skulle hen. Det var ikke noget, vi selv bestemte, siger hun.

Og da Lykke var gammel nok, kom hun til Gudhjem hos Bager Christoffersen, som hendes egen mor også havde været hos.

 

 

Peter Thorsen fortæller om Nylars Kirkeskole

Mange har hørt om Peter Thorsen, som blev kaldt for Danmarks lærdeste bonde, og i 1943 kan man læse en artikel om hans forhold til bøger og hans tid i Arnager Pogeskole og Nylars Kirkeskole. Peter Thorsen har haft en samtale med bladet “Hus og Hjem”, som Tidende refererer:

– Jeg gik i pogeskolen i Arnager, til jeg blev 10 aar. Der blev aldrig sunget andet end salmer, og jeg blev saa led og ked af “Her komme Jesus dine smaa”, at jeg aldrig har kunnet lide den senere, fordi vi skulde synge den til alle tider. Da jeg kom over i Nylars Kirkeskole, var der en gammel overnervøs lærer, som indekseereerede de befalede melodier, og det var bare Kedsommelighed. Først det sidste skoleaar fik vi en ny lærer, som kunde undervise. Da kom der liv i sangen, og jeg kan takke ham for, at jeg kom til at elske mange af vores bedste sange. Tretten aar gammel blev jeg udskrevet af skolen. Jeg skulde jo gøre gavn for føde.

Peter Thorsen bliver også spurgt, om der var biblioteker på landet dengang, og han svarede:

– Der var en ganske fortræffelig sognebogsamling i Nylarsker, men den kostede 2 kr. om aaret, og det havde vi ikke raad til. Men saa oprettede den daværende stenhugger Jacob Mogensen en bogsamling i Arnager, hvilket kun kostede 5 øre maanedlig.

På bornholmerneshistorie.dk kan man finde fremragende oplysninger om skolehistorien på Bornholm og måske være heldig at finde sit eget klassebillede.

(Peter Thorsen var født den 8. juli 1872 i Nylars og døde den 18. marts 1947 i Pedersker.)

 

Det var godt at køre med mælkekusken fra Lobbæk Mejeri. Foto: Bornholms Tidende