'Vi har kvartalsmål, og hvis vi når dem, fejrer vi det allesammen'

DAGENS NAVN: John Orina.

Hvor kommer du fra?

– Jeg er født på en gård i det vestlige Kenya i nærheden af Victoria-søen. Mine forældre dyrkede te og kaffe, og vi havde masser af dyr, kvæg, får og høns. Jeg vidste tidligt, at jeg ville være landmand.

Hvordan kom du til Bornholm?

– Mine forældre kendte af et missionærpar fra Nexø, som satte mig i forbindelse med Lennarts onkel Kaj og Kirsten Westh i Rutsker. Så jeg kom i praktik hos dem på Vestergård i Rutsker i 1986. Siden da har jeg været en del af familien, og nu arbejder jeg for Lennart Westh, som har overtaget efter sin far. Vi har nu fire besætninger, fordelt på Vestergård, Simblegård, Stålegård og Boesgård, hvor jeg selv bor.

Tog du en uddannelse?

– Ja, jeg tog grunduddannelse og driftsleder på Nordisk Landbrugsskole i Odense. Og så er jeg også uddannet landbrugstekniker.

Hvad skete der så?

– Så ringede Lennarts far og spurgte, om jeg ikke kom hjem igen, og det gjorde jeg så. Han var meget aktiv med BAF og heste og alt muligt, så jeg overtog grisene, så han kunne koncentrere sig om alle de ting. Og så fik jeg en kæreste og blev gift og fik tre børn. I dag passer jeg dyrene på Stålegård og Boesgård, og så har jeg et lille hobbylandbrug på Boesgård med Hereford-kvæg, får og høns.

Du er blevet fuldstændig oplsugt af bornholmsk landbrug?

– Ja! Og jeg elsker det.

Hvorfor er du så glad for dit arbejde?

– For det første elsker jeg dyr. Og så har jeg nogle fantastiske kolleger. Jeg kan ikke undvære mine kolleger. Vi er seks ansatte, tre der passer grise og tre ude. Lennart er en del af teamet. Han tæller med. Han slår til hver eneste gang, når der er et eller andet. Lige nu har vi en sygemelding, så træder han til.

I fik sidste uge fik I Arbejdsmiljøprisen 2020 af BLF. Hvorfor tror du, at I vandt den?

– For det første er vi veluddannede alle sammen, vi har forskellige kompetencer og vi snakker sammen. Der er god stemning. Hvis der er en, der hænger eller ser lidt brugt ud, så spørger vi. Vi følger med i hinandens liv.

I er et hold?

– Ja. Vi er ikke bange for at begå fejl. Man er ikke bange for at sige det højt: Hold kæft mand, hvor har jeg kvajet mig i dag. Der er heller ingen, der har ondt i røven, hvis to medarbejdere står og snakker. Der er ikke nogen, der kommer løbende og siger: Hvorfor laver I ikke noget?

Så Lennart er en god chef?

– Lennart er vores chef, ja, men han er ligeså meget kollega. Vi har det rigtig godt sammen. Vi har en fast opgavefordeling, men hvis vi har brug for hjælp i stalden, hvis der skal svejses eller gøres rent, eller hvis jeg mangler en mand til at læsse grise, så kommer der en ind og hjælper. Det er ikke os, der passer grise, der henter foder, det er dem, der er ude, eller også er det Lennart selv.

– Så har vi vores torsdagskaffe, hvor vi mødes og spiser morgenmad sammen, og hvor vi kan diskutere alt. Lennart laver lækker mad til os, kaffe og rundtstykker og blødkogte æg. Og så sidder vi og hygger os og snakker generelt, og så kigger vi på, hvad vi har opnået og hvor mange grise, der skal sælges i næste uge og så videre.

Har I nogle bestemte mål?

– Ja vi har kvartalsmål, og hvis vi når dem, og det gør vi næsten altid, så tager vi ud og fejrer det allesammen. Vi har været på Nordlandets Røgeri, vi har kørt i gokart, vi har spillet minifgolf.

Hvad er det bedste ved jeres arbejdsplads?

– Vi har frie tøjler, det er jeg virkelig glad for. I morgen, hvis jeg ikke har så meget, så kan jeg gå hjem klokken 10, eller der kommer en kollega forbi til en kop kaffe. Vi er hurtige til at integrere de nye, de falder til med det samme, fordi vi har et supergodt socialt sammenhold. Vi snakker med hinanden. Og landmænd, de snakker jo meget.

 

 

John Orina

Bopæl: Klemensker.

Civilstand: Bor sammen med min kæreste, Jane Christiansen, som også har tre børn.

Børn: Christina, 29, Benjamin 27 og Daniel 19 som alle bor ovre.