Brandvæsnets indsatsleder: 'Jeg har spærret parkeringspladsen af, for at folk ikke skal komme galt af sted'

Brandvæsnets indsatsleder: 'Jeg har spærret parkeringspladsen af, for at folk ikke skal komme galt af sted'
Bølgerne skyllede sten ind på parkeringspladsen ved Netto i Allinge, så den valgte brandvæsnet at spærre af. Foto: Jens-Erik Larsen
| 14. OKT 2020 • 18:27
Af:
henrik-nielsen

14. OKT 2020 • 18:27
"Det vælter ind med vand fra havet".

Sådan stod der i den melding, der blev sendt ud, da Bornholms Brandvæsen onsdag klokken 16.14 blev kaldt til Kæmpestranden i Allinge.

– Jeg blev kaldt ud, fordi der er en butik i Allinge, som var tæt på at blive oversvømmet, så vi får lagt nogle sandsække ud, så vandet ikke trækker ind, fortæller indsatsleder Per Zarzycki til Bornholms Tidende.

Den pågældende butik er Netto.


Da brandvæsnet nåede frem til Allinge, viste det sig, at der var mere at gøre end at sikre supermarkedet mod oversvømmelse.

– Når jeg kommer herned, så kan jeg se, at store dele af parkeringsområdet er dækket med store og små sten, som er skyllet ind med bølgerne, så jeg har spærret parkeringspladsen af, for at folk ikke skal komme galt af sted, siger Per Zarzycki.