Iværksættere har sat alt på et bræt: 'Det her skal overleve, ellers har vi ikke mere frø'

IVÆRKSÆTTERI

10.000 kvadratmeter grøn persille står struttende og grøn i lange rækker på en mark ved Aarsdale. Persillen er ikke en hvilken som helst persille, men den helt særlige Christiansø-persille, som iværksætterparrret Klaus Petersen og Kia Christensen i Aarsdale sidste år fik sortsgodkendt. De har dermed papir på, at de må dyrke den særlige persille-variant.

De har døbt persillen Ertholm.

Den vilde Christiansø-persille blev i foråret udsået i rækker og geledder med professionelt udstyr, og persille-iværksætterne er nu nået til første milepæl i deres persilleprojekt – en hel mark fyldt med Ertholm-persille.

Klaus Petersen og Kia Christensen har arbejdet i mere end ti år på at nå så langt.

I 2019 fortalte de om det store arbejde, det er at få sortsgodkendt en ny plante, og sammenlignede det med månelanding for en astronaut for en gartner at få en sortsgodkendelse og få lov at navngive en plante.

Sortgodkendelsen er nødvendig, fordi man ikke bare må dyrke, høste og videresælge vilde planter.

Ægteparret har stiftet firmaet Nordic Relict Company, som har til formål at dyrke krydderiplanter, aromaplanter og lægeplanter. Med sortsgodkendelse fra Tystoftefonden har de fået rettighederne til kommercielt at udvikle og sælge frø og planter fra en ellers vildtvoksende persille.

Guldet er sået ud

I den grønne mark ved Aarsdale ligger hele iværksætterparrets sammensparede "guld" – de persillefrø som de gennem ti års arbejde, selv har opformeret og nu fået sået ud for at vurdere, om persillen er livskraftig og stabil som sort.

– Det her skal overleve, ellers har vi ikke mere frø. Det er alt på et bræt, der står her, siger Klaus Petersen.

Denne første sæson handler det om at se, om persillen kan vokse og høstes i stor skala. Foreløbig ser det godt ud.

– Persillen har ikke været testet på lerjord, som her. Men den ser virkelig frodig ud, og vi var heldige med sommerregnen, der kom seks-otte uger efter såning. Vi har et fint samarbejde med Finn Harild, som er en dygtig frøspecialist. Han har været en god hjælper, og vi har blandt andet udliciteret opgaven med renholdelse til ham.


Opdagede den på Christiansø

Klaus er uddannet gartner og landskabsarkitekt, og Kia er gartner og hortonom (havebrugskonsulent) med speciale i frø. Persillen opdagede de, da de for nogle år siden var forpagtere af teltpladsen på Christiansø, og Klaus Petersen var grøn mand på Ertholmene.

De opdagede, at persillen på Christiansø er sin helt egen sort. Den er vital og grokraftig som en kruspersille, men har samtidig ligså meget smag som den bredbladede persille, der overvintrer dårligt i Danmark.

Christiansø-persillen har det bedste fra de to sorter, vurderede de to gartnere.

Siden har de arbejdet med persillen og afprøvet den i lille målestok, indtil de i år med sortsgodkendelsen hjemme kastede sig ud i en opskalering og fik tilsået marken ved Aarsdale med samtlige deres egne opformerede frø.

Der skal dog ikke endnu ske en egentlig høst, forklarer Klaus Petersen

For selvom marken er fyldt med struttende grøn persille, så er de grønne bundter faktisk kun en sidegevinst.

– Det primære formål er frøproduktion, og da persille er to-årig, så er det først til næste efterår, at vi kan høste frøene. Men man kan høste det grønne nu, og så skal persillen ligesom have lov til at samle saft og kraft til at sætte frø til næste år. Så blomstrer den, sætter frø og kommer op i en meters højde til den tid, forklarer han.

Så I skal ikke tjene penge på den i år?

– Nej, vores primære fokus har været frøproduktion. Men sideløbende eksperimenterer vi med at undersøge, om persillen kan frysetørres, siger Klaus Petersen og viser tørret persille i en lille pose.

– Vi ved ikke, om den egner sig til frysetørring, og om den bevarer de gode smagsegenskaber. Så nu handler det om at plukke og få sendt persille af sted, fortæller han.

Persillen tørres og smagstestes hos European Freeze Dry på Sjælland.

Åben mark dage

Udover den persille, der høstes til forsøg, må resten af de grønne bundter på marken også gerne blive høstet, og persilleiværksætterne havde mandag derfor inviteret til komme en tur i persillemarken hos Nordic Relict Company og høste gratis persille til eget behov.

De vil senere gentage "åben mark"-invitationen, hvor flere kan komme forbi og høste den helt særlige persille.

Mandag var det meste af familien selv i marken, for selv om persillen ikke som sådan skal høstes i år, er der masser af arbejde når man udvikler en ny sort.

– I dag går vi rækkerne igennem, fordi vi gerne vil finde dem, vi kalder "bastarderne". Altså de planter, der afviger. Vi vil jo gerne have persillen til at se ud på en bestemt måde. Det er jo vores øjne, der afgør, hvordan Ertholm-persillen skal se ud. Vi har prøvet at tæmme den og skole den til at se ud på en bestemt måde gennem mange, mange år. Ikke at have kruspersille-udtryk. Bredbladet persille kan også springe tilbage til kruspersille. Derfor er arbejdet i det at gå og kigge på afgrøden og den enkelte plante og så fjerne dem, som afviger, forklarer Klaus Petersen.


Man bliver lidt skræmt

Til næste år skal skal de første frø endelig høstes, og noget af høsten investeres så igen – det vil sige såes ud til ny persille.

Selvom Nordic Relict har fokus rettet mod at udvikle en frøproduktion, ser de også andre muligheder.

– Hovedformålet er frø, men vi vil også rigtig gerne eksperimentere med andet, og hvis vi kan komme derhen, hvor vi kan lave en forretning ud af at høste persillen frisk og sende den til grønttorvet, så gør vi det. Det er ikke sådan, at vi er låst på en forretningsmodel.

Hvordan er det at se al det persille. Nu har I arbejdet på det her i mere end ti år?

– Man bliver lidt skræmt over, hvad man har sat gang i og tænker, hvor ender det her henne, griner Klaus Petersen.

– Hvis alt går vel, så står vi til næste år med et ton frø, og hvor meget fylder et ton frø? Det ved vi jo ikke engang. Det er jo det, der er det fantastiske ved at være iværksætter, det er totalt ukendt land, og man lærer hele tiden, så det er bare med at suge til sig. Vi er jo begge to gartnere, vi synes, det er vores specialområde, men alligevel så er der jo mange ubekendte i det.

Vi gør det omvendt

Hvordan har interessen været for at købe persillefrøene?

– Det har ikke været supernemt. Det er lidt en overraskelse, at det er sådan helt mafia-land. Sådan er det jo inden for al frøproduktion, at der er nogle få, som styrer sådan fuldstændig benhårdt, hvad er det, der skal på markedet, og hvad der ikke er i deres smag. I deres optik sætter man sig bag et skrivebord og beskriver, hvordan du gerne vil have persillen til at se ud, så giver du en bestillingsseddel til nogle forskere, og så sidder de i ti år og forsker og udvikler på en persille, og så får du den lige, som du gerne vil have den. Vi gør det, omvendt. Vi kommer og siger, at her er en persille, som vi synes er lækker og har nogle gode egenskaber, og som vi synes supplerer det, der er på markedet, fordi det hverken er en kruspersille eller en bredbladet persille. Vi håber jo, at den kan have en vej frem, siger Klaus Petersen.

I første omgang vil Nordic Relict Company selv sælge persillefrø, men håber også på samarbejdsaftaler med de frøfirmaer, som allerede er godt i gang. Herunder Blomsterverden eller andre nationale aktører, for at de kan være med til at løfte salget og lave noget markedsføring.

 

 

Sortsregistrering

Persillen blev sidste år af Bornholms Landbrug & Fødevarer kaldt en verdensnyhed.

Det særlige ved persillen fra Christianø er, at det er en vild plante, som iværksætterparret gennem flere år har opformeret, ensrettet og tilsidst fået den optaget på sortslisten. Normalt er nye sorter resultatet af et langt avls-udviklingsarbejde, hvor man sætter et mål om, at man vil have en plante med de og de egenskaber og krydser sig frem til det.

Nordic Relict Company har fået sortsgodkendelse fra Tystoftefonden.

Hele processen har taget to år og kostet 40.000 kroner.

Tystoftefonden har for Landbrugs-og Fiskeristyrelsen opgaven med at certificere frø og sædekorn og godkende grønsagsfrø i henhold til gældende lovgivning og udføre de kontroller, der går forud. Nyudviklede sorter skal gennemgå en test, hvor de sammenlignes med eksisterende godkendte sorter på markedet, for at fastslå, om de er så sikkert forskellige fra de eksisterende godkendte sorter, at de kan godkendes og markedsføres som en selvstændig sort.