Ekkodalens Moser åbnet med miljøminister i traktor

Ekkodalens Moser åbnet med miljøminister i traktor
Lea Wermelin med døtrene Vega og Karla – sidstnævnte siddende på far Jonas Bjørn Jensens skuldre – og skovrider og chef for Naturstyrelsen Bornholm Søren Friese på vej til åbning af Ekkodalens Moser. Foto: Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 13. OKT 2020 • 17:26
Af:
anette-vestergaard
| ABONNENT
13. OKT 2020 • 17:26
MILJØ

Lea Wermelin (S) stod tirsdag eftermiddag bag den officielle åbning af naturgenopretningsprojektet Ekkodalens Moser, og det foregik blandt andet bag rattet på en traktor med frontlæsser. Miljøministerens ældste datter, Vega, var med til at losse en ladning grus i det genoprettede vandløb, men det var ikke for at kaste grus i maskineriet.

Gruset skal gøre det lettere for ørredbestanden at gemme sig i Læsåen, når den bevæger sig op mod Almindingens vandløb for at gyde. Og lettere for det unge yngel at vende tilbage til havet om foråret.

Nye levesteder for sjældne arter

Med Ekkodalens Moser har planter, insekter, fisk og fugle fået en pæn håndsrækning fra den danske stat.

For en samlet projektsum på 19,7 millioner kroner forvandler Naturstyrelsen i alt cirka 150 hektar landbrugsjord, mose og skov til den natur, der oprindeligt var i området. Naturstyrelsen har erhvervet i alt 125 hektar til formålet, hvoraf landbrugsjorden udgør cirka 55 hektar.


Over de næste år bliver området i forlængelse af Ekkodalen omdannet fra tidligere landbrugsjorde til vådere og vildere natur. Det sker blandt andet ved at omlægge 1,9 kilometer vandløb, sætte 17 kilometer drænrør ud af spil og slukke den pumpe, der har holdt landbrugsjorden tør i over 50 år.

– Nu bliver områderne ved Ekkodalens moser ført tilbage til det store naturområde, det var engang. Det er til stor gavn for vores natur og dyreliv. Fremover kan sjældne arter som sumpviol, engperlemorsommerfugl og løvfrøen samt ikoniske arter som trane, rørhøg og blåvinget pragtvandnymfe boltre sig i en større vild og våd bornholmsk natur, sagde miljøminister Lea Wermelin til det fremmødte publikum, der repræsenterede en bred vifte af natur- og fugleinteresserede bornholmere.

Gå tørskoet rundt i Ekkodalens moser

Selvom Ekkodalens moser nu bliver ført tilbage til fortidens mere sumpede områder, skal de godt 200.000-300.000 årlige gæster ikke frygte at få våde tæer.


Naturstyrelsen har nemlig anlagt familie- og handicapvenlige stier og opført en plankebro, så man altid kan færdes tørskoet rundt i de vådeste områder. Samtidig er stien gennem Ekkodalen og det nye område i Ekkodalens moser ført sammen med den meget populære vandresti Højlyngsstien, der går tværs over Bornholm.

– Med de nye stier i Ekkodalens moser giver vi både bornholmere og turister mulighed for at komme ud og nyde den smukke og unikke bornholmske natur. Og på statens arealer må man færdes frit døgnet rundt, også uden for de afmærkede stier, hvis man har lyst til det, sagde Lea Wermelin.

Med forvandlingen af Ekkodalens moser har besøgende fået mulighed for at færdes i nye områder, som hidtil har været svært tilgængelige for offentligheden. Man kan blandt andet komme helt tæt på det smukke vandfald ved Jægertrappen om vinteren.

Rosende ord fra landbruget

Selv om Vallensgård og Stålegård har lagt 55 hektar jord til Ekkodalens Moser er landbrugets formand glad for det nye projekt.

– Vi må leve i et rigt samfund, siden vi har råd til at tage god landbrugsjord ud til naturen. Men det er flot lavet, og jeg tror, jeg taler på de fleste bornholmske landmænds vegne, når jeg siger, at det her er virkelig lykkedes, sagde Lars-Ole Hjorth-Larsen, formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer.


Åbningen af Ekkodalens Moser blev rundet af med en rundvisning og oplæg fra Jørgen Butzbach, Carsten Andersen og Finn Ole Sonne Nielsen fra henholdsvis Naturbornholm, DOF Bornholm og Bornholms Museer.

 
 

Om Ekkodalens Moser

* Staten har opkøbt 125 hektar, så hele Sprækkedalen er blevet statsejet.

* Projektet er det største naturgenopretningsprojekt på Bornholm i nyere tid.

* Arter der nyder godt af naturgenopretningsprojektet: Sumpviol, rank viol, løvfrø, blåvinget pragtnymfe, havørred, trane og rørhøg.

* Læsåen løb tidligere igennem Ekkodalen og ind i moserne. Den er lagt tilbage omtrent i det forløb, den havde indtil cirka 1965.

* Der er lavet fem paddevandhuller, som blandt andet giver den ikoniske lille løvfrø nye levesteder.

* Forsigtige gæt lyder på, at alene i sommeren 2020 havde Ekkodalen op mod 300.000 besøgende.