Bornholmermaleri til salg

Bornholmermaleri til salg
"Marklandskab vinter".
| 13. OKT 2020 • 18:43
Af:
henrik-nielsen

13. OKT 2020 • 18:43
KUNST

I sommer havde Bornholms Kunstmuseum en særudstilling med værker af kunstmaleren Claus Johansen, som i mange år var stort set ukendt uden for Bornholm, hvor han havde sit virke. For tiden kan udstillingen opleves i Hellerup på Øregaard Museum, der kalder Claus Johansen for en af de bedst bevarede hemmeligheder i dansk kunst. Og vil man have et af hans værker hjem at hænge i stuen, så er chancen der nu.

Kunsthandel Nina J i hjertet af København har for tiden værket "Marklandskab vinter" til salg. Det fremgår af kunsthandelens nyhedsbrev. I forbindelse med sommerens særudstilling blev det nævnt, at auktionshusene har oplevet en stor stigning i efterspørgslen efter Claus Johansens malerier, men at hans kunst det til trods ikke har oplevet det helt store gennembrud.

Claus Johansen blev født i Agerup ved Holbæk i 1877. I 1924 bosatte han sig permanent på Bornholm, og han døde i Rønne i 1943.