Medina i Musikhuset: 'Nyn med, og rok lidt til siden – det tænker jeg ikke smitter'

Musik

– Skal vi tage det her på?

To kvinder står under hvælvingen ud til Store Torv og vifter med deres...

– Det hedder mundbind, replicerer sikkerhedsvagten ved billetskranken kækt.

Svaret er ja, og koncertgængerne bevæger sig nærmere Musikhuzets visirklædte duo bestående af en mandlig vagt og kvindelig billetkontrollør.

– Man må godt tage det af, når man sætter sig ned? spørger koncertgæsten.

– Ja, men når man går i baren, skal man tage det på igen, svarer kvinden.


Ak ja, ej heller koncerter er som før, men man kan da glæde sig over, at sundheden tages alvorligt på spillestederne.

Klokken er ti minutter i showtime. Der er stadig lyst udenfor, for Medinas første af lørdagens to optrædener er en ekstrakoncert, som er arrangeret for at få plads til alle dem, der havde anskaffet sig billetter.

Faktisk går Medina på scenen med syv måneders forsinkelse. I det oprindelige 2020-program var hun sat på til at synge sine mange hits den 14. marts – nedlukningens første lørdag.

To lag glas og gulvtape

Musikhuzet holdt lukket indtil september, men nu har spillestedet genoptaget koncerterne under covid-19-sikrede forholdsregler. Mens man står op, er mundbind obligatorisk, og håndsprit og afstand er andre nøgleværktøjer.

På gulvet er køen til baren tegnet op med rød, gul og grøn tape, og bartenderne står bag glasplader og bærer visir. Et dobbeltlag af glas foran ansigterne udfordrer Tidendes mundbindklædte fotograf, som til gengæld nyder fordel af, at ansigtsbeskyttelsen giver køberne en vis anonymitet.

– Jeg har mundbind på, så ingen kan genkende mig alligevel, siger en pige, der lige har fået overleveret en håndfuld drinks, da fotografens tilstedeværelse overrasker hende.


Vi går ind i salen. Tapen på gulvet angiver, at færdslen skal foregå i højre side, og vi får anvist en siddeplads af endnu en visirklædt frivillig. På tilskuerrækkerne er udvalgte stole spærret med et stykke papir.

Der er en del ledige pladser, og pavillonen ovenpå er helt tom. Til klokken 20-koncerten er der dog udsolgt, og kapaciteten på 230 personer vil blive fuldt udnyttet.

Akustisk

Medina og hendes to musikere går på scenen få sekunder efter klokken 17. Koncerten er akustisk, og hun lægger ud med et langsomt, dybfølt nummer, der indeholder et par strofer fra et af hendes tidlige radiohits: "Jeg håber, du er ensom. Baby, er du ensom".


Stilen og omgivelserne er radikalt anderledes, end da undertegnede så hende for første og – indtil lørdag aften – eneste gang. Det var en tidlig nattetime på et fedtet diskoteksgulv i Jomfru Ane Gade, da Medina gav club-koncerter og lige var brudt igennem med "Kun for mig", som hun vist spillede to-tre gange.

Ak ja, tiderne skifter. På godt og ondt.

– Jeg ville sige godaften, men det er måske lige tidligt nok, siger Medina, da hun byder velkommen.

– Jeg kan næsten ikke tro, at jeg først nu efter God-knows-how-many år som musiker har den første koncertdag på Bornholm, fortsætter hun, efter at en ikke-lydløs telefon kortvarigt har afbrudt hendes introduktion. Medina har gennem årene givet et par festivalkoncerter på Bornholm, men aftenens ekstrakoncert er hendes første enkeltstående optræden.

Hun fortæller, at hun på dette besøg ikke får tid til at komme rundt og se øen, men siger, at det må blive en anden gang.

– Jeg håber, at vi næste gang kan mødes andre omstændigheder. Så skal vi danse og feste. I dag skal vi bare hygge.

På nogle koncertsteder har publikum på forhånd fået besked på, at de ikke må synge med, fortæller Medina, da sang menes at øge smitterisikoen.

– Men nyn med, hvis I har lyst. Og rok lidt til siden – det tænker jeg, heller ikke smitter.