Rønne Theater, opført i 1823, er Danmarks ældste fortsat fungerende teaterbygning. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Brandalarm gik på teater: Røg, men ingen fare

Brandvæsnets slukningskøretøjer rykkede lørdag formiddag ud med tændte sirener til Rønne Theater.

En automatisk brandalarm i teatrets gamle scenebygning forårsagede udrykningen til en opgave, der ikke var alvorlig.

– Der er lidt røg hernede, men ingen fare, så vi er på vej hjem igen, fortæller indsatslederen over telefonen til Bornholms Tidende.