Passagerforening: Det går bedre med Molslinjen, men kontrakten med ministeriet er et problem

Transport

Fredag aftens generalforsamling i Bornholms Passagerforening foregik på Rønne Bibliotek. Cirka 20 medlemmer af den store forening havde tilmeldt sig til en udsat og corona-præget generalforsamling uden forplejning og oplægsholdere, som ellers var kørt i stilling i april, hvor pandemien ikke tillod, at arrangementet kunne gennemføres.

Generalforsamlingen bar præg af, at der er kommet mere ro omkring færgebetjeningen, efter at Molslinjen, der overtog sejladsen i september 2018, det første års tid blev hårdt kritiseret.

- Bestyrelsen har gennem perioden opnået et forbedret samarbejde med Molslinjen, sagde formand Ann Hartl, da hun fremlagde bestyrelsens beretning.

- I løbet af året er der opnået nogle væsentlige landvindinger. Der er indgåelse af en aftale om installation af en t-foil på Express 1 samt nybygning af en hurtigfærge til Østersøen på Austals værft i Filippinerne. Dette har samtidig betydet, at ministeriet valgte at forlænge kontraktperioden med to år, sagde formanden, der blev genvalgt på generalforsamlingen.

Rum til forbedring

Netop kontrakten er passagerforeningen fortsat engageret i at ændre. Ann Hartl mener, at nogle af passagerernes udfordringer ikke udelukkende kan bebrejdes færgeselskabet, da de skyldes udformningen af kontrakten. Afviklingen af driften er rederiets ansvar, mens udbudsvilkår og kontrakten er Transportministeriets ansvar.

- Hvad sidstnævnte angår, har vi gennem året flere gange påpeget over for ministeriet, at der er rum til forbedring, sagde Ann Hartl.

Passagerforeningen har tre mærkesager, der vedrører Transportministeriet.

1) En tydeliggørelse af hvad samfundsbegrundet transport er. Passagerforeningen mener, at ministeriet i udbuddet prioriterede at gøre det kommercielt attraktivt at byde på ruterne, men samtidig blev det uytdeligt, hvorfor staten skal yde støtte til transporten.

2) En ny prisstruktur, som vil resultere i en reel indførelse af landevejsprincippet i form af prisnedsættelser til alle samfundsbegrundede rejser til og fra Bornholm. Passagerforeningen ser helst, at flyruter også får status som samfundsbegrundet transport.

3) Kontraktens krav til passagerkapacitet på Ystad-ruten er på de største rejsedage 9.000 i hver retning, og der skal på disse dage kunne fragtes 2.200 personbiler i hver retning. I den forhenværende kontrakt blev der stillet krav om en passagerkapacitet på mindst 10.000 personer. Dette antal har stor betydning, fordi Bornholmslinjen frit kan sætte prisen, når de 9.000 billetter er købt. Kapaciteten er problematisk, fordi den blev nedsat i sidste udbud, samtidig at de regulære priser faldt betragteligt, da landevejsprincippet blev indført, og den statslige støtte blev forøget (Molslinjen vandt udbuddet ved at love en billetprisreduktion på 51,15 procent)

- At man ønsker flere gæster til Bornholm og øget rejseaktivitet blandt fastboende, hænger ikke sammen med, at kapaciteten kan reduceres på dage, hvor der må forventes at rejse flest. Det har skabt flaskehalse, og vi kan godt frygte, at det ikke bliver bedre, når der kommer en ny færge med større kapacitet, sagde Ann Hartl.

Hun kritiserede samtidig Transportministeriet for kun at vise interesse for de dele af færgedriften, som Molslinjen kan blive sanktioneret for økonomisk, hvis rederiet ikke opfylder kravene.

- Det er vores oplevelse, at kontraktens ordlyd alene følges op på de områder, som er bodsgivende, og at der i øvrigt føres mangelfuldt tilsyn med kontraktopfyldelsen. Alt andet overlades altså til en stadig uerfaren operatør og i nogen grad til et kontaktråd, hvis opgave ikke er at fungere på det operative plan.

Busklage stadig aktuel

Et af de konkrete klagepunkter er billetsalget til Bornholmerbussen, der konkurrerer direkte med Molslinjens egen busrute, Kombardo Expressen.

- Man kan stadig ikke købe billet til København i terminalen, men kun til Ystad, fortalte Ann Hartl.

Bornholmerbussen og passagerforeninger har klaget over Molslinjens manglende samarbejde med andre busoperatører til transportministeriet. I april 2019 var parterne inviteret til møde i ministeriet, men siden da er der ikke sket nok, og klagen har ikke fået den ønskede effekt.

- Vi har efterfølgende oplevet en langsommelig sagsbehandling fra ministeriets side, der siger spar to, sagde Ann Hartl, som i sin beretning også gav en status på tog, fly og de bornholmske busser samt grænsekontrollen på Øresundsbroen.