Hvis digitale mødeformer bliver nødvendige, kan de så sættes op i en ramme, som folk vil og kan deltage i – altså de klassiske folkemødegæster? Eller bliver det elitært? Arkivfoto: Berit Hvassum

Leder: Hvordan kommer folket til mødet?

LEDER

Det var en opløftende overskrift vi kunne bringe i går: ”Formand garanterer: Der bliver folkemøde i 2021”. Men ordene havde også et lidt bizart og næsten komisk præg, der kan minde lidt om de slogans, der for godt 25 år siden bragte komikeren og sangeren Jacob Haugaard i Folketinget. Løfter om blandt andet medvind på cykelstierne.

For det er jo ikke nok at insistere på at holde mødet. Ingen ved, hvordan corona udvikler sig.

Men budskabet er optimistisk og vigtigt for Bornholm og fortjener at blive taget alvorligt og forstået. For hvad er det, Foreningen Folkemødet signalerer via bestyrelsesformand Vibe Klarup? Hun understreger vigtigheden at, at der bliver holdt debatter mellem magthavere og borgere i et 2021, hvor der både er valg til kommunen og regionsråd.

– Det er yderst relevant, at vi sætter gang i en drøftelse af, hvilke udfordringer vi har i lokalpolitik, lød det fra Vibe Klarup.

Det er befriende, at formanden vender tilbage til selve den formelle substans i mødet i sin erklæring. Det handler om at borgere og politikere skal udveksle synspunkter til gavn for demokratiet.

Og Vibe Klarup tilføjer, at det nok ikke bliver et klassisk folkemøde. Der skal være en hovedscene, hvor politikerne kommer og taler. Og der skal være en Dialogpris. Og der skal være kulturelle indslag.

 

Måske noget af spontaniteten kan reddes,
hvis borgerne via deres telefoner kan
melde sig som mødedeltagere –
uden at være til stede i Allinge?

 

Så langt så godt. Men dertil kommer, at forsikringen om at holde et folkemøde i 2021 baserer sig på, at mange debatter og møder måske skal afvikles via digitale debatplatforme.

– Et digitalt spor, som kan forny samtaleformerne, som det lyder.

Mange vil tænke, at her hopper kæden af. Det vil være meget overraskende, hvis det lykkes at lave en digital mødeform, hvor det antiautoritære element, hvor høj og lav kan udveksle ord og nik, kan bevares.

Og det er nok den del af mødet, der er Folkemødets inderste kerne og sjæl. Det ikke-arrangerede. Det uformelle. Det overraskende. Det er derfor Bornholm og Allinge har en flot, rød tegnestift plantet i parlamentarismens danmarkskort.

Og her ligger derfor udfordringen: Hvis digitale mødeformer bliver nødvendige, kan de så sættes op i en ramme, som folk vil og kan deltage i – altså de klassiske folkemødegæster? Eller bliver det elitært?

Det er nemt at være imod. Lad os prøve at gå med i stedet. Og hvis vi skal tænke højt: Måske noget af spontaniteten kan reddes, hvis borgerne via deres telefoner kan melde sig spontant som mødedeltagere på storskærme og måske via tv-transmissioner – uden at være til stede i Allinge?

Det er et kæmpeapparat, der skal sættes op – uden at vide, hvordan situationen udvikler sig. Udfordringen er stor. Det er dejligt, at Foreningen bag Folkemødet tager den op. Alle bornholmere bør anerkende gåpåmodet.

Og vi kan jo tilføje, at Jacob Haugaard faktisk lykkedes. Han kom i Folketinget på sine løfter. Og han blev en del af demokratiet.