Landbruget: Det går godt – vi tror mere på os selv

GENERALFORSAMLING

– Det er et økonomisk godt år, jeg skal aflægge beretning for, sagde Lars-Ole Hjorth-Larsen, da han i aftes gik på talerstolen ved Bornholms Landbrug og Fødevarers (BLF) generalforsamling for at se tilbage på 2019 – et år, der her i oktober 2020 muligvis fortoner sig lidt i tågerne, også for landmændene.

 

Landbruget straffes hårdt
for det offentliges grove
og bevidste miljøsvineri.

 

– Vi havde vist alle en vældig god høst i 2019, og griseproducenterne tjente gode penge, indledte Lars-Ole Hjorth-Larsen, med henvisning til de rekordhøje noteringer i anden halvdel af året.

Derefter gennemgik formanden de tre største driftsgrene i bornholmsk landbrug.

– På plantesiden fik vi flotte udbytter og en fin kvalitet. For mange af os går høsten 2019 over i historien som en af de bedste. Det samme kan siges om noteringen på grisekød i andet halvår af 2019. Det vil også gå over i historien, at bytteforholdet mellem prisen på foder og kød var virkelig godt. Prisen på grisekød faldt med cirka fire kroner pr kilo, da covid-19 kom til Europa, heldigvis fra et højt niveau, sagde Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Knapt så godt for mælkebønderne

Helt så lyserødt ser det ikke ud hos øens mælkeproducenter.

– Afregningsprisen på mælk er stort set ikke steget de sidste ti år. Det presser vores tilbageværende producenter hårdt. Og det er blevet værre endnu. Prisen er nemlig reduceret med 25 øre pr kilo fra et i forvejen lavt niveau. Umiddelbart er der ikke de store lyspunkter her, og det er naturligvis uholdbart, lød det fra formanden.

 

328

Så mange aktive medlemmer er der i Bornholms Landbrug og Fødevarer.

 

Der er ifølge Lars-Ole Hjorth-Larsen flere grunde til, at det er gået økonomisk godt for det bornholmske landbrug de seneste år.

– Folkemødet har givet et løft. Bornholm er kommet grundigt på danmarkskortet. Vi er selv blevet mere opmærksomme på de mange styrker, Bornholm besidder. Vi tror mere på os selv.

Landbrugets samarbejde med Bornholms Regionskommune blev også nævnt i formandsberetningen.

– Et område, hvor der snart længe har været plads til forbedringer, er sagsbehandlingstider for bygge- og miljøsager. BLF har etableret et samarbejde og forsøger at assistere så godt som muligt, og BRK har ansat to nye kompetente medarbejdere. Det vil givetvis påvirke positivt, lød det forsigtigt optimistisk fra talerstolen.

Landbruget straffes hårdt

Klimadebatten har efter 20 års tilløb samlet kræfter. Det betyder øget pres på landbruget, nu hvor regeringen har varslet, at der skal laves ny vandplan og udledes 70 procent mindre kvælstof. Noget der fik Lars-Ole Hjorth-Larsen til at skærpe tonen.

– Der udledes store mængder kloakvand, de såkaldte overløb ved regnskyl, direkte ud i havet, hvilket naturligvis belaster miljøet. Dertil finder jeg det totalt grotesk, at der også i nye projekter regnes med udledning af urenset kloakvand til havet.

– Seneste eksempel er den 200 meter lange rørledning fra Nexø ud i havet. Kunne man forestille sig, at landbruget i perioder med megen regn havde lov til at udlede overskydende gylle direkte i havet? Nej vel. Og det ønsker vi bestemt heller ikke. Naturgødningen er jo værdifuld. Men her har vi et lysende eksempel på, at man fra politisk hold lader en minoritet holde for. Landbruget straffes hårdt for det offentliges grove og bevidste miljøsvineri, sagde Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Formanden genvalgt – igen

Efter beretningen holdt Thomas Bay Jensen, direktør i Bornholms Landbrug og Fødevarer, og Stine Mikkelsen, som sidder i kommunens Klima- og Bæredygtighedsudvalg, samt Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug og Fødevarer, et kort oplæg om dansk landbrugs strategi i forhold til de nye krav fra EU og den danske regering om reduktion af CO2-udslip.

Ved valget til bestyrelsen blev den 56-årige Lars-Ole Hjorth-Larsen fra Brogaard genvalgt – for tiende gang siden 2006 – og fortsætter dermed to år mere på posten som formand for det bornholmske landbrug.

 

 

Ny i bestyrelsen

Jens Brandt trak sig i går tilbage efter fire år i bestyrelsen. Til at overtage hans plads valgte forsamlingen Lennart Westh fra Simblegård.

Lennart Westh producerer cirka 34.000 slagtegrise om året og dyrker 525 hektar med blandt andet korn til foder, raps og græsfrø til DLF.

Der var genvalg til Lars-Ole Hjorth-Larsen, Hans Hansen fra Lehnsgaard Raps og Niels Kofoed Bækkegaard, der fortsætter som suppleant.

Øvrige medlemmer af bestyrelsen er Stine Mikkelsen, Frederik Tolstrup (næstformand) og Jens S. Koefoed.

Familielandbrugets Fond

Der har været fire ansøgere til legatet og bestyrelsen for fonden besluttede at alle fire ansøgere skulle modtage en portion på 5.000 kroner hver.

Legaterne blev overrakt af Jens Brandt og gik til Line Louise Markersen, Axel Emil Vandal Hansen, Frederik Hansen og Pernille Lykke Olsen.

Arbejdsmiljø-pris

Bornholms Landbrug og Fødevarer har siden 2018 uddelt en pris til den virksomhed, der har udmærket sig med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Der følger 5.000 kroner med prisen, som i år gik til Lennart Westh på Simblegård "for at fokusere systematisk på udvikling af arbejdsmiljø i samarbejde med medarbejderne".