Krydstogtskib lægger til ved Rønne Red

Krydstogtskib lægger til ved Rønne Red
Mein Schiff har tidligere ligget på Rønne Red udenfor havnen. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| 9. OKT 2020 • 07:26
Af:
holger-larsen

9. OKT 2020 • 07:26
Det store krydstogtskib M/V Mein Schiff placerer sig på Rønne Red udenfor havnen lørdag den 10. oktober i tidsrummet klokken 12-13.

Vicki Johansen, presseansvarlig hos Rønne Havn, oplyser, at der på grund af covid-19-restriktioner kun er tale om et teknisk stop uden landgang for besætning eller passagerer. Hun pointerer, at Rønne Havn lever op til alle gældende regler.

Vicki Johansen forklarer, at et teknisk stop er, når et krydstogtskib får behov for at stoppe et sted på grund af bunkring (tage brændstof om bord) eller andre services. Andre gange kan det være for at kunne opfylde nogle specifikke internationale regler eller bestemmelser.

Det samme skib ventes at placere sig på reden igen den 24. oktober. Dette afventer man dog endelig bekræftelse på.