LÆSERBREV
Jeg vil ønske, at flere tager hensyn til andre – og til naturen.
I mit kvarter i Rønne er der heldigvis ikke mange hundeefterladenskaber. Tak for det.
Men!
Jeg synes, der er alt for mange cigaretskod:
På mit fortov og i vejkanten ved mit hus, hos mine gode naboer i vores dejlige kvarter og i naturen.
Jeg er desværre selv ryger; men jeg har altid et lommeaskebæger med mig, hvor jeg end går. Se vedlagte foto:
Jeg opfordrer hermed til, at I læsere fortæller andre om, at et lille simpelt lommeaskebæger kan mindske antallet af skodder i naturen og på gaden. Det er så let at bruge, så enkelt og så problemfrit.
JA-JA: Det kan sagtens puttes lige ned i lommen uden fare. Tak, fordi I læste dette.