Niclas Fick ønsker mere tid til politiske sager. For kommunens folk vil det være en bombe

Hvor lang tid skal medlemmerne af kommunalbestyrelsens natur- og miljøudvalg have til at sætte sig ind i sagerne, før de samles til et udvalgsmøde?

Det er næppe ligefrem det politiske emne, der optager flest bornholmere. Ikke desto mindre brugte kommunalbestyrelsen torsdag aften en god halv time til at diskutere netop den sag.

I dag skal medlemmerne af ikke bare natur- og miljøudvalget, men alle de fem politiske udvalg, modtage mødets dagsorden og bilag senest fire hverdage før mødet skal finde sted. Men Niclas Fick (EL) vil gerne have bedre tid til at forberede sig. Derfor foreslog han tilbage i august, at natur- og miljøudvalget skal have mindst syv hverdage til den øvelse.

– Det handler også om demokrati i kommunen. Jeg mener, at vi må have stor åbenhed og også have mulighed for at stille spørgsmål, begrundede Niclas Fick torsdag aften.

Presset flyttes til de ansatte

Det lyder måske som almindelig sund fornuft: Bedre tid til at læse de ofte store mængder sagsmateriale om ofte ret komplicerede emner kan kun føre til bedre beslutninger, vil mange nok mene.

Ingenting lever bare i et tomrum. Og at give natur- og miljøudvalget mere læsetid vil også foranstalte et mindre kaos i kommunens samlede administration.

Kommunens sagsbehandlere vil blive mere pressede. Med ekstra tid til at læse for politikerne vil sagsbehandlerne modsat opleve, at deres deadline for have sagerne klar (den såkaldte sagsfrist) bliver gjort kortere. Det gælder særligt, når en sag begynder på ét udvalgsmøde og bliver behandlet videre på det næste møde.

“Der er typisk sagsfrist for sagsbehandlerne cirka 10 til 14 dage før det enkelte udvalgsmøde afhængig af helligdage etc. Såfremt natur- og miljøudvalget skal have udkast til dagsorden tilsendt syv dage før mødet, vil denne sagsfrist blive rykket tilsvarende. For en del af møderne vil det medføre, at der er meget kort tid mellem et afholdt udvalgsmøde og sagsfristen til det kommende møde. Det vil derfor ofte ikke være muligt at behandle og færdiggøre ønsker til dagsordenspunkter, der fremsættes på ét møde allerede på næste møde, særligt ikke i de tilfælde, hvor der også er økonomiske konsekvenser, der skal belyses”, lød advarslen fra kommunens embedsværk før kommunalbestyrelsen mødtes torsdag aften.

“En fremrykning af udsendelsesdagen medfører også en fremrykning af sagsfristen til fagudvalgene, hvilket kan give tidsmæssige udfordringer for de sagsbehandlere, der skriver dagsordenspunkterne. Blandt andet skal alle anlægssager og økonomisager til gennemsyn i økonomi og med en reduceret tid til dagsordensproduktion vil det betyde, at sager må udskydes til efterfølgende udvalgsmøde”, hed det også.

Winni: Det vil skabe ravage

Et andet problem vil opstå, når to eller politiske udvalg behandler den samme sag kort efter hinanden, hvilket sker hver eneste måned.

“Såfremt natur- og miljøudvalget ønsker udkast til dagsorden tilsendt syv dage forud for mødet, vil denne ændring medføre, at sagsfristen for punkter til alle fagudvalg skal rykkes, idet nogle dagsordenspunkter behandles parallelt på flere fagudvalg, og derfor skal være færdige samtidig”, havde kommunens embedsværk oplyst om den situation.

– Jeg synes, at det er et sympatisk forslag, men man skulle måske have iagttaget, at vi har fem politiske udvalg, og at man vil skabe meget stor ravage ved at vedtage det her, sagde borgmester Winni Grosbøll (S).

– Man kan jo også spørge, hvem der egentlig styrer kommunen. Det skulle jo gerne være politikerne og ikke embedsværket, replicerede Niclas Fick.

– Så hvad er vigtigst? Er det hensynet til kommunens arbejdsgange eller hensynet til kommunens demokratiske repræsentanter, som vi gerne skulle være, sagde han også.

Et chok for Leif Olsen

Fordi forslaget vil få store konsekvenser, var med en vis bestyrtelse, at formand Leif Olsen (SF) på natur- og miljøudvalgets møde den 22. september kunne konstatere, at der faktisk var flertal for Niclas Ficks idé: Ole Rødvig (S) og Else Merete Knoop (V) stemte begge for det. Leif Olsen gik imod sammen med Kim Jacobsen (DF), efter at Leif Olsen havde henstillet til, at “forslaget ikke vedtages, da det vil medføre betragtelige gener i forhold til såvel den administrative som den politiske styring af kommunen”.

– Det vil både betyde, at vi presser vores medarbejdere, og at vi forsinker sagsgangen helt uacceptabelt meget, sagde Leif Olsen torsdag aften.

– Hvis vi vedtager det her forslag, forringer vi embedsværkets arbejdsforhold. Så får vi flere fejl i sagerne, og så forringer vi også vores egne arbejdsforhold, sagde René Danielsson (DF).

Sammen med Enhedslisten udgør Socialdemokratiet og Venstre et komfortabelt flertal på 16 i kommunalbestyrelsen. Så torsdag aften handlede spændingen om, hvorvidt Ole Rødvig og Else Merete Knoop havde handlet på egen hånd ved at godkende Niclas Ficks forslag – eller om også de mere toneangivende figurer i de to store partier var parat til at indføre en sagsgang og en tilstand, som kommunens embedsværk ikke havde holdt sig synderligt tilbage fra at beskrive som lettere kaotisk.

Begge dele viste sig at være tilfældet. Både Ole Rødvig og Else Merete Knoop holdt fast ved deres støtte. Men hvor Knoop havde resten af Venstre-gruppen bag sit eget forslag om at give politikerne fem dage til at læse på sagerne, ikke fire dage som nu eller syv dage som foreslået af Niclas Fick, var de otte øvrige socialdemokrater uenige med Ole Rødvig.

Derfor endte mere end en halv times debat om kommunens egne politiske arbejdsgange med, at alt fortsætter som hidtil. Debatten viste dog også, at flere på tværs af partiskel er åbne over for at forbedre de lokale politikeres muligheder for at sætte sig grundigt ind i sagerne.

Både Morten Riis (EL), Bjarne Hartung Kirkegaard (KD) og Kirstine van Sabben (BL) talte for, at den næste kommunalbestyrelse med fordel kan prøve at finde en model, der hjælper politikerne uden at forringe embedsværkets arbejdsvilkår.

Også borgmester Winni Grosbøll erklærede sig “fleksibel” over for at se på sagen igen efter næste valg om godt og vel et år. Derfor er det sidste ord i sagen måske ikke sagt endnu.