Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Undersøgelser på Bornholm viser, at Månen gav de første dyr en kort dag

DØGNET

Et kig ned i undergrunden på Bornholm afslører, at døgnet var mere end to timer kortere for 500 millioner år siden. Samtidig får forskere ny viden om klimaet.

Døgnet er altså væsentligt længere i dag end for 500 millioner år siden, hvor de første dyr på Jorden måtte nøjes med et døgn på 21 timer og 47 minutter.

 

Ultimativt vil denne nye metode
lede til en bedre forståelse af
konsekvenserne af de menneskeskabte
klimaforandringer, vi ser i dag

 

– Denne korte døgnlængde vidner om, at Månen gennem tiden har bremset Jordens rotation. Månen har dog betalt en høj pris for sin indblanding, den er nemlig blevet fordrevet 15.000 kilometer væk fra Jorden siden da, siger videnskabelig assistent Aske Lohse Sørensen fra Globe-instituttet på Københavns Universitet.

Han har stået for et videnskabeligt studie, hvor forskere har undersøgt bornholmsk og sydsvensk skifer. En bjergart, der er dannet i havet af ler og mudder. Skiferen er med andre ord gammel havbund.

Ved at analysere kemien i den gamle havbund har forskerne både kunnet skaffe sig viden om klimaet for 500 millioner år siden og udregne længden på et døgn.

Faktisk er det solen, der har gjort det muligt at regne døgnets længde ud. Solen sender konstant stråling mod Jorden, som opvarmer vores planet, men Jordens afstand og hældning ændrer sig derimod langsomt og forårsager periodiske svingninger i klimaet.

Perioderne kører i ring over mange tusinde år og står blandt andet bag istiderne.

Svingningerne i solindstråling på Jorden kaldes for Milankovitch-cyklusser. Men forskerne havde ikke regnet med at finde spor af dem på Bornholm.

– Man kan sige, at vores opdagelse svarer til at sidde og lytte til et radiosignal fra en halvmilliard år gammel verden, og pludselig dukker rytmen af “Gangnam Style” op, fortæller Tais W. Dahl, lektor på GLOBE-instituttet på Københavns Universitet.

Fire centimeter om året

Han forklarer videre om udregningen af døgnets længde for 500 millioner år siden:

– Ud fra forholdet mellem de soldrevne klimasvingninger har vi kunnet beregne døgnets længde og Månens afstand til Jorden, som er direkte koblede til hinanden.

– Månen bevæger sig væk fra Jorden, fordi den hele tiden trækker i Jorden og bremser dens rotation. På grund af såkaldt impulsmoment-bevarelse bliver Månen nødt til at bevæge sig væk fra Jorden. Forestil dig, at en billardkugle støder ind i en stillestående billardkugle. Den kraftoverførsel, der nu sætter den stillestående billardkugle i bevægelse, skyldes impulsmoment-bevarelse.

– På samme måde skal du forestille dig, at Jordens bevægelse i form af dens rotation bliver overført til Månen, idet Månen bremser Jordens rotation. Derfor bevæger Månen sig væk fra Jorden, siger Aske Lohse Sørensen.

I dag fjerner Månen sig fra Jorden med cirka fire centimeter om året. Det er hurtigere end for 500 millioner år siden.

Foruden at kunne beregne længden på et døgn i en fjern fortid kan metoden i det nye studie som nævnt også give ny viden om klimaet.

– Ultimativt vil denne nye metode lede til en bedre forståelse af konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer, vi ser i dag. Og måske vil vi ligefrem kunne sige noget om, hvordan klimaet vil se ud for fremtidens dyreliv, siger Tais W. Dahl.

Månen over Vestermarie Kirke. Arkivfoto