Lea Wermelin fortæller her ved Folketingets åbning tirsdag, at hun mener, det er vigtigt ind imellem at trykke på “pyt”-knappen. Foto: Klaus Hosting

Ministeren har lært at sige “pyt”

FOLKETINGSÅBNING

Det er en god idé at kunne sige “pyt” og komme videre, når noget ikke er gået helt perfekt. Det har været blandt miljø- og fødevareminister Lea Wermelins (S) vigtigste erfaringer fra sit første år som minister.

– Den største forandring har været, at man går fra at være sig selv i et parti til at være den, der sidder for bordenden og skal sætte kursen for den kæmpe maskine, som et ministerium er. Der skal man lære at bruge tiden rigtigt, siger hun.

– Som folketingsmedlem skal man selv klare det hele. Man står for sine egne møder, og man tager selv telefonen og taler med pressen. Men som minister skal man sætte en retning, og der er et kæmpe hold omkring én til at ordne mange ting.

Hvad vil det sige at bruge tiden rigtigt?

– For mig handler det om, at der også skal være tid til at tænke politiske tanker. Man skal passe på, at man ikke bliver driftschef i stedet for minister, siger Lea Wermelin.

Hvad fra dit første år som minister ville du gøre anderledes, hvis du kunne gøre det om i dag?

Rundt i fagkontorerne

– Vi er omkring 5.000 ansatte i hele ministeriet. I departementet alene sidder der flere hundrede på Slotsholmen. Så jeg skulle rundt i alle fagkontorerne, fordi jeg gerne ville tale med alle dem, der kommer til at sidde med detaljerne i de ting, som vi vil lægge frem.

– Da jeg en dag var oppe hos en af de ansatte, havde hun en “pyt”-knap. Den siger “pyt”, når man trykker på den. Når man er ny minister, vil man rigtig gerne gøre det godt, og samtidig kommer der rigtig mange sager hver eneste dag, fortæller Lea Wermelin.

– Derfor er det vigtigt også at trykke på “pyt”-knappen en gang imellem i stedet for at forlange af sig selv, at alt bliver perfekt. Jeg bruger ikke længere så megen tid på at ærgre mig over, at det og det forløb ikke blev 100 procent perfekt. Nu siger jeg mere, at vi skal tage læringen med, men vi skal også videre.