Jagten på Alfs bornholmske farfar fortsætter

Svenske Alf Karlsson Alvberger har aldrig kendt sin farfar, men efter en dna-test er jagten gået ind på den bornholmske forfader. Det har bragt os til både Michigan og Norge, og nettet strammes til.

SLÆGTSFORSKNING

Hvem var det, som svenske Agnes Karlsson mødte i sommeren 1919 i København? Var hun gået en tur i byen en lun sommeraften efter sit rengøringsarbejde på Hotel Savoy og mødt en ukendt bornholmsk mand? 25-årige Agnes fortalte sandsynligvis aldrig til nogen, hvem det var, men en ting er helt sikkert, og det er, at det ukendte møde bar frugt i form af en lille dreng ved navn Halvor, som kom til verden i Sverige den 17. marts 1920.

Halvor fik selv en dreng ved navn Alf, som jeg har et pænt stort dna-match på. Det er i hvert fald så sikkert, at vi efter stor sandsynlighed har samme forfader. Vi deler nemlig et trianguleret segment, og det er et godt tegn på, at vi deler forfædre, som Ilan Melchor, country manager for My Heritage i Danmark har forklaret mig.

Alf stod frem med sin historie i Bornholms Tidende i maj måned og håbede på den måde, at han kunne komme nærmere et svar på gåden om hans ukendte farfar:

”Jeg har altid undret mig over, hvor min far kom fra, selvom han sagde, at han var ligeglad med det, så tror jeg, at det påvirkede ham – især i hans yngre år, men min farmor ville ikke fortælle noget, og i dag har jeg ikke nogen, jeg kan spørge, så jeg vil blive meget glad, hvis nogen kan hjælpe”, fortalte Alf, og der er også sket en del siden sidst. Efter artiklen skrev Alf til mig:

”Jeg kom i tanke om, at jeg hedder Alf Aron Peter, Aron efter min morfar, og når jeg tænker efter, så mener jeg, at min mor engang sagde til mig, at det var min farmor, som ville have, at jeg skulle hedde Peter!!!”

Det passede godt ind i min teori om, at Alfs farfar kunne findes blandt min mormor Dagnys fire Kofoed-brødre fra Østermarie, og en af dem hed faktisk Peter og var en ung ugift mand i 1919. Han kunne jo godt have været et smuttur i København. Derfor overtalte jeg min grandkusine Susan Jorgensen Fenwick i Michigan til at tage en dna-prøve, for hun er nemlig barnebarn af Peter Kofoed. Og så gav vi os til at vente på, at prøven blev færdigbehandlet i laboratoriet i Texas. Alf var meget spændt og skrev til mig undervejs, at han havde en god fornemmelse, og at han også mente, at hans far og Peter havde visse ligheder på de gamle billeder af dem.

Prøven viste klart, at Susan havde dna-match på Alf, men det var bare ikke stort nok til, at de kunne have samme farfar/morfar. Æv. Så måtte vi lede videre.


Jeg bad My Heritage om et godt råd, og Ilan Melchior rådede mig til at kontakte en kvinde ved navn Anita Vesth i Norge, som både Alf og jeg har dna-match med – men matchet mellem Alf og Anita var så stort, at der ville være en god chance for en fælles bedstefar.

Jeg havde tidligere skrevet til Anita Vesth gennem Messenger, men hun havde ikke svaret, men det gjorde hun denne gang:


”Jeg håber, jeg kan hjælpe Alf med at finde ud af mysteriet. Min far hed Svend Aage Vesth og var født den 3. april 1914 i København. Min farfar hed Johannes Peter Vesth, født på Bornholm. Jeg traf aldrig mine bedsteforældre,” skriver Anita fra Norge over Messenger.

Spørgsmålet er så: Er Johannes Peter Vesth den farfar, som vi leder efter til Alf?

Jeg bad Ilan Melchior om at kigge på det igen med de nye oplysninger:

”Først og fremmest er jeg kommet frem til, ved hjælp af dna-painter, at Anita og Alf med stor sandsynlighed er halvfætter/halvkusine i første led, hvilket vil sige, at de deler en bedsteforælder, og det passer jo med, at Anita har bekræftet, at hun har en bedsteforælder på Bornholm, så forbindelsen til din bornholmske familie holder, hvis vi går efter den teori,” skriver Ilan til mig.


Tingene passer jo godt sammen: Johannes Peter Vesth er født på Bornholm, han bor i København på det tidspunkt, hvor Agnes Karlsson møder en ukendt mand, og han hedder Peter til mellemnavn. Nu er koblingen mellem Anita og Alf på plads med de forbehold, man nu må tage i slægtsforskning. Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvorfor min mor, min søn, min grandkusine Marionn og undertegnede har dna-match på både Alf og Anita. Ilan Melchior leder mig på sporet ved at se på faderen til Johannes Peter Vesth, som hedder Janus Peter Vesth:

”Du har en tipoldefar i dit træ, som også hedder Janus Peter, men i træet hedder han Lau/Larsen og ikke Vesth som hos Alf og Anita.”

Jeg ved godt, at jeg har en Janus Peter i mit træ, og jeg ved også, at min oldefar Andreas Christian Kofoed (efternavn efter sin mor Ane Margrethe Kofoed) er født uden for ægteskabet i 1864, hvor barnefaderen er udlagt som ”Janus Peter Larsen, Østerlars” i kirkebogen, men hvis det nu skal være den samme Janus Peter – hvorfor hedder han så Larsen hos mig?

Når jeg nu ikke kan tage tilbage i tiden og bede om en faderskabstest eller en dna-prøve, så må jeg prøve mig frem med teorier og de dna-match, som jeg har her i nutiden. Der er ingen tvivl om, at Alf, Anita og jeg efter stor sandsynlighed har den samme forfader – og kan det være Janus Peter Vesth? Ja, det kan det – også selvom der figurerer to efternavne. Janus Peters Vesths far hedder nemlig Lars, og eftersom navneforordninger slog igennem i 1800-tallet, så kan det betyde, at Janus både har heddet Larsen efter sin fars fornavn og Vesth som det familienavn, som blev gennemgående i den gren af familien.

Det betyder med andre ord, at min oldefar Andreas Christian Kofoed er halvbror til Anita og Alfs bedstefar Johannes Peter Vesth, og at Janus Peter Vesth er vores fælles forfader/oldefar/tipoldefar.

Det er den teori, som jeg tror på, indtil det modsatte er bevist. Det er kompliceret – men det er godt nok spændende dét der slægtsforskning!

 

 

Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning

Dorte Kofoed har slægtsforsket i sin bornholmske familie i cirka 10 år, men det har først taget fart de seneste par år. Det er den bedste hobby, som hun nogensinde har haft, og når man nu ikke kan finde ud af at strikke, så er dette et glimrende alternativ til at glemme tid og sted, når man tager en tur med tidsmaskinen. Det har givet hende fantastiske oplevelser, hvor hun har besøgt sine slægtninge i Utah i USA, set den gamle træhytte, som hendes tip-tipoldefar levede i, da han emigrerede fra Arnager i 1882, har fået venskaber og slægtninge flere steder i verden og har oplevet en stor glæde ved de mange gamle gåder, som ligger og ulmer i slægterne, hvor skæbnerne fletter sig sammen på godt og ondt. Hun vil her i serien ”Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning” dele ud af sine egne personlige historier og give tips og tricks til at slægtsforske. Kontakt hende gerne med spørgsmål og gode råd på: dortekofoed67@gmail.com