Folkeafstemninger om bopælspligt kan være på vej

LOKALSAMFUND

Folkeafstemninger i enkelte bornholmske lokalsamfund om bopælspligt eller ej kan blive en realitet, hvis det står til Bornholmske Borgerforeningers Samvirke (BBS).

– Hvis man fremskriver kurven for antallet af fastboende i Listed, er det et spørgsmål om årtier, før der ikke er flere fastboende i byen.

Jørgen Hammer, formand for BBS, illustrerer med det eksempel udviklingen i nogle af de bornholmske kystbyer, hvor bopælspligten blev ophævet i 2013. Emnet var endnu en gang oppe på generalforsamlingen i BBS – på foranledning af borgerforeningerne i Listed og Rø.

Beslutningen blev, at BBS skal "bede regionskommunen spørge hver enkelt enkelt borgerforening om dens stilling til bopælspligten. Er svaret et ønske om at ændre status fra ikke-bopælspligt til bopælspligt, skal det bygge på en folkeafstemning om spørgsmålet i lokalsamfundet. Det anbefales, at BRK tilbyder at vejlede aktuelle borgerforeninger om en sådan folkeafstemning, hvis en borgerforening føler, den har brug for hjælp til at planlægge og gennemføre en sådan".

BBS-bestyrelsen er endnu ikke nået så langt, at man har forelagt beslutningen for kommunen, men man er på vej, bebuder Jørgen Hammer.


En ny situation

Formanden erkender, at BBS for 10 år siden havde den stik modsatte holdning, hvor man anbefalede at ophæve bopælspligten:

– I begyndelsen af 2000-tallet blev vi færre og færre, og vi så nogle skræmmende fremskrivninger af udviklingen, og huse stod tomme. I det lys må jeg indrømme, at jeg selv har støttet tanken om at ophæve bopælspligten, fordi det var bedre at have et hus, der blev passet og vedligeholdt af nogle, der kom der i nogle uger, fremfor, at det stod tomt og forfaldt, siger Jørgen Hammer.

– Den situation har vi ikke mere. Vi har en kommunalbestyrelse med en ambition om, at vi skal være et par tusinde flere, og med Ørsteds vindmøllepark kan jeg se nogle perspektiver, som godt kan levere den vare, der skal til for, at vi stiger i befolkningstal. Vi er ved at knække kurven, tilføjer han.

– Så er spørgsmålet, om vi skal sælge vores bedste lokaliteter til nogle turister, der er her i nogle få uger, eller skal vi have de huse som lokkemad til tilflyttere, eller til os selv for den sags skyld, så det er fastboende, der betaler skat, der bor i de attraktive områder. Det vil gavne Bornholm, mener han.

Kulissebyer

Jørgen Hammer frygter, at omsorgen for eksempelvis private havne går fløjten, og små byer udvikler sig til kulissebyer, når antallet af fastboende bliver ved med at falde.

– Er det det samfund, vi skal byde ind til, eller skal vi prøve at trække i nødbremsen, inden det går galt, siger han.

– Jeg har kigget i Planloven, og der er ikke noget til hinder for at rulle bestemmelserne tilbage. Men man må erkende, at de, der får ændret status fra ikke-bopælspligt til at have bopælspligt, må forvente at få lidt mindre for deres ejendomme. Forslaget vil derfor møde en vis modstand, siger Jørgen Hammer.

BBS-formanden spår, at der vil være to-tre, højest fire lokalsamfund, som vil ønske at få genindført bopælspligten. Men han ønsker ikke at give sit bud på hvilke byer, da der er interne diskussioner i lokalsamfundene.

– Det skal være borgerne, der indstiller til kommunalbestyrelsen, for så er der ikke tale om en bestyrelse med et spinkelt mandat, der bestemmer, slutter Jørgen Hammer.

 

 

Bopælspligt

Kommunalbestyrelsen besluttede i 2013 som en forsøgsordning at ophæve bopælspligten på Bornholm med undtagelse af otte byer, hvor bopælspligten blev fastholdt: I byerne Allinge, Gudhjem/ Melsted, Svaneke, Rønne, Aakirkeby, Nexø, Hasle og Klemensker er der bopælspligt. I de otte byer har man pligt til at sørge for, at ens helårsbolig er beboet. Enten ved at bo der selv, eller leje ud til en anden, der bor fast i boligen.

Opfyldes bopælspligten ikke, kan boligen i yderste konsekvens blive tvangsudlejet på kommunens foranledning.

I slutningen af 2016 vedtog kommunalbestyrelsen, at forsøgsordningen skulle være permanent.