Peter Juel-Jensen ville ikke kritisere. Da Mette havde talt, ville han alligevel godt

Når Folketinget åbner, er en del af ritualet, at oppositionen kritiserer den tale, som statsministeren holder. Således også for folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V), der nu er i opposition. Mandag havde han ellers understreget, at det ikke er nogen naturlov, fordi Venstre faktisk godt vil samarbejde.

– Vi er en meget konstruktiv opposition. Det kunne andre oppositioner godt lære noget af, sagde han lige omkring et døgn før Mette Frederiksen gik på talerstolen.

Umiddelbart efter talen var han alligevel skuffet.

– Der var ikke meget nyt i den her åbningstale. Det er jeg lidt ked af, for åbningstalen skal gerne sætte retning for det kommende folketingsår, siger Peter Juel-Jensen.

– Åbningstalen, regeringens lovgrundlag og finansloven skal gerne hænge sammen. Ellers er der ingen retning i tingene. Åbningstalen er ikke en mulighed for en statsminister for bare at komme med nogle visioner. Det er også en status over nationens tilstand.

Hvorfor er det vigtigt, at de ting hænger sammen? Hvad bliver følgerne, hvis de ikke gør?

– Det må jo give noget politikerlede, at tingene ikke hænger sammen, siger Peter Juel-Jensen.

Frikommuner og konfiskerede jakker

I selve Mette Frederiksens tale hæfter Peter Juel-Jensen sig særligt ved to ting: At syv kommuner nu bliver frikommuner og på nogle områder får lov at bestemme mere selv. Og at regeringen vil give politiet lov at konfiskere folks ejendele, hvis de skylder det offentlige penge og i øvrigt bor i et belastet område.

– Jeg byder ideen om at oprette frikommuner velkommen. Men hvorfor kun de syv kommuner? Her ser jeg selvfølgelig gerne, at man giver alle kommunerne mere frihed frem for bare syv, siger han.

Peter Juel-Jensen har desuden bemærket, at statsministeren godt kan lide at tale om tryghed. Det skete også i åbningstalen tirsdag.

– Også i den her tale handlede det om tryghed, nu ikke længere om at kunne stille barnevognen foran brugsen, som hun sagde sidste år, men nu om tryghed i boligområderne, siger han.

Politiets nye mulighed for at konfiskere ting fra bestemte mennesker, der bor bestemte steder, rejser flere problemer, mener Peter Juel-Jensen. Dels gør tanken op med, at Danmark har lighed for loven. Dels har han svært ved at se, hvordan politiet skal forvalte muligheden i praksis, og det bekymrer ham, at muligheden for at kunne konfiskere ting kan bringe politifolk i en dobbeltrolle, hvor de også skal agere domstol.

– Nu vil man give politiet lov til at fjerne folks smykker og dynejakker, hvis de har gæld til det offentlige og bor i udsatte boligområder. Og her må jeg sige, at jeg virkelig glæder mig til at se, hvordan man vil sige til politiet, at de skal forvalte det, siger han.

– Jeg glæder mig selvfølgelig over, at regeringen tager fat i trygheden, men nærhedsreformen fra sidste år er altså samtidig blevet reduceret til 10 nærpolitistationer. Det er jeg selvfølgelig ked af som ordfører for landdistrikterne, tilføjer Peter Juel-Jensen.

Job og vækst bliver vigtigst

Årets vigtigste sager for Folketinget kommer til at handle om at afbøde coronakrisens skader, mener det bornholmske folketingsmedlem.

– De vigtigste sager i det kommende år bliver at sikre, at vi stadig har fokus på vækst og beskæftigelse. Der er kommet mange nye ledige, og det påvirker mange familier. På Bornholm kan vi se Jensen, hvor eksporten stopper fra den ene dag til den anden, siger han.

Peter Juel-Jensen har samtidig noteret sig, at regeringen er på vej med 23 nye skatter og afgifter, der skal træde i kraft i de kommende tre år. Særlig en af dem irriterer ham allerede meget.

– Når vi gerne vil have flere i arbejde, er svaret jo ikke at oprette en afgift på arbejdskraft, en skat på medarbejdere. Når man gerne vil have mere af noget, i det her tilfælde ansatte, er det jo fuldkommen tåbeligt at lægge skat på det, siger han.

Tyskerne skal kunne komme

Det kommende års vigtigste sager for Bornholm er for Peter Juel-Jensen også afledt af corona. Han ønsker sig en hjælpepakke til flyselskaberne – og mulighed for, at tyskerne igen kan rejse frit til Bornholm.

– Det vigtigste bliver at holde hånden under det, som vi lever af, om det så er Jensen eller andre arbejdspladser. Det må vi gøre med hjælpepakker, siger han.

– Og så må vi se, om vi ikke kan få regeringen til at gøre som i Østrig, hvor nogle områder er undtaget fra opgørelsen af corona-smittetal. Det er jo fuldstændig vanvittigt, at færgen mellem Tyskland og Bornholm skal sejle tom for passagerer frem og tilbage, fordi Bornholm tilfældigvis ligger i Region Hovedstaden på et tidspunkt, hvor der er meget corona i København.

Peter Juel-Jensen har allerede stillet en række spørgsmål om fornuften i at behandle Bornholm, som om der var lige så meget coronavirus her, som der er i København.

– Jeg kan også godt foreslå, at man som tysker kan rejse til Bornholm, hvis man rejser direkte, siger han.

– Det bliver også vigtigt at sikre en hjælpepakke til luftfartsindustrien, så vi også fremover har et luftfartsselskab, men også kan sikre, at vi desuden har så mange daglige ruter, at vores pendlere kan arbejde ovre og bo på Bornholm. Og sikre, at vores turisterhverv stadig kan arrangere forlængede weekender på Bornholm.

Bredbåndspuljen er i fare

For Peter Juel-Jensen personligt kommer også det kommende folketingsår til at handle en hel del om landdistrikternes vilkår. En del af den indsats handler allerede nu om at redde den pulje, der har rullet bredbånd ud i de fjerneste dele af landet.

– Jeg taler jævnligt med erhvervsminister Simon Kollerup (S) om, at den pulje er ved at blive fjernet. Nu havde vi jo ellers lige indført noget, der kan bidrage til at føre folk ud i landdistrikterne. Og så vil man fjerne det igen. Det giver jo mening, siger han.

– Vores finanslovsforslag vil også sætte penge af til en bredbåndspulje, siger Peter Juel-Jensen.