Tysklandsrute kan lukke midlertidigt

Tysklandsrute kan lukke midlertidigt
Hammershus sejler på ruten til Sassnitz på Rügen. Foto: Berit Hvassum
| 5. OKT 2020 • 19:10
Af:
holger-larsen

5. OKT 2020 • 19:10
Bornholmslinjens færgerute mellem Rønne og Sassnitz bliver muligvis lukket ned allerede i denne uge.

Rederiet overvejer en midlertidig lukning, fordi der stort set ikke er nogen bookinger på ruten. Det oplyser TV 2/Bornholm.

Pr- og kommunikationschef i Molslinjen, Jesper Maack, oplyser, at man i denne uge holder møde for at afgøre, hvad der skal ske.

Antallet af biler og gående passagerer er faldet drastisk, efter at de tyske myndigheder sidst i september tog konsekvensen af de stigende coronasmittetal i Danmark. Det bornholmske turisterhverv kunne nærmest omgående mærke konsekvenserne af de skærpede tyske rejserestriktioner, idet aflysninger af bookinger begyndte at strømme ind.