Björk og hendes mor, Stephanie Welford, er i gang med at lave suppe til fællesspisning i Friskoven. Foto: Berit Hvassum

Nyt liv i Friskoven: Et skridt tættere på en økolandsby

FÆLLESSKAB

Bag de slidte røde barakker i Nordre Byskov, der fra 1984 til 2014 husede en produktionsskole, høres barnelatter og summende voksenstemmer. En håndfuld voksne står i en rundkreds på græsset mellem træerne og snakker om, hvad der skal gøres. Ind i mellem kommer et barn forbi og prikker en voksen i maven, smiler og løber videre. De voksne snakker om, hvad der er af arbejdsopgaver og hvem der gør hvad.

 

Det ligner jo
stadig lort på
frontsiden

 

Vi er til arbejdsdag hos økolandsby-projektet Friskoven. De voksne, der holder møde, kalder sig “Centralkomitéen”. Lidt for sjov, for hvad kalder man en gruppe frie familier, der er gået sammen om at opbygge et landsbysamfund? En styregruppe lyder forkert, for meningen er, at man her kan komme til at leve forholdsvis fri fra styring.

Freja Friborg er en del af centralkomitéen. Hun var med til at købe området med den gamle produktionshøjskole i Aakirkeby tilbage i 2018. Sammen med sin mor og bror ville hun skabe en økolandsby under navnet Friskoven.

Dengang overtog de et tilvokset og forladt sted, der i årene op til købet var blevet brugt som øveterræn for politi og militær. Stille og roligt begyndte de at luge ud og få overblik over, hvad de kunne bruge de forskellige bygninger og områder til. Planen er at opføre 15 bæredygtigt byggede andelsboliger, et fælleshus og et skolehus, hvor familierne kan have et unschooling-fællesskab (hjemmeskoling, red.) for deres børn.

– Der er tre grundpiller. Det skal være billigt at leve her, børnene lever et hjemmeliv, hvor vi praktiserer selvdirigeret læring, og vi bygger kun bæredygtigt, siger Freja Friborg.

Vi er i gang

17 har tilmeldt sig arbejdsdagen, og på programmet er blandt andet oprydning på grunden ud mod vejen.

– Det ligner jo stadig lort på frontsiden. Det er ikke til at se, at vi har kørt mange ladfulde affald herfra. Vi vil gerne vise udadtil, at vi faktisk laver noget herude og er i gang med at opbygge det økosamfund, vi drømmer om, siger Freja Friborg.

Hun fortæller, at der har været og stadig er meget papirarbejde, som tager tid, men som er nødvendig at få på plads, før Friskoven kan etableres som andelsboligfællesskab. Den juridiske struktur og økonomien skal på plads, og så skal der også formuleres et værdigrundlag.

Oven i det er Freja Friborg gået i gang med at uddanne sig til tømrer på Campus Bornholm, fordi hun vil lære at bygge, så hun kan bygge sit Friskoven-hus selv. Grundforløbet er overstået, og nu skal hun i lære med Friskoven som læreplads.

Hendes bror er siden opstarten gået ud af projektet med Friskoven, men hendes mor, som er tidligere pædagog, er stadig ombord. Der er også kommet nye til. En af dem er Nynne Marie Gjerlang.

For bare seks uger siden flyttede hun ind på grunden med sin kæreste Tobias og deres tre børn. Før det boede de i det økologiske bofællesskab Permatopia i Karise på Sjælland. Men her var hverdagen for presset, selv om de boede dør om dør med familie og venner og havde mulighed for, at Nynne Marie Gjerlang kunne gå hjemme med børnene.

Tobias gik stadig på arbejde på fuldtid, og de andre naboer i Permatopia levede et 8-16-liv med arbejde uden for økosamfundet. Nynne Marie Gjerlang ønskede at være en del af noget andet. En dag faldt hun over Freja Friborgs projekt med Friskoven.

– Frejas vision for det her sted ramte mig dybt. Jeg læste det højt for min kæreste og sagde, at det var det her, vi havde ledt efter så længe. Vores drøm kan udleves her. Vi drømmer om at bo et sted, hvor der er et unschooling-fællesskab, hvor man hjælper hinanden og har det nære fællesskab omkring sig, siger Nynne Marie Gjerlang.

Og selv om de er flyttet fra 120 komfortable kvadratmeter i Karise til en campingvogn, fortryder Nynne Marie Gjerlang ikke sit valg.

– Når jeg ser børnene lege her med hinanden og finde på alle deres lege, så er det jo virkelig bare rørende. Det er helt magisk, siger hun.

Fra Peru til Aakirkeby

Friskoven har fået flere gode kapaciteter med ombord. Mads Kissow, der er formand for foreningen Økobornholm, er gået ind i projektet.

Der er også en udøvende håndværker, en tidligere medarbejder i kommunens planafdeling, en med et permagrønt landbrug og en doula (fødselshjælper, red.), som også læser til sexolog. Sidstnævnte er Stephanie Welford. Hun er lige som Nynne Marie Gjerlang for nylig flyttet ind på Friskovens område. Her bor hun i en stor orange bus sammen med sin kæreste og deres tre børn. De kom hjem fra Peru, da coronakrisen brød ud, og nu er de her.

– Vi har rejst rigtig meget med børnene, og planen var, at vi skulle have rejst et år mere. Men så kom corona, og vi besluttede os for at tage hjem. Vi har to fine huse på Bornholm og har også boet i Rutsker Højlyng tidligere, men vi elsker virkelig at bo i bussen. Vi har det vist bare godt i kaos, siger Stephanie Welford.

Selv om parret er glade for at rejse, kunne de mærke, at Bornholm trak i dem.

– Danmark er vores base nu, og vi har jo boet på Bornholm før. Børnene gik i Soldalen (børnehave i Olsker, red.), og vi fik nogle gode venner derigennem. Det er rart at være her og være sammen med andre, der er som en selv, siger Stephanie Welford.

Hun er i gang med at lave suppe over bål, og datteren Björk hjælper til undervejs. Suppen er til fællesspisningen senere.

Stephanie Welford går frem og tilbage mellem bålsted og sin bus, hvor der er krydderier og køkkenredskaber. Bussen er isoleret og udstyret med en brændeovn, som er fyret op hele natten. Det er planen, at familien også skal bo i bussen i vintermånederne.

– Det er jeg lidt spændt på. Vi har oplevet en bornholmsk vinter, hvor vi sneede inde i vores hus i Rutsker Højlyng. Altså, vi kunne slet ikke komme ud. Nu må vi se, hvordan det bliver i år, siger Stephanie Welford.

Vinterklargøring er netop et af punkterne på dagsordenen for arbejdsdagen. Der skal blandt andet laves en varmestue, hvor der kan etableres bade- og toiletfaciliteter hen over vinteren.

Stephanie Welford i sin bus, som er hendes og hendes families hjem de næste mange måneder, indtil der er bygget huse i Friskovens område. Foto: Berit Hvassum

 

Børnene er sat fri fra daginstitutioner og skoler

 

Nynne Marie Gjerlang er netop flyttet ind i fællesskabet Friskoven. Planen er, at Friskoven skal blive til en økologisk landsby, hvor man kan leve med få udgifter, være selvforsynende og have sine børn hjemme.

Det sidste er særligt vigtig for Nynne Marie Gjerlang, der er psykolog og tilflytter fra økobofællesskabet Permatopia på Sjælland.

– Vi vil leve et liv, hvor far og mor er her sammen med børnene, og hvor børnene er med i det, de voksne laver, eller frit finder ind i fællesskabet omkring dem. Vi har udsultet miljøet i familien, fordi samfundet kører på den måde, hvor forældre skal arbejde meget og derfor er nødt at aflevere børnene i institution og skole. Det er en adskillelseskultur, som jeg mener, vi skal gøre op med, siger Nynne Marie Gjerlang.

Hun har selv tre børn, hvor de ældste er fem og fire år, og den yngste kun er knap tre måneder. Hun har gået hjemme med dem, men har søgt efter en leveform, hvor hun ikke skulle gøre det alene.

– Jeg har prøvet at gå hjemme, mens min mand arbejdede fuldtid, og de andre i vores bofællesskab tog af sted klokken otte om morgenen og kom hjem klokken 15. Det passede bare ikke til mig. Jeg havde det svært med at skulle lave legeaftaler og tage i legeland for at få det fællesskab med andre, som jeg jo også har brug for. Jeg havde det ikke godt med at være hjemmegående husmor, og min kæreste savnede sine børn, fortæller hun.

Derfor flyttede de hele familien til Friskoven i Aaker Plantage, for at kunne være mere sammen med børnene begge to, og for at indgå i et fællesskab, der havde samme værdier som dem.

Frie i Friskoven

Freja Friborg, som tog initiativ til Friskoven i 2018, har også sin søn Willow på seks hjemme. Nu er børnegruppen i Friskoven pludselig vokset, og det har været godt, fortæller Freja Friborg.

– Jeg ser næsten ikke min søn længere, fordi vi har så god en børnegruppe nu. Det er også fedt, at vi kan hjælpe hinanden med at være der for børnene, så man kan tage af sted engang i mellem. Det er derfor, vi gerne vil fællesskabet som det her, så vi er flere til at være omkring børnene, siger hun.

Freja Friborg læser til tømrer og Nynne Marie Gjerlang vil gerne arbejde som psykolog igen, når hun er færdig på barsel. Men for begges vedkommende skal det meste af hverdagen foregå lige hér, i Friskoven, men børnene omkring dem. Ud over de 15 boliger vil beboerne i Friskoven også etablere en form for skolehus, hvor børnene kan komme og være en del af det, de kalder “selvdirigeret læring”, og som andre kalder “unschooling”. Det går grundlæggende ud på, at børnene lærer ud fra lyst og interesse.

– Jeg tror på, at når man er motiveret for at lære noget, så lærer man. Man lærer ikke, bare fordi nogen siger, man skal. Jeg vil gerne vise mine børn den tillid, at de selv kan mærke, hvad de gerne vil lære, siger Nynne Marie Gjerlang.

 

Foto: Berit Hvassum

Bag om Friskoven

Midt i 1930’erne var der stor arbejdsløshed blandt danske arbejdere, og staten oprettede i 1939 en statsungdomsarbejdslejr i Aakirkeby Nordre Byskov.

Et areal ved Kejserkullen, som i højlyngstiden var et markant højdepunkt med en større vandreblok, blev bebygget med træbarakker.

I 1984 oprettede man Bornholms Produktionshøjskole i bygningerne, og i 20-året for dette udgav man i 2004 bogen “Kulturperlen i skoven” med Thor Kristoffersen som forfatter.

I 2014 besluttede øens kommunalbestyrelse sig for at lukke produktionshøjskolen, og lejren har siden da været udsat for hærværk og generel nedbrydning.

Kilde: 367 ture i Bornholms natur

Fakta

Produktionshøjskolen blev sat til salg af regionskommunen i oktober 2018 for 998.000 kroner.

Grunden er på 120.049 kvadratmeter, hvoraf 82.000 er fredskov.

Det bebyggede areal er på 2.500 kvadratmeter, som er fordelt på 21 bygninger.

Kilde: Danbolig Bornholm.

Freja Friborg købte det 12 hektar store område sammen med sin mor, bror og svigerinde for at etablere et økologisk landsbysamfund.

Siden 2018 er Freja Friborgs bror og svigerinde gået ud af projektet, mens andre er kommet til.

Nu er de en kernegruppe på fem voksne, der er ved at formulere værdigrundlag, lave en juridisk struktur og få økonomien på plads til en andelsforening.

Drømmen er et landsbysamfund, der er selvforsynende, bygget bæredygtigt og praktiserer selvdirigeret læring for beboernes børn.