Siden asylcentret på Slottet i Rønne lukkede i 2018, har flygtningepolitik ikke fyldt særlig meget på Bornholm. Det gør det nu igen, fordi et flertal i kommunalbestyrelsen med borgmester Winni Grosbøll (S) i spidsen har bedt andre kommuner om at lade Bornholm overtage deres flygtningekvote. Arkivfoto: Allan Rieck

En grotesk bytten rundt med flygtninge

Bornholm får næste år 24 flygtninge, hvormed vi er den kommune i landet, der tager imod flest nye borgere med status af flygtninge. Det sker efter en periode med faldende flygtningetal på Bornholm. Der er dog langt fra de aktuelle 24, der er landsrekord i 2021, til de 144 flygtninge, Bornholm modtog i 2015.

Der er ikke bare tale om tal. Der er også tale om forskellige politiske strategier. På landsplan ønsker det politiske flertal at tage imod færre flygtninge, sådan som det for eksempel kommer til udtryk fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

– Det ser ud til at blive et rekordlavt asyltal i år. Det laveste i flere årtier. Det er godt, har det lydt fra Mattias Tesfaye. Med fortsættelsen:

– Det er vigtigt for regeringen at holde tilstrømningen så langt nede som overhovedet muligt.

Mens det politiske flertal på landsplan således konkurrerer om at holde antallet af modtagne flygtninge nede, også for at tækkes vælgernes formodede ønsker, er situationen lige omvendt på Bornholm. Her ønsker et politisk flertal, med Socialdemokratiet i spidsen, at modtage flere flygtninge, end Bornholm umiddelbart står til.

Og hvor Mattias Tesfaye peger på, at kommunerne nu kan “få et pusterum”, har partifælle og borgmester Winni Grosbøll (S) omvendt understreget, at flygtningene sikrer Bornholm arbejdskraft og holder gang i kommunens sprogundervisning og integrationsprogram.

 

Der er noget grotesk over denne ”menneskehandel”, hvor flygtninge skubbes rundt. Det fremstår ikke menneskeligt værdigt eller politisk rationelt.

 

Et flertal i kommunalbestyrelsen har derfor ønsket at indgå en aftale med Rudersdal, Hillerød, Hørsholm og Halsnæs kommuner om at overtage deres kvote af flygtninge. Det er det ønske, der nu udløser kvoten på 24 flygtninge.

Dansk Folkeparti og Bornholmerlisten stemte som de eneste imod, da sagen blev behandlet i juni. Dansk Folkepartis Rene Danielsson mente blandt andet, det var forkert at tvinge flygtninge til Bornholm.

– Man stavnsbinder altså nogle mennesker, som har det stramt i forvejen, og vi skal finde lejligheder og så videre til dem på midlertidig basis.

Og muligheden for at slippe for flygtninge var blandt andre Hørsholm hurtig til at gribe.

– Hvis Bornholm, som de seneste 10 år har haft en befolkningstilvækst på nul eller minus, har brug for flere beboere og også kan bruge det i forhold til beskæftigelsen, synes vi kun, det er en god idé, lød det fra Thomas Elong, formand for Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget i Hørsholm Kommune.

Der er noget grotesk over denne “menneskehandel”, hvor flygtninge skubbes rundt efter regionale behov. Det fremstår ikke menneskeligt værdigt eller politisk rationelt. Hvordan kan ministeren tale om, at det er godt for kommunerne at slippe for flygtninge, når for eksempel Bornholm ønsker flere flygtninge?

Der er rod i værdierne i det regnestykke. Og det helt store spørgsmål er selvfølgelig: Får de mennesker, der reelt har behov, den bedst mulige hjælp? Det savner vi svar på.