Maria Hach, her siddende i sit drivhus i Hasle, blev sidste år udpeget som formand for det særlige udvalg for klima og bæredygtighed, selv om hun ikke var valgt til kommunalbestyrelsen. Hun repræsenterer Alternativet – og det er værd at bemærke, at hun i modsætning til mange tidligere partifæller fortsat er medlem af partiet. Foto: Jens-Erik Larsen

Formand om ny energistrategi: En illusion, at det ikke skal koste noget

ENERGI

Man skulle tro, at hun havde en bagtanke, men det er vist tilfældigt, at Maria Hach foreslår, at interviewet skal foregå i hendes drivhus over en kop varm te.

Vi sætter os til rette ved middagstid på en af de få sensommerdage, og hurtigt får Tidendes energimedarbejder drivhuseffekten at føle. At vi skal sidde og svede, stemmer vældig godt overens med emnet, vi skal snakke om – arbejdet med en ny bornholmsk energipolitik og -strategi, som Maria Hach er dybt involveret i som formand for kommunens “særligt udvalg om klima og bæredygtighed”.

 

Færgen er nok vores
allerstørste udfordring.
For mig er det vigtigt,
at færgen tæller
med i ligningen.

 

For i bund og grund handler de forestående og omsiggribende ændringer af vores energiproduktion og -forbrug om, hvordan vi kan minimere temperaturstigningerne. Der går en lige, men for det blotte øje abstrakt, linje, som man ofte glemmer fra konkrete drøftelser om oliefyr, færgernes dieselforbrug og havvindmølleparker til temperaturen, som får et nøk op, i takt med at CO2-udledningen stiger.

Betale mere for energien

Klimaudvalget, som både består af politikere, repræsentanter fra erhvervslivet, landbruget og energisektoren samt to borgerrepræsentanter, har haft det eksterne konsulentfirma Logics til at simulere, hvordan det lokale energibehov og CO2-udledningen vil udvikle sig frem mod 2032.

– Scenarierne viser helt tydeligt, hvad det er for nogle beslutninger, vi skal træffe, hvis vi vil have nulemission. Så spørgsmålet er, hvordan vi får samfundet med på det, siger Maria Hach om den centrale udfordring.

Energipolitikken spænder vidt. På den ene side er der energiproduktionen med investeringer til astronomiske summer, som politikerne skal prioritere. På den anden side har vi som enkeltpersoner et privat ansvar for at spare på energien. Ansporet af økonomiske incitamenter som tilskud og afgifter vælger vi selv, hvordan vi agerer. Om vi cykler eller tager bilen. Om vi fyrer med oliefyr eller investerer i en varmepumpe, hvis vi bor på landet.

Den personlige dimension er et vigtigt element i arbejdet med energipolitikken, og Maria Hach mener, at man ikke kan komme uden om, at vi skal være forberedt på at betale mere for energien.

– Hvis vi vil lave en grøn omstilling, kommer vi ikke uden om at putte penge i det, både som kommune og private. Jeg tror, det er en illusion, at det ikke skal koste noget, siger hun.

Stort set ingen indflydelse

I de forgangne måneder har Maria Hach holdt møder med virksomheder i industrien, landbruget og transportsektoren for at få indsigt i, hvordan de har bidraget til den grønne omstilling, og hvordan fremtidens energiambitioner stemmer overens med deres virkelighed.

Og i sidste uge skulle et stort borgermøde have fundet sted i Aakirkebyhallerne om energipolitikken, men i lyset af coronapandemiens nylige genopblussen valgte kommunen at afblæse mødet.

Borgerdebat om energi skal der være, men det bliver formentlig først til foråret, når strategien er vedtaget og skal udmøntes i mere konkrete handleplaner. Tanken er, at borgermøderne til den tid skal være specifikke og udelukkende omhandle oliefyr og energioptimeringer.

– Der er stadig 2.000 oliefyr og x antal træpillefyr på Bornholm. Der kommer vi ud i en situation, hvor vi som kommune stort set ingen indflydelse har, forklarer hun.

– Nu tror vi, at det kun er økonomien, der bremser udviklingen, men vi er nødt til at finde ud af, om der er andre barrierer.

Hun henviser til en engelsk undersøgelse, som viste, at det i mange tilfælde var udsigten til en oprydning på loftet snarere end prisen, der afholdt folk fra at investere i forbedret isolering.

Maria Hach har tænkt, at det i virkeligheden kan være held i uheld, da borgermøder om energiområdet som helhed let vil gå ud af tangenter og ende som en uoverskuelig diskussion.

Hun fortæller, at tendensen i energidebatten er, at folk drejer opmærksomheden over mod andre CO2-udledere i stedet for at koncentrere sig om den del af energiforbruget, man har sat sig for at gøre noget ved.

– Man siger, hvad med brændeovnene, hvad med landbruget eller færgerne. Jeg er ked af, at debatten tit bliver på den måde, siger Maria Hach om det destruktive debatfænomen, man på engelsk har et godt ord for, whataboutery.

Den allerstørste udfordring

Netop færgerne er sammen med flytrafikken et særskilt drilsk område i energidiskussionen. Regulering af færger og fly ligger uden for kommunens beføjelser, og derfor indgår udledningen fra færger og fly som et supplement i rapporten. Men det vil heller ikke være retvisende, hvis transporten til og fra Bornholm ikke medregnes i lokalbefolkningens samlede CO2-aftryk, mener Maria Hach.

– Færgen er nok vores allerstørste udfordring. For mig er det vigtigt, at færgen tæller med i ligningen, siger formanden, som tvivler på, at elektrificering af færgerne er en gangbar mulighed.

– Med mindre vi vil bruge tre timer på at sejle til Ystad, tror jeg ikke, de kan sejle på el. Med tanke på den ophedede debat, da Express 1 overtog sejladsen, tror jeg ikke, at vi skal tilbyde ringere service og regularitet på færgerne, siger Maria Hach.

I udvalget har medlemmerne vurderet, at udfordringerne på transportområdet, herunder også busser, biler og lastbiler, er så massive, at det kalder på en selvstændig strategi.

Udvalget har derfor besluttet at arbejde med en strategi om grøn mobilitet separat.

– Vi har bedt kommunalbestyrelsen om midler fra 1. januar til at lave nogle analyser om grøn mobilitet for sig selv, siger Maria Hach.

Det betyder, at energistrategien, der efter planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i december, kommer til at fokusere på, hvordan fremtidens energi skal produceres, og hvordan man kan mindske energiforbruget. I fraværet af borgermøder håber Maria Hach, at bornholmerne vil blande sig i diskussionen på anden vis, for eksempel her i avisen.

– Lige nu vil det være dejligt, hvis vi kan få gang i debatten på Bornholm, lyder Maria Hachs udgangsreplik, efter vi for længst er rykket ud af hendes drivhus – en handling, der i overført betydning er lettere sagt end gjort.

 

Affaldsforbrændingen i Rønne skal lukkes i 2032, hvilket vil bidrage positivt til CO2-udledningen, hvis Bofas varmeleverancer til fjernvarmenettet kan overtages af en mere bæredygtig kilde. Arkivfoto: Berit Hvassum

Hvornår Bornholm bliver fri for CO2-emission?

2032 er helt central i lokal energipolitik, fordi det både er året, hvor Bornholms Energi og Forsynings kraftvarmeværk til biomasse er afskrevet og i princippet kan nedlægges, og Bofa planlægger at lukke affaldsforbrændingen, som dækker over en fjerdedel af Rønnes varmebehov. Samtidig forventes størsteparten af Bornholms landvindmøller at være forældet og taget ud af drift. Eneste undtagelse er øens tre nyeste vindmøller ved Tornbygård.

Hvis ikke der kommer power-to-x,
vil vi være afhængige af
at få varmepumper til fjernvarmen.

Derfor tager simuleringerne af energiudviklingen udgangspunkt i 2032 i den rapport, som udgør en central del af forarbejdet til en ny bornholmsk energipolitik og energistrategi, der efter planen skal vedtages i december.

Kommunen har aktuelt et mål om CO2-neutralitet i 2025 og sigter efter status som nulemissionsø i 2035.

Simuleringerne i rapporten viser, at hvis det sidste tilnærmelsesvis skal lade sig gøre, vil det kræve, at statens enorme havvindmølleparker i Østersøen bliver til virkelighed, samt at strømmen derfra kan bruges til at producere brint og andre fossilfri brændstoffer, der kan dække busser, lastbiler og industriens behov, mens de store mængder strøm fra vindmøller kan blive personbilernes drivmiddel.

“Det vil blive muligt for Bornholm ikke blot at blive fuldstændig CO2-neutral, men også at komme meget langt i retning af at blive emissionsfri, da energi til varme og transport også kan komme fra vindstrøm. Det vil også være muligt at gøre den bornholmske færgetrafik emissionsfri”, står der i sammenfatningen i rapporten, som det eksterne konsulentfirma Logics har afleveret til regionskommunens særlige udvalg om klima og bæredygtighed med assistance fra Bornholms Energi og Forsyning.

Rapporten med simuleringerne beskæftiger sig ikke med, hvad den grønne omstilling vil koste, ligesom udfordringen med landbrugets udledning af drivhusgasser heller ikke behandles.

Regeringens seneste beslutning om af hensyn til økonomien at dæmpe ambitionsniveauet for elbiler frem mod 2030 understreger, at opfyldelsen af lokale mål er afhængig af større kræfter som EU-politik, christiansborgaftaler og den teknologiske udvikling.

Forretningspotentiale

Formålet med at vedtage en energistrategi er blandt andet at sætte en kurs, som det bornholmske lobbyarbejde kan følge.

– Det vigtige i den sammenhæng er at finde ud af, hvordan vi politisk får kabler til Bornholm og så meget brintproduktion som muligt, siger Maria Hach, som er formand for udvalget.

Ud over at elektrolyse kan bruges til brændstof til den bornholmske transport på landevejene og færgerne, er der et potentiale i at producere fremtidens grønnere skibsbrændstof – det kan blive ammoniak eller metanol – til fartøjer, som sejler forbi Bornholm og længere op i Østersøen.

– Det ville være helt tosset, hvis vi ikke forsøger at komme med der, siger Maria Hach.

Uden havvind og power-to-x – som brændstof fra el-processen kaldes – påhviler der kommunen en langt sværere, for ikke at sige umulig, opgave, viser simuleringerne af situationen i 2032.

– Hvis ikke der kommer power-to-x, vil vi være afhængige af at få varmepumper til fjernvarmen, siger hun.

Langsigtet løsning

At opfylde det ultimative mål – Bornholm som emissionsfri ø, ikke bare CO2-neutral – vil kræve meget.

Det vil for eksempel være nødvendigt at erstatte afbrænding af træflis, biogas og halm, som i dag regnes for at være CO2-neutrale, med mere bæredygtige energiformer. Biomasse og biogas bruges som brændsel på de decentrale varmeværker, og det vil kræve store investeringer, hvis fjernvarmen skal gøres helt grøn.

Rapporten anviser en langsigtet løsning, nemlig en kobling af fjernvarmenettene, sådan så de rigelige mængder af overskudsvarme fra et stort power-to-x-anlæg kan opvarme store dele af de bornholmske husstande. På den måde vil den nuværende flis- og halmafbrænding kunne omdannes til reservekilde.

“Dette scenarie må forventes først være økonomisk realiserbart, når de nuværende anlæg er ved at være afskrevet. Men vil dog være umiddelbart realiserbar i Rønne, hvor der ikke kræves nye transmissionsledninger, og forudsat at varmen er billigere end den nuværende flisbaserede varme”, står der i rapporten.

Så hvornår kan den ultimative version af den lysende, grønne ø – bright green island – tænkes at blive realiseret?

– 2032 er urealistisk. Vi er nok snarere henne i 2040, før det er en mulighed, siger Maria Hach.

Solceller forventes at komme dække en større del af Bornholms energiproduktion i det kommende årti. Simuleringsmodellerne indeholder beregninger ud fra solcellernes nuværende kapacitet,(23,4 megawatt), plus 20 MW, plus 50 MW og plus 300 MW. Arkivfoto: Allan Rieck

 

 

 

CO2-overblik

Som en del af arbejdet med energipolitikken er det blevet beregnet, hvor stor udledningen af CO2 fra fossile brændstoffer var ved udgangen af 2019 på Bornholm.

• Landtransport: Cirka 70.000 ton CO2 om året. Omtrent halvdelen er fra personbiler, mens den anden halvdel stammer fra den tunge transport.
• Oliefyr: Cirka 20.000 ton om året.
• Søkabel (det vil sige fossile brændslers andel af energien importeret fra Sverige): Cirka 17.000 ton om året.
• Procesenergi (virksomhedernes forbrug af fossilt brændsel): Cirka 5.000 ton om året.
• Opvarmning: Cirka 22.000 ton om året.
• Fly (til og fra): Cirka 6.000 ton om året.
• Færger (til og fra): Cirka 93.000 ton om året.

Dertil kommer den del af CO2-udledningen, der stammer fra ikke-fossile kilder som biomasse og biogas, og som derfor ikke er afgiftsbelagt.
Disse grønnere, men i stigende grad omdiskuterede energikilder leverer størstedelen af varmen til fjernvarmenettet og indgår også i den lokale elproduktion på kraftvarmeværket i Rønne.
I alt er CO2-udledningen fra træflis, biogas, halm og så videre cirka 148.000 ton om året.

I 2015 rejste man tre vindmøller ved Tornbygård på bakkerne sydvest for Hasle. Efter en grundig debat om landvindmøller sidste år, hvor udfaldet blev, at kommunalbestyrelsen ikke ville støtte nye projekter, ser det ud til, at Tornbygård-møllerne bliver de sidste. I simuleringerne af energiudbuddet i 2032 er de tre møller de eneste aktive møller på land, fordi alle andre ventes at være udrangeret til den tid. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Energisimuleringerne

Et eksternt konsulentfirma har med Bornholms Energi og Forsynings assistance afleveret en rapport om fremtidens energisituation og CO2-udledninger på Bornholm. Rapporten er levet ved hjælp af “Bright Green Test Island-modellen” – en simuleringsmodel, der tidligere har været brugt til at udarbejde bornholmske energiscenarier.
Beregningerne er baseret på tre grundscenarier over udviklingen på vindmøllemarkedet:

1) status quo uden havvindmøller.
2) en havvindmøllepark på 100 megawatt (svarende til Bornholms Havvinds projekt ni kilometer fra Arnager).
3) en havvindmøllepark på 2 gigawatt (svarende til regeringens energiø cirka 20 kilometer sydvest for Bornholm).

Derudover indeholder simulationerne mange andre scenarier, blandt andet installation af flere solceller, introduktion af geotermi til fjernvarme, power-to-x-anlæg, hvor overskudsvarmen kan bruges til fjernvarme, og der produceres brændstof til industrivirksomheder og tung landtransport. Der laves også simulationer, hvor der drejes på energiforbruget ved at beregne følgerne af at fjerne alle oliefyr eller gøre alle personbiler eldrevne.
Den endelige version af rapporten er endnu ikke afleveret, og Bornholms Tidende venter med at præsentere resultaterne i detaljer, indtil den er klar.

Det står der om energistrategien i kommissoriet

“Visioner og mål i energipolitikken kommer til at udstikke rammen for den underliggende energistrategi, som derfor udarbejdes i en sideløbende proces.
Energistrategien kommer til at omfatte de strategiske indsatser og konkrete virkemidler, som skal igangsættes for at indfri energipolitikken i praksis, hvilke tidshorisonter og økonomiske scenarier, der knytter sig hertil, og hvilke aktører, der vil få en bærende rolle.
Politikken og strategien skal baseres på et faktuelt, gennemarbejdet beslutningsgrundlag til brug for eksempelvis lobbyismeindsatser og langsigtet planlægning i investeringer i infrastruktur”.

(…)

Det politiske ejerskab er helt centralt, da der skal nås frem til et materiale, som politikerne efterfølgende i en længere årrække kan gøre brug af strategisk, taktisk og praktisk til at påvirke en dagsorden, foretage prioriteringer og planlægge langsigtet efter.
Mere hverdagsnært skal energipolitikken og energistrategien for Bornholm kunne bidrage til at styrke bevidstheden om, at alle i det bornholmske samfund – kommune, virksomheder, foreninger, institutioner og alle børn og voksne – har en rolle at spille i forhold til at bidrage til den grønne omstilling.
Energipolitikken og energistrategien har også øens erhvervsliv som målgruppe, idet den skal sikre, at øens brand som Bright Green Island bevares og udbygges. Bornholm har i en lang årrække været blandt frontløberne i den grønne omstilling. En fortsat ambitiøs og progressiv energipolitik skal give øens erhvervsliv mulighed for yderligere, strategisk positionering i forhold til at udnytte de udviklingsmuligheder og muligheder for at skabe flere arbejdspladser lokalt, som en styrkeposition i forhold til grøn teknologi og knowhow giver.

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed

Udvalget er et såkaldt “§17 stk. 4-udvalg”, som kommunalbestyrelsen har nedsat for at udføre rådgivende opgaver for kommunen. Det afløste i 2019 det rent politiske klima- og bæredygtighedsudvalg, da der blev nedlagt, da Alternativets udvalgsformand Anne Thomas trak sig fra kommunalbestyrelsen.
Alternativet blev tildelt formandsposten i det nye udvalg, da tillidshvervet gik til tidligere folketingskandidat Maria Hach, som ikke var kandidat til kommunalvalget og ikke sidder i kommunalbestyrelsen.

Ud over Maria Hach består udvalget af:
• Kirsten Wendell, medlem af kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet.
• Søren Schow, medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre.
• Repræsentant for energiproducenter på Bornholm: Klaus Vesløv, afdelingschef for public affairs, kommunikation og CSR i Bornholms Energi og Forsyning.
• Repræsentant for erhvervslivet på Bornholm: Stine Mikkelsen, gårdejer og bestyrelsesmedlem i Bornholms Landbrug & Fødevarer.
• Repræsentant for borgere på Bornholm: Helle Munk Ravnborg.
• Repræsentant for borgere på Bornholm: Alex Speed Kjeldsen.