Illustration fra bogen.

Utzon måtte vige for ombygget bondegård men besøgscentret vedkender sig arven

ARKITEKTUR

”Besøgscentrets arkitektur skylder Jørn Utzon rigtigt meget. Fordi det var ham, der fandt det her sted,” fortæller arkitekten Poul Schülein i bogen ”Hammershus Besøgscenter”, der netop er udkommet på Strandberg Publishing.

Det var daværende direktør i Fredningsstyrelsen Viggo Nielsen, der allerede i 1969 foreslog Sydneyoperaens – og Svaneke vandtårns – verdensberømte arkitekt til at tegne et nyt velkomstcenter.

Utzons projektet opererede med et system af søjlebårne gange til at lede publikum fra parkeringspladsen over kløften til ruinen. Langs gangbroerne var placeret en række pavillonbygninger med udstilling og restaurant.

Alligevel foretrak man i sidste ende en ombygget bondegård – Slotsgården –fremfor det danske verdensnavn. Blandt andet ud fra det lidt søgte synspunkt, at borgruinen er så enestående, at den ikke bør skulle konkurrere med et stykke avanceret moderne arkitektur – kvaliteten ufortalt.

Overgik alle forventninger

Da Arkitemas Poul Schülein så byggestedet første gang, overtraf det alle hans forventninger: ”Vi havde studeret Utzons projekt til grunden, som jo er hele baggrunden for, at Naturstyrelsen gav sig selv lov at bygge på et af de smukkeste og mest naturfredede steder, vi har.

Viggo Nielsen var en drivende kraft i Naturfredningskommissionen fra 1961-67 og udvirkede blandt andet en særlig indsats for de nationalhistoriske monumenter Hammershus, Jelling, Lejre og Dybbøl.

Hammershus havde hans helt særlige bevågenhed siden opkøbet af Hammersholm i 1969, hvor de moderne bygninger omkring slottet blev fjernet for at skabe ind- og udsigt.

 

Kro i 500 år

Viggo Nielsen nåede inden sin død som 94-årig i 2014 at opleve, at hans gamle projekt – med andre arkitekter – nu endelig nød fremme. Men han fandt det lidt vemodigt, at Slotsgården skulle lade livet.

– Ikke fordi den har arkitektonisk værdi. Men der har trods alt været kro på stedet gennem mindst 500 år, hvor bønderne har kunnet styrke sig, når de havde skattet til slotsherren, bemærkede han.

Og sandt er det da også, at den gamle udstillingsbygning og café, der forsvandt for stedse i december 2017, kunne trække sine aner tilbage til en oprindelig Slotskro ved skellet og ”Slotsleddet” til selve slotsgrunden.

Kroen omtales første gang 1599, men har sikkert eksisteret langt tilbage i tiden, som et sted, hvor man mødtes, fik et hvil, lidt tørt og vådt, hvil for hestene eller en indlogering – det sidste ”civile” sted inden Slottet.

Jens Kofoed og Leonora

Her skal Jens Kofoed have forhandlet med svenskerne i 1658, og Leonora Christine og Corfits Ulfeldt må have været forbi ved deres flugt fra Slottet i 1661. Og så var den i 1906 hjemsted for stiftelsen af Foreningen Bornholm i protest mod den voldsomme tyske turisme på Nordbornholm.

I første omgang gjaldt det at forhindre flere nybyggerier ved Hammershus, så foreningen satte sig for at skaffe penge ved indsamlinger til at købe eller lægge fredningsklausuler på de omliggende jorder. Det store Hotel Hammershus fra 1895 blev dog først fjernet i 1968.