Udsigten over Aaremyr en flot efterårsdag. Foto: Søren P. Sillehoved

Flot udsigt over Aaremyr – og en gammel hellig kilde

Midt inde i Almindingen ligger Christianshøjkroen. Bag kroen fører en sti til venstre gennem skoven til en stentrappe op mod en stor åben plads, hvorfra der er en fantastisk smuk udsigt over mosen Aaremyre med Almindingen i baggrunden. Der er opsat borde og bænke og tilladt grillsted. Udsigtspladsen er meget populær og bruges ofte til bryllupsfotografering. Om sommeren med en baggrund af løvskovens grønne farver, der fremhæves af horisontens mørke grantræer. Eller en solrig efterårsdag, hvor træernes farver er omskabt til røde, gule og orange farver. Selv om vinteren er der smukt, når de nøgne grene rækker deres hænder mod den dystre og grå vinterhimmel.

NATUR

Midt inde i Almindingen ligger Christianshøjkroen. Bag kroen fører en sti til venstre gennem skoven til en stentrappe op mod en stor åben plads, hvorfra der er en fantastisk smuk udsigt over mosen Aaremyr med Almindingen i baggrunden. Der er opsat borde og bænke og tilladt grillsted. Udsigtspladsen er meget populær og bruges ofte til bryllupsfotografering. Om sommeren med en baggrund af løvskovens grønne farver, der fremhæves af horisontens mørke grantræer. Eller en solrig efterårsdag, hvor træernes farver er omskabt til røde, gule og orange farver. Selv om vinteren er der smukt, når de nøgne grene rækker deres hænder mod den dystre og grå vinterhimmel.

Det smukke sted hører ind under begrebet ukendte naturperler, da det ikke kendes af mange mennesker. Stedet har også mange fortidsminder, og i nærheden findes en gammel hellig kilde, Koldekilde, med en særdeles spændende kulturhistorie.

På landevejen Rønne-Svaneke gennem Almindingen fører en sidevej op til Christianshøjkroen med en stor parkeringsplads. Herfra går man venstre om kroen, forbi den røde træbygning, der bliver kaldt for Kyllingemoderen, og nogle offentlige toiletter. Herfra ses stentrappen, der fører op til udsigtspladsen.

Christianshøjkroen i Almindingen er opkaldt efter kronprins Christian Frederik (senere Christian VIII). Foto: Søren P. Sillehoved

Historiske forhold

Christianshøjkroen er opkaldt efter kronprins Christian Frederik (senere Christian VIII). Sommeren 1824 besøgte kronprinsen Bornholm og ville besøge den nyplantede skov, kaldt Almindingen. Den 21. juli om aftenen ville kronprinsen lade sig hylde på Jomfrubjerget med sang, taler, musik og festfyrværkeri. Da det desværre trak op til regnvejr, opførte man en træbygning, så kronprinsen ikke blev våd. Men vejret blev fint og træbygningen kom aldrig i brug, og der mødte over 10.000 bornholmere til den store folkefest. Året efter blev træbygningen nedrevet og erstattet med en stenhus, og med kronprinsens tilladelse blev stedet kaldt Christianshøj. Samtidig blev der på festpladsen rejst en stor obelisk til minde om besøget.

Nogle år efter blev pladsen anvendt til de årlige dyrskuer, stenhuset blev en kro, der også blev brugt til sammenkomster af store bornholmske familier. Da der ofte var pladsmangel på kroen opførte man bag den en stor træbygning i 1929 med plads til 1.000 gæster. Med sit spidse tag lignede den en rugekasse til kyllinger, derfor gav folk den øgenavnet Kyllingemoderen, det kaldes den stadig.

Kyllingemoderen fik i 1929 navnet, da folk syntes, bygningen lignede en stor rugekasse til kyllinger. Foto: Søren P. Sillehoved

Hotel Jomfrubjerget

Det mærkelige navn er logisk nok. For Bjergene er to højdedrag i Almindingen, lille og store Jomfrubjerg, Før skoven blev plantet lignede de runde bakker brysterne på unge piger. På Store Jomfrubjerg anlagde man i 1891 et hotel med samme navn og det var i mange år et populært sted med musik og dans.

Fra hotellet blev der etableret en lang trappe ned til Aaremyr, så folk kunne spadsere rundt om mosen ad en god sti. Selv om hotellet nedbrændte i 1974, findes trappen og stien stadig.

Aaremyr

Myr er et bornholmsk navn for mose og ofte brugt om moser, hvor der i gamle dage blev skåret tørv til brændsel. Den er ret dyb, derfor er der kun vegetationen langs mosens bredder, og på grund af det næringsfattige og sure vand er den ret fuglefattig. Til gengæld er der mosen smuk, især oppe fra toppen af bjerget.

Kongetræet med en jernplade og navnene FVII og LD. Et minde om F VII og Louise Danner og deres besøg på Bornholm i 1851. Foto: Søren P. Sillehoved

På vandretur til en gammel hellig kilde

På grund af stedets popularitet blev der gennem årene opført mange mindesmærker. Hvis man følger stien nedad, vil man til højre passere en mindesten for Marie Kofoed, en rig bornholmsk kvinde, der gav hele sin formue til fødeøen. Helt nede ved landevejen ses resterne af et træ med en rusten jernplade og F VII og LD. Det er et minde om kong Fredrik VII og Louise Danners besøg på Bornholm i august 1851. Den nygifte konge skar forelsket sit og hustruen navnetræk i træet, men det blev året efter ødelagt af en kongefjendsk student og erstattet med en kobberplade. Da den blev stjålet opsatte man en tyk jernplade der sikkert holder længere end træet.

Kolde Kilde

For at komme til kilden skal man følge landevejen mod højre til den røde skovfogedgård af samme navn. Efter cirka 300 meter går man tværs over landevejen (pas på trafikken) og følger stien til kilden.

Der er opført en stensætning ved kilden, og via et jernrør løber vandet derfra ned til en bæk og videre til en å, der senere bliver forenet med Læså. Den underjordiske kilde har været der i mange hundrede år og blev i ældre tider regnet for øens mest berømte hellige kilde. Man sagde, at vandet kunne kurere sygdomme, hvis det blev drukket sankthans. Det tiltrak tusindvis af syge bornholmere, men måske var det overtro.

Senere udviklede stedet sig omkring sankthans til en festplads med telte, boder, øl og brændevin. Ofte med slagsmål til følge, men efterhånden gik kildefesterne af mode. Indtil slutningen af 1800 pyntede man for traditionens skyld stadig stedet med flag og bøgegrene.

Det kolde vand

Vandet er øens koldeste sagde folk, det har samme temperatur året rundt og virker koldt om sommeren. Når det fryser om vinteren, damper vandet, da luftens temperatur er koldere. Måske har navnet ikke noget at gøre med det kolde vand, for de stejle skrænter mod Jomfrubjerget blev engang kaldt ”Klemmekold” eller kuld. Et ældre nordisk navn for en afrundet bakketop.

Man returnerer langs landevejen.

Den ”gamle” stendysse i skoven er opført 1930 som minde om faldne bornholmere under krigen i 1864. Foto: Søren P. Sillehoved

Overfor sidevejen til Christianshøjkroen ses i skoven til højre en oldtidsstendysse. Den blev opført i 1930 som et minde for de faldne bornholmere, der deltog i krigen ved Dybbøl i 1864. På tilbageturen ses Davidstatuen, udhugget af Johannes Bjerg, som et minde om døde modstandsfolk under 2. Verdenskrig. Foran den ses en rød vandpumpe med to tude. Den er lavet af smedemester Strand i Nexø af omstøbte gamle kanoner fra øens skanse. Navnet fremgår under nederste tud, og han lavede mange, også dem i Svaneke.

Men hvorfor står der en vandpumpe her, og hvorfor med to tude? Hotel Jomfrubjerget havde ikke indlagt vand, det blev hentet med hestevogne herfra. For at undgår at bære vandtønderne ned på jorden, satte man en studs i den nederste tud, og via en slange kunne vandet pumpes til tønden oppe på vognen.

God tur.