Hvis regionskommunen ikke foretager en tilstrækkelig vurdering af størrelsen af bestanden af markfirben i Rønne Syd, samt af hvilken funktion de forskellige dele af området har for markfirbenet, kan det ende med at spænde ben for planen om at opføre boliger i området. Sådan gik det i Klitmøller, hvor Planklagenævnet underkendte en lokalplan fra Thisted Kommune. Arkivfoto: Berit Hvassum

Markfirben forhindrede boligbyggeri i Klitmøller

UDVIKLING

Bornholms Regionskommune har en plan. I et område i Rønne Syd skal der opstå et nyt boligområde i umiddelbar forlængelse af de eksisterende løkker. Der er fundet fredede markfirben i området, og derfor er kommunen ved at finde ud af, hvilke forholdsregler den skal tage af hensyn til dyrene for stadig at kunne udvikle området.

Thisted Kommune havde en plan. I Klitmøller skulle der opstå et nyt boligområde i forlængelse af eksisterede boliger på Stågbak. Der blev fundet fredede markfirben i området, og derfor blev lokalplanen ændret, så der var færre huse, lavere bebyggelsesprocent, mindre vej og ingen trampestier. Alligevel blev planen i februar i år kendt ugyldig af Planklagenævnet.

Årsagen til afgørelsen er, at Thisted Kommune ifølge Planklagenævnet ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af størrelsen af bestanden af markfirben, samt at det økologiske netværk ikke er blevet nærmere fastlagt. Derudover lægger nævnet vægt på, at kommunen ikke har foretaget en vurdering af, hvilken funktion de forskellige dele af området har for markfirbenet.

En nabo klagede

Ligesom i Rønne Syd var det offentligheden, der gjorde kommunen opmærksom på, at der lever markfirben i det område i Klitmøller, hvor der var planer om at bygge 15 huse. Det skete i forbindelse med en høring. Det fik Thisted Kommune til at holde en del af området fri for bebyggelse, så det kunne fungere som spredningskorridor for markfirben og dermed bevare bestanden og den økologiske funktionalitet. Det er kommunen forpligtet til i henhold til lovgivningen.

På baggrund af indsigelserne blev der udarbejdet en ny bebyggelsesplan for området, hvor antallet af boliger blev reduceret fra 15 til 12, at bebyggelsesprocenten blev reduceret fra 30 til 25, at vejudlægget blev reduceret fra otte til seks meter, og at to foreslåede trampestier blev fjernet.

Med de ændringer vedtog kommunalbestyrelsen i Thisted lokalplanen. Det klagede en nabo til området over i december 2018. 15 måneder senere traf Planklagenævnet sin afgørelse.

Ikke nogen garanti

I afgørelsen skriver nævnet, at en reduktion af byggefelter og vejarealer ikke i sig selv er en garanti for, at der ikke sker ødelæggelse af yngle- og rasteområder. Det garanterer heller ikke, at den økologiske funktionalitet opretholdes. Det kræver en nærmere undersøgelse og vurdering af de konkrete forhold.

Hvis Thisted Kommune går i gang med en ny behandling af planforslaget skal den ifølge klagenævnet foretage undersøgelser til belysning af forekomsten af markfirben i området og på den baggrund foretage en fornyet vurdering af muligheden for at opretholde den økologiske funktionalitet.

Efter fund af markfirben i Rønne Syd har Bornholms Regionskommune sat gang i yderligere undersøgelser for at belyse bestandens størrelse og udbredelse i området. Derudover har kommunen hyret eksterne eksperter for at sikre, at der i kommende lokalplaner indarbejdes hensyn til markfirbenenes yngle- og rasteområder samt eventuelle afværgeforanstaltninger, så den økologiske funktionalitet for arten i området kan opretholdes.

 

 

Sagen kort

Økonomi-, erhvervs- og planudvalget besluttede i maj at efterlyse ideer og forslag til et nyt boligområde i Rønne Syd på ydersiden af de eksisterende løkker. Det fik offentligheden to uger til.

I den forbindelse kom der høringssvar fra beboere i området og Danmarks Naturfredningsforening Bornholm, der gjorde opmærksom på, at der lever fredede markfirben i området. Efterfølgende fortalte kommunaldirektør Johannes Nilsson, at kommunen ville sætte gang i en egentlig undersøgelse for at finde ud af, om og i givet fald hvor der er firben.

I begyndelsen af september udførte kommunen noget gravearbejde i området, men det fik nogle beboere standset. Landskabsforvalter Morten Bach Jørgensen forklarede, at gravearbejdet ikke havde nogen forbindelse til det planlagte boligområde. Der var tale om eftersøgning af nogle drænrør, fordi nogle af husene i området har problemer med vand i kælderen.

Senere i september offentliggjorde kommunen resultatet af sine egne undersøgelser, der bekræfter, at der lever fredede markfirben i området. Samtidig forlød det, at der måske også lever flagermus. Ifølge en nabo til området er der også løvfrøer og salamandere.

 

 

 

Om planlægning og fredede dyr

Det fremgår af notat fra en landskabsforvalter i regionskommunen

• at yngle- og rasteområder kan bestå af flere lokaliteter, der tjener som levesteder for den samme bestand.

• at en bredere økologisk forståelse af yngle- og rasteområder giver mulighed for en mere fleksibel administration og planlægning.

• at det er muligt at nedlægge eller beskadige en lokalitet og stadig opretholde den økologiske funktionalitet af et yngle- eller rasteområde, hvis dette modsvares af forbedringer et andet sted i samme økologiske netværk.

• at vurderingen af påvirkningen på de fredede dyr skal ske ud fra konkrete oplysninger om blandt andet forekomsten af arten i det berørte område.

• at det påhviler myndigheden at foretage tilstrækkelige undersøgelser til belysning af bestandens størrelse og udbredelse som grundlag for vurderingen af, hvorvidt den økologiske funktionalitet for arten kan opretholdes.

• at eventuelle undersøgelser skal ske målrettet med egnede metoder. Det skal sikres, at de foregår på de tidspunkter på året, hvor den pågældende art kan tænkes at udnytte et givet område.

• at tilstedeværelse af markfirben på en lokalitet kan konstateres ved registrering af kønsmodne solbadende hanner og ungdyr fra midt i april til sidst i maj, registrering af kønsmodne solbadende hunner i begyndelsen af juni til midten af juli samt registrering af solbadende voksne dyr og ungdyr i august.

• at man generelt først bør søge at tilpasse et projekt eller en plan, før man tyr til at afværge skader gennem afværgeforanstaltninger.

• at det er muligt ret præcist at lave afværgeforanstaltninger, hvis man har et godt kendskab til arternes forekomst.